jump to navigation

DK og udstilling 04.06.2013

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker, uni, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Vi var for et par uger siden et meget kort smut til Danmark. Min bedstemor havde af hele familien fået et besøg til Egeskov Slot med tilhørende weekend på Fyn, så vi var i Danmark i hele 68 timer (det tager længere tid at se alle sæsoner af Friends uden pauser).

Ligesom som sidste år i maj (endda cirka samme datoer) havde vi ikke lige opfattet at det var totalt sommer i Danmark og fløj, i hvad der nærmest var vintertøj, fra kolde blæsende Skotland og landede i totalt solskin hvor det både var for varmt til jakker og trøjer. Efter noget frokost osv. hos mine forældre, var det ind i bilen og over broen til Fyn. Hele familien havde lejet tre ferielejligheder i Fåborg, hvor det også var sommer.

Lørdag tog nogle af os ud at klatre i træer. Det var lidt i samme stil som da vi var på Go Ape med mine forældre og brødre, da de var på besøg i Skotland tilbage i 2010, men ret meget mere skræmmende. De “broer” man skulle gå over 10 meter over jorden (med sikkerhedsudstyr, selvfølgelig) var bare noget mere hullede og der skulle meget mere balance til.

klatreholdet

Hele klatreholdet.Min fætter Jakob meget meget højt oppe!Min fætter Jakob meget meget højt oppe!Mere klatring.Mere klatring.

Efter megen klatring og skovtursfrokost tog vi tilbage til feriestedet igen, hvor nogle slappede af på sofaen, nogle tog en svømmetur i den tilhørende pool og andre gik ture på stranden. Martin og jeg fik soppet en del i det meget varme solskinsvejr (godt nok var vandet meget koldt!). Dejligt med noget sommer!

martin i vand

Om aftenen blev der grillet, og vi skulle selvfølgelig se Melodi Grand Prix. Danmark vandt! Nu håber vi at vi kan få billetter til næste års show, så vi kan se det live.

Søndag blev det så tid til turen til Egeskov. På vej til slottet samlede vi Louise op i Ringe, da det var vores eneste chance for at se hende. Det regnede desværre noget af tiden i parken, men det var en rigtig hyggelig dag med hele familien.

familien spiser is

Efter en dejlig, lang og hyggelig weekend var det så tilbage over broen til København, hvor vi skulle meget tidligt op mandag, for at nå flyveren kl. 7:55. Da vi kom hjem, gik jeg lige på hovedet i seng og sov det meste af eftermiddagen og natten med. Det trængte jeg godt nok til efter så meget på én weekend.

Desværre var det stadig koldt i Skotland da vi kom hjem, men vi er nu lige begyndt at få sommer igen (dog stadig med regn og blæst ind i mellem).

Så blev det tid til vores udstilling på universitetet. Hvert år holder de studerende på 4. år en udstilling i maj måned, dels som del af et modul hvor man skal planlægge det hele, dels for at vise alting frem og dels for at der kan uddeles priser for bedste specialeskrivning, bedste kreative projekt og bedste artworks (et andet modul vi har haft).

Vores fernisering fik rigtig mange gæster! Det siges at der kom over 200 mennesker, så det var en del mere end jeg havde forventet og det var en rigtig god aften! Specielt efter jeg vandt prisen for bedste kreative projekt for mine tegninger af Matt! (læs mere om selve projektet her (på engelsk))

Mig med mit priscertifikat og udstillede billeder (HCA collager & Matt billeder).

Mig med mit priscertifikat og udstillede billeder (HCA collager & Matt billeder).

Nu er det snart slut med universitetet. Vi har dimission i næste måned, og så er jeg ellers bare færdig. Jeg er selvfølgelig allerede blevet spurgt om hvad jeg skal bagefter rigtig mange gange, men mit svar er stadig, at det ved jeg ikke helt. Jeg har kig på lidt forskelligt og overvejer alle mine muligheder grundigt, men lige nu ved jeg ikke hvad det kommer til at blive til.

For resten har jeg nu fået en facebookside til mine tegninger og andet kunst/kreativt (dog ikke fotos), som man kan “synes godt om” og følge mine opdates (normalt på engelsk, men mine tegninger giver som regel mening på alle sprog). Den kan findes på https://www.facebook.com/tabita.

Reklamer

Velsignelsen 01.10.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du gik glip af brylluppet, starter blogindlæggene om det her.

