jump to navigation

Forår-vinter-forår 16.03.2011

Posted by TabiWH in flot, generelt, tanker, uni.
Tags: , , , , ,
1 comment so far

I går morges vågnede jeg til snevejr. Og jeg troede ellers at foråret var ved at komme tilbage med de relativt varme solskinsdage vi havde haft. Det sneede meget nærmest hele dagen, men det var ikke den gode slags sne – det var den slags der skulle have været regn så vi kunne være sluppet for al den slud det blev til. Her i dag har solen dog smeltet de rester der blev liggende natten over, så måske bliver det forår alligevel. Der var i hvert fald nogle næsten-klar-til-at-springe-ud påskeliljer der ikke så så glade ud for sneen i går.

Ellers har jeg gang i de sædvanlige ting og blev i går færdig med en universitetsopgave som kort sagt gik ud på at lave nogle kasseformede objekter i 3D-animationsprogrammet Maya og så få dem til at opføre en lille scene, hvor de havde forskellige følelser. For en gangs skyld tænkte jeg at jeg ville lave noget simpelt, så det var ikke så svært som jeg havde forestillet mig det ville være. Det blev til en meget kort lille film uden lyd, som ikke er noget særligt, men jeg tænkte at der sikkert var nogen der gerne ville se den, så jeg uploadede den til YouTube:

Hvis man ikke kan gennemskue hvad pointen er, går historien ca. således: Lille grøn kasse er glad, stor rød kasse skræmmer lille grøn kasse, blå kasse puster sig op og skræmmer rød kasse væk, grøn og blå kasse danser fordi de er glade.

Reklamer

Jul 28.12.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni, yay.
Tags: , , , , , , , , ,
add a comment

Julen (og sneen) kom og gik og nu er jeg ved at se om jeg kan få færdiggjort nogle af mine uni-projekter før nytår. Jeg har stadig en lille uge efter nytår inden resten skal afleveres før jeg tager til Danmark i et par uger, men jeg vil også gerne have tid til januarudsalget. I skrivende stund er jeg i gang med min tegneserie. Man kan se her hvad jeg har lavet indtil videre. Lige nu er det godt nok ikke det vilde, men man kan se min arbejdsproces, selvom det højt sandsynligt ikke giver så meget mening uden tekst/forklaringer. Jeg uploader flere ting senere.

Her er lige et kort resume af hvad jeg har lavet hen over julen:

14. dec

Generalprøve på Et Juleeventyr. Jeg fik som sædvanlig lov til at tage billeder og nød det meget! En helt fantastisk produktion. Var inde og se det igen om onsdagen og igen om søndagen. Martin var helt utrolig god som den julehadende Ebenezer Scrooge og fik da også skræmt nogle børn. De bedste af mine billeder kan ses på her.

21. dec

Julefest på Centrestage for de ansatte og frivillige (altså dem der ikke “bare” laver teater). Martin var inviteret fordi han er med i et par af deres forskellige projekter og jeg var vist mest inviteret for at tage billeder. Hyggelig aften! Der var kinesisk mad (eftersom der åbenbart ikke rigtig er nogen faste traditioner for julefestmad her) og kage og en af de der rodeo-maskiner. Billeder kan ses på Facebook.

24. dec

Her holder man, som de fleste ved, ikke jul på juleaften men på juledag. Så den første halvdel af  juleaftensdag blev tilbragt i sofaen med gode film og konfekt. Om aftenen tog vi til julegudstjeneste i Martins bedsteforældres kirke, hvorefter vi tog hjem til Martin. Han ved hvor meget jeg savner de danske juletraditioner, så han havde sat et lille juletræ op og printet julesange ud så vi kunne gå rundt om træet og synge ligesom derhjemme. Aww.

