jump to navigation

Juletræ 17.12.2010

Posted by TabiWH in generelt.
Tags: , , , ,
add a comment

Jeg fik i lørdags fundet mig et relativt billigt juletræ. En smule mindre end hvad man kan få for samme pris i Danmark, men det er en Normansgran og er en god grøn farve. Det gik op for mig at jeg egentlig ikke havde så meget juletræspynt, som jeg regnede med, så før jeg fik fundet mig noget tråd så jeg kunne flette mig nogle stjerner at hænge på, blev nogle af tingene lidt kreative. Der sidder blandt andet en lille giraf på en af grenene.

Jeg er ikke helt vild med glimmeret, så til næste år skal jeg nok nok have skaffet noget almindeligt dansk af slagsen. Det nærmeste jeg kunne komme var med det her fra Ikea. En simpel sølvfarvet stjerne har jeg slet ikke kunnet finde nogen steder. De er enten guld eller underlige farver eller kæmpestore eller har alt for meget bling. Så stjernen fik jeg også lavet selv af noget ståltråd og glimmer. Den bliver forhåbentlig også opgraderet næste år, men den ligner faktisk vores gamle juletræsstjerne derhjemmefra, så det gør ikke så meget.

Lysene på træet skal også skiftes ud. Jeg købte nogle snefnugformede lys (mest fordi resten var udsolgt :P), men de er hvide og blå i stedet for hvidgule, så det passer ikke helt til alt det røde pynt.

Ellers har jeg afleveret en skriflig opgave og har stadig nogle ting der skal gøres færdige hen over julen, såsom min tegneserie. Heldigvis er det meste noget der har potentiale til at være sjovt/interessant. Har også set hele Nissernes Ø (over to dage med cirka en uges mellemrum) og pyntet lidt mere op i lejligheden så jeg kan komme lidt mere i julestemning. Det kunne meget vel blive til en smule Dyrelægens Plejebørn (hvor er det dejligt at jeg kan have de gamle danske film på dvd når jeg nu ikke har dansk tv-kanaler) i løbet af i morgen mens jeg tegner havfruehistorier.

 

Reklamer

Julejulejule 07.12.2009

Posted by TabiWH in generelt.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Jeg ser Nissernes Ø, pakker gaver ind og har varme julestrømper på. Oh oh, og spiser chokolade.

Var hjemme hos Martin i weekenden og for en gangs skyld havde han ikke travlt med alle mulige ting, så vi gik ture (desværre har vi ikke haft sne, det er bare koldt), bagte småkager (Dalek-formede!) og så film. Hyggeligt, især med julepynt over hele huset.

Det meste af eftermiddagen i dag tilbragte jeg i universitets Art Room hvor jeg malede et stort billede til Visual Creativity. Vi har en hel del der skal afleveres her før jul (eller i januar, men jeg vil helst have det ordnet før jeg tager til Danmark), så jeg prøver at få så meget som muligt ordnet.

På lørdag tager Martin og jeg til Cardiff . Vi planlægger at se Doctor Who udstillingen lørdag eftermiddag og Robin Hood i teatret om aftenen. Søndag vil Martin gerne se parlamentsbygningen og så vil vi også gerne ned til havnen, hvor meget af Torchwood er optaget. Det bliver højst sandsynligt en travl weekend men også fedt.

Udover det arbejder jeg også lige pt. på en tegneopgave jeg fik i sidste øjeblik, så faktisk er alting lidt travlt generelt. Heldigvis er det meste af travlheden ting jeg ikke har så meget imod, så det går nok.