jump to navigation

tabiwuk 18.11.2009

Posted by TabiWH in generelt.
Tags: , ,
add a comment

Jeg har nu i længere tid været irriteret over at mine ikkedanske venner ikke kan læse min blog, så jeg har nu oprettet en søsterside til tabiw på engelsk. Hvis du kun taler dansk er der ikke så meget ved at jeg fortæller andet end at denne blog bliver ved med at køre som normalt, mens tabiwuk bliver opdateret parallelt med de samme ting, bare på engelsk. Hvis du alligevel klikker over og tænker “Hey, den ser anderledes ud!” så er det fordi jeg har sorteret i de posts jeg har overført og skrevet en længere post for at sige velkommen.

Vær velkommen til at klikke over hvis du taler mere end ét sprog :)

Reklamer

That’s it, jeg laver en blog. 12.09.2007

Posted by TabiWH in tanker.
Tags:
add a comment

I hvad der føles som uendelige tider, har jeg gentagne gange overvejet at oprette mig en af disse åh-så-fantastiske sider. Faktisk har jeg lavet mindst to af dem, men det blev aldrig godt.

For det første fordi jeg ikke kunne bestemme mig for, hvilket sprog jeg skulle skrive på. Her ville dansk jo være den oplagte mulighed, eftersom jeg trods alt er dansker og bor i Danmark og alting men… Engelsk kunne jo også være godt? Ja, det ville være fesent hvis det bare var fordi jeg ville være sej og skrive på engelsk, for så ville hele verden jo klart læse min blog meget. Nej, faktisk er mit hovedargument at to af mine bedste venner, inkl. min kæreste hverken kan dansk eller tysk (for nu bare at nævne et andet sprog. Ikke at jeg nogensinde ville overveje at skrive min blog på tysk) og derfor ikke kan læse hvad jeg skriver, hvis jeg skriver på dansk. Men så igen, det er to personer, og måske vil jeg egentlig hellere have mine danske venner til at læse den. Agtigt. Desuden laver jeg næsten alt andet på engelsk, så hvorfor ikke gøre noget på mit modersmål for en gangs skyld?

På den første af de to førnævnte mislykkede blogs løste jeg sprogproblemet ved simpelthen bare at uploade et billede og så skrive en minitekst på engelsk som så skulle gøre det ud for en post, go me. Ikke noget under at den ikke holdt længere end et par timer.

Den anden blog valgte jeg så til gengæld at skrive på engelsk, men det blev så dagbogsagtigt at jeg besluttede mig for at slette bloggen lige efter at have skrevet den første post. Hvad skal man med en blog hvis man ikke har lyst til at vise den til nogen? Det er vel det man har en rigtig papirsdagbog til?

Anyway, min konklusion må så blive at jeg skriver på dansk. Og måske lejlighedsvis (hvor er det et stenet ord) på engelsk, yay.