25. dec

Julemorgen var så “rigtig” jul med gaveåbning i stuen. Bunker af gaver! Fik blandt andet en god blitz til mit kamera, en symaskine og et par sko som jeg ikke har kunnet finde nogen steder men Martin alligevel fik fat i. Efter nogle varme boller med scrambled egg tog Martin og jeg på besøg hos hans morbror og tante hvor hans bedsteforældre også var på besøg. Hans lille fætter og kusine var over det hele og legede med alt deres nye legetøj (kælken skulle endda have en tur hen over stuegulvet). Efter en hyggelig formiddag tog vi tilbage til Martins hus hvor der også var kommet et par gæster. Efter at have set dronningens juletale (hvilket fik mig til at føle helt nytårsagtig) var der mad! Kalkun med “all the trimmings”. Det var rigtig lækkert og efter to portioner var jeg noget mæt, men fik alligevel plads til en portion af hver af de to desserter. Yum.

Efter utroligt meget mad blev sofaerne rykket rundt på i stuen så alle kunne se fjernsynet, for nu var det tid til de årlige “Christmas Specials”, som blandt andet bød på den nyeste episode af Doctor Who, en af mine yndlingsserier. Alt i alt en rigtig dejlig jul.

26. dec

Anden juledag, eller Boxing Day som de kalder det her, var fuld af endnu mere mad, så jeg gik en lang tur med Martin om morgenen før vi skulle spise igen. Martins faster kom forbi om aftenen for at spise med og Martin havde lavet dejlig kalkun-risotto med resterne fra juledag. Resten af aftenen blev tilbragt foran fjernsynet med endnu en god film og en laptop der skulle have Windows geninstalleret. Derhjemme er det min far der står for den slags når nogen i familien har brug for hjælp, men herovre er det mig der er blevet til “hende der er god til computere”, så jeg fik Martins forældres utroligt langsomme computer ordnet så den nu kan åbne nye vinduer uden at bruge al sin CPU-power.

I morgen

Martins faster bliver 50, så vi er blevet inviteret på restaurant. Jeg glæder mig, for de har den bedste chokoladekage der. Ellers har jeg som sagt masser af ting at tage mig til med uni-opgaver, og når jeg bliver færdig med dem kan jeg starter nogle syprojekter.

Når det sner i Storbrittanien… 08.12.2010

Posted by TabiWH in flot, tsk.
Tags: , , ,
add a comment

<0 cm – Det er godt nok lidt koldt…

2 cm – Fedest! Sne! Huh, hvad? Nah, jeg skovler aldrig sne på mit eget fortov, heller ikke for min egen skyld. Og heller ikke når der kommer endnu mere sne!

5 cm – Gaah, jeg kan ikke køre bil nu! Som om det er fordi jeg ikke har skovlet sne i min indkørsel, jeg kan jo ikke manøvrere med de her dæk! Vinterdæk? Pfft, det har vi ikke brug for, vi har jo aldrig sne her!

10 cm – Oh my goodness, hvordan skal jeg nogensinde komme på arbejde/i skole/etc?! Lad mig hellere blive hjemme, halvdelen af skolerne er snelukket alligevel! Og bussen går kun to gange om dagen nu og togene er forsinkede!

20 cm – Mon ikke vi skal sige at resten af togene og busserne ikke kan køre mere? Nej, selvfølgelig kan de heller ikke køre de steder hvor der ikke er nær så meget sne!! Hvad siger du om vejene? Ja, det kan jeg godt se, lad os hellere lade som om vi ikke ved hvad en sneplov er! Hvad med lufthavnene? Nej nej, de har heller ingen sneplove, lad os bare lukke dem alle sammen og aflyse alle fly!

30 cm>  – Argh, naturkatastrofe, vi har aldrig haft mere sne nogensinde!! (undtagen sidste år og året før og året før det etc. etc. men det har vi “glemt”) Vi lukker alle skolerne! Og motorvejene!!! Og skal vi ikke også overbelaste telefonnetværket ved at ringe til alle vi kender for at sige at vi er sneet inde!!!! Og hvad med postvæsnet og varelevering, lad os også sige at de er sneet inde!!

Jeg er ikke videre imponeret. Faktisk er jeg rimelig frustreret. Pfft.

Helt urelateret, der har vist (og er stadig) nogle problemer med mit blog-layout/tema. Hvis der er mærkelige tekstbokse som ikke giver mening eller hvis hele bloggen skifter farve til f.eks. gul er det derfor.

Sneen er væk 04.12.2010

Posted by TabiWH in generelt.
Tags: , ,
add a comment

Floden i går morges. Den ser sikkert allerede anderledes ud nu, da sneen er regnet væk.

