jump to navigation

Hverdag og projekter 09.10.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , ,
add a comment

Uni er stille og roligt startet igen. Der er hjemmearbejde der skal laves, idéer der skal udføres og skitsebøger der skal fyldes.  Lige nu har jeg ikke nogle interessante tegninger at dele med verdenen, men det kommer nok senere.

Mit fotoalbum projekt har stået lidt standby de sidste par uger, men jeg har nu fået sorteret billeder fra 2006-2010 digitalt og venter på at de bliver printet, så jeg kan komme helt up-to-date med mine albums og komme videre med et nyt projekt – sikkert unirelateret. Vi er blandt andet ved at starte et tegneserieprojekt, som jeg skal have skitset nogle ting til. Mere om det når jeg er kommet ud af idéstadiet.

I denne weekend opfører Centrestage (Martins teater) Our House, en musical de også opførte i juli. Jeg fik lov til at tage billeder af generalprøven, og jeg synes selv at jeg bliver bedre og bedre til at gennemskue lys osv. Billederne kommer forhåbentlig på facebook engang i næste uge.

Centrestages næste store projekt er i december – en musicalversion af Charles Dickens’ Et Juleeventyr. Jeg glæder mig rigtig meget til at se det, specielt fordi Martin har fået hovedrollen! Han spiller den gnavne Scrooge som synes julen er humbug. Jeg tror det bliver rigtig godt.

Reklamer

Travl uge 19.08.2010

Posted by TabiWH in arbejde, generelt, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Jeg har haft en travl halvanden uge med familiebesøg og tur til Edinburgh og har nu endelig noget tid til at få flyttet rundt på alle de ting mine forældre tog med fra Danmark og mulighed for at komme videre med nogle af mine projekter som jeg pludselig har utroligt mange af.

I sidste uge var min familie som sagt herovre for at besøge mig og også så jeg kunne få resten af mine ting herover. Min lille lejlighed er på ingen måde stor nok til at have fem mennesker boende, så Daniel og Mattias sov i stuen mens mine forældre havde booket et værelse på en lokal Bed & Breakfast. Samtidig ankom drengene et par dage før, da de fløj i stedet for at køre tværs over Europa (ikke at der var plads til dem i bilen, når alle mine ting var der) så vi tog en dag op til Glasgow for at spille lasertag og se Toy Story 3 i Imax 3D. Vi tilføjede også lige minigolf og kinesisk mad. Mandag eftermiddag blev hele familien genforenet og vi fik pakket bilen ud.

I løbet af ugen var vi hjemme hos Martins familie til aftensmad, i byen for at shoppe, på stranden (ikke for at bade, så varmt var det ikke) og den mest interessante dag – GoApe. Vi tog for mange billeder til at de ville kunne være her på bloggen, men de fleste af dem ligger på min Facebook og kan ses hvis man er venner med mig der.

Efter familien tog hjem i fredags tog jeg med Martin til Centrestage (hans teater) hvor jeg havde fået lov til at tage billeder af generalprøven på Rent, deres seneste produktion. Hvis jeg kan få lov igen, skal det helt klart gentages! Det er vildt sejt at kunne rende rundt i hele rummet og se stykket fra forskellige vinkler og kunne tage billeder af det hele.

Mandag-tirsdag var vi i Edinburgh til den årlige Fringe Festival der har comedy, musik og teater over hele byen. Vi havde bestilt nogle shows hjemmefra og tilføjede nogle flere da vi kom derhen, og endte med at se syv comedy shows (stand-up, improv etc.) på to dage. Noget travlt, men en rigtig god tur hvor vi fik grinet en hel del.

Nu er jeg så tilbage i min egen lejlighed. I går bestilte jeg (langt om længe!) et akvarium så jeg endelig kan få de fisk jeg har snakket om at få siden jeg flyttede ind. Der kommer helt sikkert billeder.