Allerede før Martin friede viste vi, at når vi engang skulle giftes, skulle vi have noget både i Danmark og Skotland. Da vi jo blev gift i København, planlagde vi i en velsignelse i Martins kirke i Kilmarnock. Engang sidst på foråret fik vi aftalt datoen den 12. august med præsten og først på sommeren fik vi snakket med en dame fra kirken, som normalt står for kaffe osv. Hun var meget interesseret i vores velsignelse, da hun aldrig havde været til sådan en før, så hun gik rigtig meget op i at alting skulle være helt perfekt. Faktisk gik hun nok mere op i detaljerne end vi selv gjorde. Hun brugte i hvert fald meget energi på at sige, at vi i hvert fald skulle have bryllupsservietter, og ikke bare hvide! Jeg fandt nogle med små hjerter på, og dem var hun vist fint tilfreds med.

Så var det eller til Danmark og blive gift, og da vi kom hjem blev vi smidt lige ind i hverdagen igen, før mine forældre kom til Skotland den 9. august. Martin arbejdede alle dage op til weekenden med velsignelsen, så jeg tog med mine forældre på tur til Ayr, hvor vi nød sommervejret (jeg syntes godt nok det blive lige varmt nok). Vi fik os også lige en snak med præsten en af aftenerne, og han fortalte os hvordan det ville komme til at foregå.

Lørdag den 11. havde Martins forældre bestilt bord til 14 på et fint hotel til tre-retters frokost, så den nærmeste familie alle sammen kunne være med. Vi var os selv, mine forældre, Martins forældre, Martins stedbedstemor, Martins bedsteforældre, Martins faster og Martins onkel, tante og børn. Hans bedstefar og tante + børn kunne ikke være med til brylluppet, så det var fint at de kunne være med her i stedet. De kom også til velsignelsen dagen efter.

Vi fik spist forret og hovedret og kom til desserten, hvortil Martins fætter på 6 spurgte hvorfor Martin og jeg havde bestilt det samme til dessert. Martin fortalte ham at når man er gift, så spiser man altid det samme som hinanden. Det svar var han helt tilfreds med.

Efter al maden sagde vi på gensyn til Martins familie og gik en tur på stranden ved Troon med mine forældre. Min pæne nye kjole og høje hæle samt Martins skjorte og pæne sorte bukser passede ikke helt til strandtur, men det gik. Da vi kom hjem, skulle vi pynte Martins hjemmelavede britiske bryllupskager til næste morgen. Vi havde lagt marcipan og fondant på begge aftenen før, men havde godt nok nogle problemer med pynten. Til sidst blev det med hjælp fra min far, til nogle røde hjerter i midten og små lyseblå blomster rundt i kanten. Det passede også fint til servietterne, som også havde lyseblå kanter.

Næste morgen skulle jeg i min kjole, som jeg havde købt specielt til velsignelsen. Jeg ville ikke til at have brudekjolen på igen, så havde købt en kort hvid sommerkjole i stedet. Det var den jeg også havde tænkt som nødsituationskjole til brylluppet, men efter alt det med musen i kufferten, havde den bare fået en vask og var kommet med hjem til Skotland igen… Og pludselig var den en halv størrelse for lille! Jeg ved ikke om det var al den lækre mad vi havde spist den sidste måneds tid i forbindelse med ferie, bryllup osv, men den sad godt nok ikke helt som den skulle. Så af med den, og ind i skabet og finde alle mine andre hvide kjoler frem. Det var det samme med dem alle sammen. Til sidst fik jeg klemt mig ned i den første kjole, og så blev det altså bare den, selvom den stadig ikke sad så perfekt, som da jeg købte den.

Nå, men så var det afsted til kirken med bryllupskage på skødet og servietter i bagagerummet. Vi var først til almindelig gudstjeneste, og derefter startede velsignelsen. Vi havde inviteret Martins familie og venner af familien, som ikke kunne være med i Danmark, mine venner fra universitetet og folk fra Centrestage, og så var der også folk fra menigheden.

Vi sang en enkelt salme – Thine Be The Glory, som vi også sang til brylluppet, præsten holdt sin tale og velsignede os (vi fik lige lov til at sige “I will”), der var en bøn eller to, og så skar vi vores bryllupskage for før kaffen. Det var en hyggelig og meget simpel ceremoni, men det var rigtig dejligt at få lov til at dele vores glæde med endnu flere mennesker. Efter kaffen tog vi hjem til Martins forældre og åbnede gaver og hyggede indtil aftenstid.

Mine forældre blev nogle dage længere, så vi tog til Glasgow en dag og gik en tur i Kilmarnock en anden dag, og så kørte jeg dem til lufthavnen så tidligt om morgenen, at jeg var hjemme igen før kl. 7:00. Det var godt nok noget tidligt, men så var der til gengæld ikke så meget traffik.

Derefter var det slut med bryllupsfestlighederne og hverdagstravlheden kunne tage fat igen. Og dét gjorde den! Men mere om det senere.