jump to navigation

Bryllup – Del 5 21.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du missede forberedelserne og den første del af bryllupsdagen, kan de findes her: Del 1Del 2Del 3 og Del 4

Fest

Vi fik serveret velkomstdrinks med hyldeblomst, da vi ankom til Væksthuset, som er et konverteret drivhus, og fik sat os til bords efter at have nydt de smukke blomster udenfor og den dejlige sommerfrugt der blev serveret sammen med velkomstsdrinks.

Mine forældre bød velkommen og der blev sagt værsgo. Vi havde grillbuffet med en masse lækre ting og det smagte godt! Hverken Martin eller jeg var særlig sultne, men vi nød alligevel maden.

Vi sad ved et lille halvcirkelformet bord, så vi kunne rykke rundt mellem de forskellige borde under festen. Da vi nåede til mine forældres bord, holdt de deres tale, som var rigtig god.

Derefter flyttede vi hen til vores “egen” plads midt i det hele, så Martin kunne holde sin søde tale, som han havde brugt så lang tid på at skrive. Den var så god :)

Så flyttede vi ellers videre rundt og fik et indslag fra mine mostre, onkler, kusiner, fætre og bedstemor på min mors side. De havde lavet et “ægteskab” og en masse gaver med forskellige betydninger, og havde alle et lille stykke at sige om hver gave. Det var et skønt indslag!

Efter en dejlig middag og rigtig godt selskab blev det tid til dessert og kaffe, og vi rykkede alle sammen udenfor, mens bordene blev flyttet rundt. Desserten var gammeldags is, og jeg var næsten helt overrasket, da de havde alle mine yndlingsis! Hindbærsorbet og chokoladeskildpaddeis er bare det bedste! Der var selvfølgelig også guf og alle nød deres is. Min gamle klasselærer havde bagt kransekage, som også blev serveret, og den smagte bare dejligt!

Da vi var færdige med dessert/kaffe, havde Louise lavet et indslag sammen med Mikael. Hun havde lavet en “dokumentar” der foregik i fremtiden, som handlede om Martin og jeg. Det var helt fantastisk underholdende og der blev grinet SÅ meget. Det var bare sådan en god film og alle kunne følge med, da det var på engelsk med danske undertekster (og omvendt for nogle af de gamle videoklip hun havde fundet frem).

Så var det Matts tur til at holde sin best man tale, som også var god og passede så godt til os. Den havde en hel masse interne jokes, som vi grinede meget af.

Vi brugte al tiden ind imellem taler osv. til at snakke med alle vores gæster, og nød det bare så meget! Da det begyndte at blive mørkt udenfor, var det tid til vores første dans. Louise spillede til på keyboard, da vi havde planlagt en blanding af to af “vores” sange, I’ll Leave My Heart og Moon River, der så gik over i brudevalsen. Koreografen Marlisa fra Centrestage havde sat dansen sammen og lært os, hvordan det skulle gøres, så det gik rigtig fint. Det var slet ikke skræmmende at alle stod rundt om og kiggede på os, vi kiggede bare på hinanden.

Da vi var færdige med brudevalsen, var der lige en lille pause, og så var der ellers skotsk folkedans. Martin og jeg demonstrede trinnene med hjælp fra de familiemedlemmer der havde øvet med os dagen før, og så var skotsk musik og dans i drivhuset! Der var godt nok lidt trangt med plads, men alle nød det, og det var så sjovt. Det var dog lige lovlig svært at danse i min lange kjole, og efter jeg uheldigvis fik et spark over anklen, tog jeg mig altså lige en pause i en stol ved siden af mine gymnasievenner. Det var nu også underholdende bare at kigge på dansen, og der var overraskende mange der var frisk på endnu en dans, som Martin måtte instruere med sin faster Jean.

Efter dansen var der bare hygge, og så blev natmaden serveret. Snart var det næsten midnat, og gæsterne begyndte så småt at tage hjem i sommernatten. Vi fik fundet og pakket vores ting sammen, men behøvede slet ikke at tænke på oprydningen eller noget, hvilket bare var skønt. Så vi fik smidt min taske i baggagerummet og jeg fik taget mit smukke sjal, som min mor havde hæklet, om skuldrene, og så kørte Daniel os hen til vores hotel i den grønne bil, med dåser hængende efter og folk der vinkede os på vej. Sikke en lykkelig dag!