Kan ikke huske hvornår jeg sidst snakkede om mine solsikker, men kun seks ud af de 27 jeg såede overlevede så lang tid at de blev plantet ud i Martins have. Fire af dem blomstrede for tidligt og nåede ikke engang at blive over en meter høje og de er nu afblomstrede. Solsikken her til højre er cirka på højde med mig og har en stor gul blomst der efterhånden har holdt et stykke tid. Den sidste solsikke vokser stadig opad og har endnu ikke en blomst, så det bliver den største af dem alle.

Noget helt andet – Min nyeste hobby er at være med i onlinekonkurrencer. Har vundet et par bøger (en om politik og en teenagepigebog) i løbet af de sidste par måneder og forleden vandt jeg en chinchilla t-shirt. Man skulle skrive en “caption” til Cheeky Chinchillas‘ månedlige billede, så jeg fandt på et eller andet bare for at være med. Muligvis den mest stenede konkurrence nogensinde, men syntes det var fantastisk sjovt at jeg vandt, så vil lige dele det:P

Jeg har stadig en måned tilbage af min sommerferie og leder stadig efter job. Ved ikke om jeg fik fortalt at jeg har fået et lille minijob på uni? Måske har jeg allerede skrevet det, men det går bare ud på at hjælpe nye studerende med at finde ud af hvor, hvordan og hvornår de skal være forskellige steder og generelt bare hjælpe dem med at komme godt igang.

Tror det er alle mine nyheder.

Det var den ferie 27.06.2010

Posted by TabiWH in mennesker.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Så er det i aften jeg flyver tilbage til Skotland. Har haft et par dejlige uger med familie og venner, men har haft så travlt hele tiden at jeg ikke rigtig har fået tid til bare at cykle en tur i København eller tage på shoppingtur på Fisketorvet. Det må blive næste gang, for jeg trænger egentlig også lidt til at komme tilbage og nyde min lejlighed, finde et arbejde og få været sammen med nogle af mine venner fra uni. Mest af alt glæder jeg mig til at se Martin igen. Han skal spille teater næsten hele ugen, når jeg kommer tilbage, men det kan være det bliver til nogle strandture eller noget alligevel. Vi må se.

I morgen bliver min sofa leveret (endelig!), så jeg langt om længe kan sidde i noget lidt bedre end mine lånte campingstole. Om et par uger kommer der en mand og opretter min fastnettelefonlinje og kort efter det kan jeg tilføje bredbånd, så jeg kan have mit eget internet igen. Det glæder jeg mig meget til, så jeg ikke skal til at tage på biblioteket hele tiden. Det bliver lidt trættende og upraktisk i længden.

Udover det er det jo min fødselsdag lige om lidt, så jeg skal have inviteret venner over til noget lagkage osv. Ah, det bliver godt at få nogle gæster. Især med en sofa i huset.

Og så lige et hurtigt billede fra Daniels vogntur i fredags:

SCO4 10.03.2010

Posted by TabiWH in mennesker, yay.
Tags: , , , , , , , , ,
2 comments

Det er nu officielt forår, der er vintergækker og krokus over det hele og nogle steder kan man endda se påskeliljer der er klar til at springe ud om en uges tid. Ahhh. Har haft en lang weekend med besøg af Louise og Matt, så her er hvad vi lavede i korte træk:

Onsdag den 3. marts:

Efter en helt absurd dårlig nats søvn (uden nogen grund, jeg kunne bare ikke sove) stod jeg op, støvsugede, vaskede op, flyttede rundt på ting og gjorde rent. Fik fat i en ekstra madras og sengetøj. Derefter tog jeg mig en lille lur, vågnede, endnu en lur, stod op igen, spiste noget morgenmad og så noget fjernsyn (når jeg siger fjernsyn mener jeg BBC iPlayer hvor man kan se TV online). Efter timer der føltes som dage blev klokken endelig omkring middag, så jeg gik over på uni og købte mig en kop suppe før timen startede. Det var pludselig en anden person der underviste den dag, men ikke videre interessant. Da vi endelig var færdige med at sidde og stire på noget med Abstrakt Ekspressionisme fulgtes jeg med de andre ned i byen. De skulle med tog, bus og andre busser, jeg skulle hente Louise ved stationen. Bussen fra Glasgow kom, men der var ingen Louise. Jeg tænkte at hun havde misset den og ville tage den næste, men før jeg fik ringet og spurgt, ringede hun fra et nummer jeg ikke kendte. Hendes mobil havde intet signal og hendes visakort ville af stadig ukendte årsager ikke virke overhovedet. Den næste halve time er i min hukommelse én stor blanding af utallige telefonopkald til Martin, hans far, Oplysningen og lufthavnen som endte med at Martins far hentede Louise i lufthavnen og kørte hende til Ayr. Lang dag!