Ifølge nyhederne har hele landet været totalt begravet i sne i snart to uger, men her har vi ikke rigtig mærket så meget til det. Ialt har vi nok haft knap en cm sne, og det tog kun en regnbyge eller to før det hele var smeltet væk igen. Dog virker det stadig som om at resten af landet er sneet inde og ikke rigtig kan finde ud af noget. Vinterdæk er her noget man har hørt at de har i Norge og man kan da vist kun bruge dem når der er rigtig meget sne og slet ikke på bar asfalt! En eller anden burde indføre dem, for det er totalt kaos når den første sne falder. Man kunne tænke sig at de måske efterhånden var lidt forberedte på det, eftersom der de sidste flere år har været store snefald og meget koldt – men det ser ikke ud til at det er noget de har tænkt sig at blive bedre til lige forløbig. Man skal være heldig for at finde et tog der ikke er aflyst eller forsinket eller begge dele og utroligt mange mennesker kan bare ikke komme igennem de 20 cm sne der ligger på vejen til arbejde. Forhåbentligt kan de finde ud af at have lufthavnen åben i januar når jeg skal til Danmark.

Ellers ville jeg egentlig bare dele et link til Centrestages hjemmeside, hvor de nu har fået nogle af mine billeder op. Det bedste galleri er Our House – og også et af de eneste hvor de har formået ikke at ødelægge kvaliteten med deres komprimering. Et par af de andre gallerier er også mine, mens resten er taget af andre. Alle billeder under “Our Team” er taget af mig. Der kommer sikkert løbende flere gallerier med mine billeder fra forskellige ting. I sidste uge tog jeg billeder af et danseshow, så når jeg har fået dem på en disk kommer nogle af dem nok også op.

Sne og juletræer 28.11.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Vi fik for et par dage siden vores første sne. Det meste af landet har vist været dækket i sne i en uges tid, men det var lidt sent til at komme herover vestpå. Dog har vi kun fået et par centimeter, som i løbet af i går og i dag er smeltet næsten væk igen i solskinnet. Lige nu er der vist noget overskyet, men det er stadig utrolig koldt. I går aftes var der -9° da jeg kom hjem fra et danseshow på Martins teater og alt ser ud til at være frossent. Til gengæld blæser det ikke så meget, så det er altid noget. Her forleden dag var det så vindstille at floden, som jeg krydser på vej til uni, havde en helt glat og fin overflade uden nogen krusninger overhovedet. Jeg ved ikke hvordan den ser ud lige nu, men sidst jeg var forbi var kanterne begyndt at fryse til is, så den ser nok noget anderledes ud i morgen tidlig.

I dag var Martin og jeg i havecentret, der ligger et par kilometer herfra. Jeg tænkte at jeg kunne tjekke ud hvad de havde af juletræer… Jeg blev noget skuffet. De havde godt nok fire-fem forskellige slags, inkl. den dejlige nordmandsgran, men deres priser var helt absurd høje. Intet under at stort set alle her har plastikjuletræer. Suk. Det har sikker noget at gøre med at træerne skal hentes ind fra fastlands-Europa, men det er godt nok ikke lige hvad man har råd til som studerende. Så et fint lille juletræ bliver det måske ikke til i år – jeg nægter at købe et plastiktræ, det er slet ikke det samme. Det skal nok blive julet alligevel. Jeg har pyntet op en smule og jeg fik en Toms chokoladejulekalender i adventsgave derhjemmefra i dag. Hvor dejligt med god dansk chokolade!

Ellers er jeg stadig i gang med min tegneserie, selvom jeg tit går i stå med blyantstegningerne. Glæder mig til at jeg får dem færdige, så jeg kan begynde at farvelægge dem digitalt. Og så skal jeg have lavet en lang skriftlig opgave om noget med dokumentarer. Det interesserer mig ikke forfærdeligt meget, men universitetet synes åbenbart ikke at der skal være forskel på filmstuderende og kunststuderende når det kommer til opgavespørgsmålene, så det bliver jeg jo nok nødt til. Bliver dejligt at få alt det med film overstået, så jeg kan koncentrere mig om det tegnerelaterede uden at blive helt stresset.