Torsdag den 4. marts:

Jeg gik over på uni, Louise blev på mit værelse og sov lidt længere. Det var mest spild af tid fordi det stadig var den anden underviser og vores andet fag var aflyst. Sygdom osv. Men meget hyggeligt. Hentede Louise efter frokost, viste hende mine ting og gik derefter ned i byen. Vi mødtes med Sam og Scott ved bussen lidt senere og tog til Kilmarnock. Efter et smut forbi Scott’s hus og en gåtur i parken tog vi på kinesisk buffet-restaurant. Der blev grinet meget. Vi mødtes derefter med Robyn ved busstationen og gik til Centrestage hvor vi havde billetter til Skønheden og Udyret. Martin spillede Cogsworth (uret) og det var helt fantastisk!

Fredag den 5. marts:

Vi (Louise og jeg) overnattede hos Martin og kørte alle tre om morgenen til Glasgow. Matt tog bussen fra lufthavnen ind til byen og vi fandt hinanden på George Square. Ikke helt så dramatisk som Louises tur herover. Martin havde en lektion på uni, så mens han var der vandrede vi lidt rundt, hang ud i shoppingcentret og spiste frokost i Subway. Vi mødtes derefter med Martin og kørte hjem til ham. Om aftenen var vi (igen) inde og se ham i Skønheden og Udyret.

Lørdag den 6. marts:

Martin tog afsted til Centrestage om morgenen og kom tilbage sent om aftenen, da der var to forestillinger den dag. Vi andre tog toget til Glasgow og brugte det meste af eftermiddagen på at rende rundt i butikker, tage billeder og bare have det sjovt. Da det begyndte at blive mørkt, tænkte vi at vi skulle have noget aftensmad, så vi gik ind i det nærmeste supermarked og sammensatte noget hurtigt ud af diverse salater, hvorefter vi satte os på nogle trappetrin i gågaden og spiste.

Søndag den 7. marts:

Martin havde sin sidste forestilling om eftermiddagen, så det var bare mig, Matt og Louise det meste af dagen. Vi så fjernsyn, spiste frokost og gik en tur ned til det væltede træ og tog billeder. Da vi kom tilbage, så vi lidt mere fjernsyn indtil Martin kom hjem og der var aftensmad. Efter desserten (Martins faster Jeans strawberry tarts, yum!) spillede vi Pictionary og hyggede i udestuen.

Mandag den 8. marts:

Den eneste dag hvor vi alle fire havde tid til at lave noget allesammen. Vi lavede madpakker og kørte til Dunure Castle, en ruin på vestkysten. Vi tog billeder og gik rundt og kørte derefter videre til Culzean Castle (det er lukket om vinteren, men man kan gå ture i parken og nyde udsigten over vandet) for at spise frokost. Vi kørte via the Electric Brae og spiste frokost på en træstamme. Man skulle have været der :P

Om aftenen havde jeg booket studiet på uni, fordi Louise gerne ville have taget nogle billeder til sin castingprofil. Vi endte med at tage hundredevis af random billeder i stedet for og havde det sjovt. På vej hjem hentede vi fish & chips, som vi spiste hos Martin.

Tirsdag den 9. marts osv.:

Vi kørte Louise til Prestwick Lufthavn og hang derefter ud i Silverburn Shoppingcenter i et par timer, inden vi satte Matt af i Glasgow Lufthavn. Martin kørte mig tilbage til Ayr og så var det ellers tilbage til virkeligheden med Photography om aftenen og uni her i eftermiddag.

Dejlig weekend!

Juledagene 29.12.2009

Posted by TabiWH in mennesker.
Tags: , , , , , , , ,
add a comment

Siden sidst har vi haft travlt med alle mulige ting. Vi besøgte venner den 20., bagte småkager den 21., var i Det Ny Teater med mine forældre for at se Les Miserables den 22. og besøgte Louise og Mikael lillejuleaften. Egentlig bagte vi også småkager den 22. og 23. da vi lavede omkring seks forskellige slags plus konfekt og nogle andre julegodter. Der er stadig kagedåser over hele køkkenet efter vores 4-dobbelte portion pebernødder.

Juleaften holdt vi herhjemme, bare familien og Martin. Og marsvinet, naturligvis. Vi var i kirke, så jule-disney mens vi lagde pakkerne under træet, fik flæskesteg og medister til middag, gik rundt om træet og sang før vi pakkede gaver ud med småkager og konfekt på bordet. Dejlig dansk jul.

Juledag tog vi ind i den engelske kirke ved Kastellet så Martin kunne have noget der var lidt mere som derhjemme. Derefter tog vi i biografen og så Sherlock Holmes. Ikke så traditionelt juleagtigt, men en rigtig god film.

2. juledag kørte vi til Jylland til familiejulefrokost hos bedstemor. En hyggelig eftermiddag hvor der blev spillet spil, spist og leget med sne. Om aftenen tog Martin og jeg toget til Ringkøbing og overnattede hos min moster og onkel, mens de andre blev hos bedstemor. Dagen efter spillede vi Bob og hyggede os indenfor, selvom vi egentlig gerne ville have været en tur ned til fjorden. Det blev dog ikke til så meget med det dårlige vejr. Efter eftermiddagskaffen blev vi sat på et tog hjem til København, hvor vi blev modtaget med pizza. Yum!

Mandag skulle Martin desværre hjem, så vi fik pakket hans ting og kørt ham til lufthavnen. Jeg er stadig ikke videre vild med kombinationen af farvel og lufthavne, men det hjalp lidt at jeg ser Martin igen om en uge og ikke om flere måneder. Hvordan jeg før har kunnet holde det ud er ikke til at forstå.

Oh, for resten en opdate på See Me fotokonkurrencen – jeg vandt ikke. Det havde jeg egentlig heller ikke regnet med, selvom det kunne have været sejt. Men tak til dem der stemte på mig alligevel :)

Sne 19.12.2009

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Inviterede Martin til at gæste-skrive en post (eller flere) på min UK blog, så tænkte at jeg lige ville oversætte den og poste den her også (dog er den en del bedre på engelsk, så læs den version hvis det er muligt.)

Anyway, her er Martins post:

Mens Tabi pakker julegaver af varierende størrelse ind, vil jeg lige skrive om hvad vi har lavet siden den sidste post om vores weekend i Cardiff.

Efter mange timers arbejde, lykkedes det endelig Tabi at blive færdig med alle de forskellige uni opgaver, få dem printet, vedlagt lyserøde sedler og afleveret dem i alle. Det gav hende et par timer til at pakke kufferter, før vi skulle til Glasgow for at se musicalen “Skønheden og udyret” på Clyde Auditorium. Turen var arrangeret af min teater gruppe, Centrestage, som opsætter vores egen produktion af musicalen i marts. Vi nød stykket, men er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre selv.

Allerede næste morgen (torsdag) var vi tidligt oppe og tilbage i Glasgow for at flyve til Danmark. Da vi ankom til Kastrup Lufthavn, var jorden dækket af et tykt lag sne. Den landingsbane, hvor vores fly normalt ville have landet var en af dem, der var forbeholdt vigtige COP15 deltagere. Dette betød, at vi skulle til at lande i den anden ende af lufthavne, kører med flyet et langt stykke vej og så endelig tage en bus til terminalbygningen. Det var dejligt at se Tabis familie igen og jeg ved at hun nød at få en god dansk frokost: rugbrød og varm leverpostej.