For resten har jeg bestilt billetter til Danmark i to uger i januar. Jeg glæder mig til at se alle folk og spise dansk mad (lige for øjeblikket savner jeg æbleskiver rigtig meget!) og gå en tur på Strøget og ikke skulle tænke på opgaver og at købe ind og lave mad og gøre rent og vaske tøj. Sidst jeg var hjemme, var der jo ikke så meget tid til bare at slappe af og nyde København.

Vinterferie 18.01.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , , , , ,
add a comment

Okay, så teknisk set er det faktisk bare min juleferie som ikke er stoppet endnu, men eftersom jeg brugte det meste af sidste uge på unirelaterede ting, er det som at have en ny ferie.

Torsdag brugte vi på at færdiggøre vores film med musik og det sidste finish. Jeg må lige se om jeg kan få den uploadet et sted, men lige pt. har jeg den kun på dvd og ikke i det rigtige format. Vi gik derefter en tur ned til byen (folk skulle med bussen hjem, jeg skulle i banken) og tog den lange vej ned langs floden fordi det sneede helt vildt og var totalt hyggeligt. Der var sneboldsskydning (ha, britiske gentlemen skyder ikke på piger!) nærmest hele vejen, og med is under sneen nåede vi vist allesammen at glide og falde et par gange.

Fredag afleverede vi det hele, med alt det papirarbejde der skulle til. Og så var der ellers fri i to uger! Om eftermiddagen var jeg med Martin og hans bedsteforældre ude at spise frokost fordi det var hans bedstemors fødselsdag. På det tidspunkt var al sneen smeltet, og det hele var brunt og gråt igen.

Mandag var vi i Glasgow, Martin havde et unimøde og jeg ville på udsalg. De var ved at tage julelysene ned på George Square. Hvor sjovt at jeg var der den dag de satte dem op og den dag de tog dem ned.

Zombier 12.01.2010

Posted by TabiWH in mennesker, uni.
Tags: , , , ,
add a comment

Jeg har nu været tilbage i Skotland i næsten en uge. Udover et par småture til byen, er det meste jeg har lavet relateret til vores Film & TV projekt som skal afleveres på fredag. Vi lavede det meste af forarbejdet før jul, men kunne ikke filme det før nu fordi jeg skulle til Danmark og folk havde travlt med andre ting. Så i lørdags tog vi kamera- og lydudstyr med ud på den tomme parkeringsplads, fik klistret noget zombie make-up på nogle venner (vi gav Martin hovedrollen som den amerikanske zombie detektiv Zed Maroon, han var for sej!) og filmet alt det vi skulle bruge. Efter knap fem timer i frostvejr og sne havde vi ingen følelse tilbage i vores tæer, men vi kom over det. I går, mandag, lagde vi så det hele over på en af universitetets computere og fik det klippet sammen. Det brugte vi også en hel dag på, men nu er det eneste der mangler også kun musik. Det har en af de andre en bror der er god til, så torsdag tilføjer vi det han får komponeret og så er vi så godt som færdige.

Ellers har jeg ikke så meget der skal gøres, for uni starter ikke rigtigt før februar. Så der er tid til mine egne projekter, som jeg har et par stykker af. Mere om dem når de er kommet videre end idé-stadiet.

Juledagene 29.12.2009

Posted by TabiWH in mennesker.
Tags: , , , , , , , ,
add a comment

Siden sidst har vi haft travlt med alle mulige ting. Vi besøgte venner den 20., bagte småkager den 21., var i Det Ny Teater med mine forældre for at se Les Miserables den 22. og besøgte Louise og Mikael lillejuleaften. Egentlig bagte vi også småkager den 22. og 23. da vi lavede omkring seks forskellige slags plus konfekt og nogle andre julegodter. Der er stadig kagedåser over hele køkkenet efter vores 4-dobbelte portion pebernødder.

Juleaften holdt vi herhjemme, bare familien og Martin. Og marsvinet, naturligvis. Vi var i kirke, så jule-disney mens vi lagde pakkerne under træet, fik flæskesteg og medister til middag, gik rundt om træet og sang før vi pakkede gaver ud med småkager og konfekt på bordet. Dejlig dansk jul.