Fredag tog vi til København for at se klimaudstillingen på Rådhuspladsen, der viste de forskellige måder folk forsøger at spare energi og bevare planeten for fremtidige generationer. Jeg bidrog med cykling i et par minutter for at generere noget lys til juletræet. Tabi, som tourist, tog et billede af det.

I dag var vi med Bodil og Rob (Tabis forældre) med toget til det snedækkede Sverige for at se et Julmarknad i Malmø. Vi prøvede Wheel of Malmö, som gav os en dejlig udsigt over byen fra højt oppe. Det sneede hele dagen og var meget koldt, men det var hyggeligt at spadsere rundt på julemarkedet og rundt i byen og se på de forskellige festlige ting til salg, med en kop varm kakao i hånden. Vores yndlings-attraktion var klart motionscyklen som var lænket til et cykelstativ!

Tabi og jeg filmede dele af turen på det lille digitale videokamera mine forældre gav os til jul, så nogle af jer kan være heldige at se de redigerede højdepunkter på et tidspunkt, hvis vi nogensinde finder tid til at vælge højdepunkter og redigere dem i en slags sammenhængende fortælling – med høj produktionsværdi, selvfølgelig.

Martin

Cardiff 15.12.2009

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni, yay.
Tags: , , , , , , , ,
add a comment

Lørdag morgen blev vi kørt til Glasgow Lufthavn for tage flyet til Cardiff. Det var helt absurd tåget på vejen derop, man kunne kun se hvidt og gråt på begge sider af vejen. Heldigvis var det ikke nær så slemt i lufthavnen, så da flyet blev en halv time forsinket, var det ikke derfor. Noget med en teknisk fejl, men det fik de ordnet og halvanden time efter var vi i Wales. Vi fandt bussen til stationen og tog toget ind til Cardiff centrum, hvor vi med hjælp fra et kort over byen og en venlig indbygger (dog med en omvej eller to) fandt vores hotel.

Da vi havde parkeret vores baggage og fundet huer frem gik vi en tur ned til Cardiff Bay for at finde Doctor Who udstillingen. Den var gemt i en stor bygning, som ikke var helt hvor vi troede den var. Ikke at det gjorde så meget, for vi havde også planlagt at se pladsen foran Millenium Centret hvor noget af Torchwood er optaget.

Efter vi havde set udstillingen fandt vi en bus tilbage til centrum, hvor vi gik en tur i de jule-oplyste gader (flere Doctor Who locations, yay!) (geek), og fandt en pub hvor vi spiste fish and chips.

Da vi havde spist færdig, fandt vi vej til teatret, hvor vi havde billetter til Robin Hood med John Barrowman (Doctor Who/Torchwood-seere vil vide hvem han er). Det var fantastisk (og sjovt!). Bagefter gik vi gennem byen tilbage til hotellet, som åbenbart lå ret tæt på, når man gik den rigtige vej.

Søndag morgen tjekkede vi ud, men efterlod baggagen i hotel-receptionen så vi kunne vandre rundt uden at have alt for meget at slæbe på. Efter at have spist en dejlig morgenmad på et café-sted i byen, tog vi bussen ned til Cardiff Bay og fandt the Welsh Assembly (hjemmestyre-parlaments-agtigt), som også skulle ses. Meget fascinerende bygning med bølget tag og komplicerede glas-strukturer. Bør ses. Vi fik en lille guidet tur af en af de ansatte og gik derefter rundt langs vandet udenfor. Der var en hel bunke caféer, masser af mennesker der gik afslappede ture og et par små juleboder.

Vi gik også et smut forbi Millenium Centret for at se hvordan det så ud indeni. Der var et meget interessant skilt på døren. Welsh er et meget kompliceret sprog, især på skrift.

Efter at have kigget nok på det hele, tog vi bussen tilbage til byen og gik en tur op til et lillebitte tysk julemarked i gågaden. Vi købte dejlige varme pandekager og spiste dem på en meget kold bænk før vi begav os tilbage til hotellet for at hente vores baggage. Da vi havde pakket lidt om, gik vi hen til stationen og tog toget tilbage til lufthavnen. Vi var i meget god tid, så vi fandt en bænk og spiste et æble indtil vi kunne checke vores baggage ind. Meget meget lille lufthavn, og alt før security var lukket, så det var ikke videre interessant. Dog var alting (=omkring 5 butikker og en café) efter security åbent, så vi kiggede på ting og spiste noget dejlig varm suppe, mens vi ventede på at gaten skulle åbne.

Da vi ankom i Glasgow, var det endnu mere tåget end om lørdagen, hvilket jeg ikke havde troet det kunne være. Jeg undrer mig stadig over hvordan piloten kunne finde ud af hvor han skulle lande, for det var så slemt at man ikke kunne se toppen af parkeringshuset, når man stod lige ved siden af det. Vi nåede sikkert hjem alligevel og fik endnu en skål suppe og så Strictly til sent. Dejlig weekend!

Lidt flere billeder:

Ellers kan det siges at jeg har knoklet med at få alting færdigt til aflevering i morgen, og næsten er færdig med det hele. Jeg har heldigvis hele formiddagen i morgen til at få de sidste par ting printet og klistret, men det ser ud til at jeg faktisk kommer til at nå det. Bliver dejligt ikke at skulle have det at tænke på i juleferien. I morgen aften skal jeg med Martin ind og se Skønheden og Udyret i Glasgow (et par travle uger vi har her…) og torsdag morgen flyver vi til København.

Oh oh, et glædeligt urelateret lille stykke information: I morges solgte jeg en Ninjakylling t-shirt, hvilket var dejligt at starte dagen med.

For resten er onsdag den sidste dag man kan stemme på mit billede i See Me konkurrencen.

Blæsevejr 26.11.2009

Posted by TabiWH in generelt, mennesker.
Tags: , , , , , , ,
add a comment

Så er den nationale finale af See Me konkurrencen i gang og man kan stemme på mit  billede her. Linket vælger et tilfældigt foto når man klikker, så find mit der hedder Daniel. De er i alfabetisk orden, så det burde være nogenlunde nemt. På forhånd tak til alle dem der giver mig en stemme :)

I går gik jeg ned i byen for at købe nogle julegaver og det blæste helt absurd meget. Jeg blev nødt til at binde en knude på min pose, så tingene ikke fløj ud af den. På vej hjem så jeg en isbil tæt på uni og løb næsten skrigende væk. Dog var den helt stille, så det er ikke til at vide om det var den berygtede spøgelses-isbil, der stadig huserer i området.

Martins far gjorde mig opmærksom på at BBC har lagt billeder fra vores Blackpool-dansetur ud på deres hjemmeside, så jeg kiggede dem igennem og fandt et par billeder med mig og Martin på. Her er det hvor vi er tættest på:

Tænkte at det skulle ud på bloggen, selvom det ikke er et overdrevet sejt billede.

Uni går som det går, vi er ved at starte på de sidste projekter det her semester (jeg har tre uger til at gøre dem færdig, argh!) og jeg er fuld af maling og blækpletter fra Visual Creativity som nu er nået til meget farverige opgaver. Udover det og nogle meget komplicerede briefs (opgavebeskrivelser) i Digital Media har vi også et par skriftlige opgaver, men de er kun på 1000 ord hver og den ene er mere en rapport end en besværlig stil, så det går nok. Jeg skal bare lige have fundet en kunstner at skrive om. Film & TV-projektet er der ikke så meget stress over, da det først skal afleveres den 15. januar og vi allerede er nogenlunde godt igang.

I weekenden har Martin noget teater, så det skal jeg ind og se. Om to uger tager vi en weekend til Cardiff (ooh) og dagen før vi flyver til Danmark, er jeg blevet inviteret med i teatret i Glasgow for at se Skønheden og Udyret (Martins teater spiller den til marts, så de skal ind og se stykket med professionelle skuespillere). Det bliver godt.