Juledag tog vi ind i den engelske kirke ved Kastellet så Martin kunne have noget der var lidt mere som derhjemme. Derefter tog vi i biografen og så Sherlock Holmes. Ikke så traditionelt juleagtigt, men en rigtig god film.

2. juledag kørte vi til Jylland til familiejulefrokost hos bedstemor. En hyggelig eftermiddag hvor der blev spillet spil, spist og leget med sne. Om aftenen tog Martin og jeg toget til Ringkøbing og overnattede hos min moster og onkel, mens de andre blev hos bedstemor. Dagen efter spillede vi Bob og hyggede os indenfor, selvom vi egentlig gerne ville have været en tur ned til fjorden. Det blev dog ikke til så meget med det dårlige vejr. Efter eftermiddagskaffen blev vi sat på et tog hjem til København, hvor vi blev modtaget med pizza. Yum!

Mandag skulle Martin desværre hjem, så vi fik pakket hans ting og kørt ham til lufthavnen. Jeg er stadig ikke videre vild med kombinationen af farvel og lufthavne, men det hjalp lidt at jeg ser Martin igen om en uge og ikke om flere måneder. Hvordan jeg før har kunnet holde det ud er ikke til at forstå.

Oh, for resten en opdate på See Me fotokonkurrencen – jeg vandt ikke. Det havde jeg egentlig heller ikke regnet med, selvom det kunne have været sejt. Men tak til dem der stemte på mig alligevel :)

Sne 19.12.2009

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Inviterede Martin til at gæste-skrive en post (eller flere) på min UK blog, så tænkte at jeg lige ville oversætte den og poste den her også (dog er den en del bedre på engelsk, så læs den version hvis det er muligt.)

Anyway, her er Martins post:

Mens Tabi pakker julegaver af varierende størrelse ind, vil jeg lige skrive om hvad vi har lavet siden den sidste post om vores weekend i Cardiff.

Efter mange timers arbejde, lykkedes det endelig Tabi at blive færdig med alle de forskellige uni opgaver, få dem printet, vedlagt lyserøde sedler og afleveret dem i alle. Det gav hende et par timer til at pakke kufferter, før vi skulle til Glasgow for at se musicalen “Skønheden og udyret” på Clyde Auditorium. Turen var arrangeret af min teater gruppe, Centrestage, som opsætter vores egen produktion af musicalen i marts. Vi nød stykket, men er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre selv.

Allerede næste morgen (torsdag) var vi tidligt oppe og tilbage i Glasgow for at flyve til Danmark. Da vi ankom til Kastrup Lufthavn, var jorden dækket af et tykt lag sne. Den landingsbane, hvor vores fly normalt ville have landet var en af dem, der var forbeholdt vigtige COP15 deltagere. Dette betød, at vi skulle til at lande i den anden ende af lufthavne, kører med flyet et langt stykke vej og så endelig tage en bus til terminalbygningen. Det var dejligt at se Tabis familie igen og jeg ved at hun nød at få en god dansk frokost: rugbrød og varm leverpostej.

Fredag tog vi til København for at se klimaudstillingen på Rådhuspladsen, der viste de forskellige måder folk forsøger at spare energi og bevare planeten for fremtidige generationer. Jeg bidrog med cykling i et par minutter for at generere noget lys til juletræet. Tabi, som tourist, tog et billede af det.

I dag var vi med Bodil og Rob (Tabis forældre) med toget til det snedækkede Sverige for at se et Julmarknad i Malmø. Vi prøvede Wheel of Malmö, som gav os en dejlig udsigt over byen fra højt oppe. Det sneede hele dagen og var meget koldt, men det var hyggeligt at spadsere rundt på julemarkedet og rundt i byen og se på de forskellige festlige ting til salg, med en kop varm kakao i hånden. Vores yndlings-attraktion var klart motionscyklen som var lænket til et cykelstativ!

Tabi og jeg filmede dele af turen på det lille digitale videokamera mine forældre gav os til jul, så nogle af jer kan være heldige at se de redigerede højdepunkter på et tidspunkt, hvis vi nogensinde finder tid til at vælge højdepunkter og redigere dem i en slags sammenhængende fortælling – med høj produktionsværdi, selvfølgelig.

Martin