Dagene derpå

Næste morgen fandt jeg ud af, at jeg havde glemt at tage flade sko med, så da vi gik ned til morgenmad følte jeg mig lidt overdressed i mine sorte høje hæle og sommerkjole. Men dejlig morgenmad! Martin spiste normal morgenmad med yogurt osv, og noget scrambled egg bagefter, mens jeg valgte en mindre bunke bacon og en kanelsnegl. Man er vel ikke på hotel så ofte. Vi sad på den udendørs terasse i solskinnet, før vi blev hentet og kørt tilbage til mine forældre, hvor hollænderne var ved at sige farvel, før de skulle hjem igen.

Louise og Mikael kom lidt senere, og fik lov til at køre med Daniel til lufthavnen for at aflevere Matt, mens vi fik slappet lidt af i haven.  Vi fik pakket gaver ud, da vi havde bestem at vi hellere ville snakke med gæster end at åbne gaver på selve dagen, og hvor var der mange! Vi blev rigtig glade for alle de flotte kort og gaver.

I løbet af de næste dage, sagde vi farvel til flere af de gæster, der var kommet langvejs fra, og tog en tur ind til København.Vi havde egentlig tænkt os at tage på sightseeing, men det var bare alt alt for varmt. I stedet nøjedes vi med at tage ind på udenrigsministerets legaliseringsafdeling, for at få vores vielsesattest legaliseret, så der ikke ville være nogle problemer med den i andre lande. Vi forsøgte os også lidt som tourister, men det holdt vi ikke længe til i varmen.

En af aftenerne havde vi igen inviteret Martins familie, i hvert fald dem der var tilbage i Danmark, til aftensmad og bryllupskagerester, så det var endnu en hyggelig aften.

Efter nogle meget travle, og rigtig gode dage i København, tog vi tilbage til Skotland om fredagen, hvor Martin bar mig over dørtærsklen ind i vores lille hjem.

Bryllup – Del 4 19.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du missede forberedelserne og den første del af bryllupsdagen, kan de findes her: Del 1Del 2 og Del 3

Reception og køretur

Vi holdt reception i kirkens menighedslokaler og der var helt fyldt med gæster der sad både indenfor og udenfor. Der var så meget at spise, det var helt vildt! Der var vores lækre kage i fem etager, helt vildt mange småkager bagt af venner og familie (bl.a. pebernødder, som Martin insisterede på at have selvom det var midt i juli), flere småkager, slik og chokolade fra Danmark, Holland og Storbrittanien, pølsehorn, pizzasnegle og frugt. Det var bare lækkert!

Vi fik budt velkommen og sagt værsgo, og så smuttede vi lige ind i kirken for at få taget et par billeder, inden vi skar kagen for. Den smagte bare SÅ godt. Der var chokoladebund, hindbærmousse, alm. hvid bund, tobleronemousse og alm. hvid bund overtrukket med marcipan. På toppen havde den to chokoladeskildpadder. Jeg får helt lyst til bryllupskage nu, hvor jeg tænker på den, mmm. Det øverste lag ligger nu i fryseren hos min forældre, så vi kan spise den omkring vores første bryllupsdag (eller hvornår vi nu lige er i Danmark næste sommer).

Vi nåede at få snakket med en masse af vores gæster og nød den gode mad og det dejlige vejr. Det hele var bare godt. Efter et stykke tid, skulle vi videre ud og have taget billeder, så vi begav os ud til bilen, som Daniel havde kørt helt op til kirken. Vores vidunderlige fotograf Laura Friis sad på passagersædet, og vi fik bølvet os, min kjole og brudebuketten ind på bagsædet, mens samtlige gæster fra receptionen havde stillet sig op for at vinke til os. Hvor dejligt!

Vi kørte afsted og vinkede og smilede og nød at vi lige havde fem minutter bare os to. Brudebuketten var lidt tung at have liggende på skødet, så den kom i bilens kopholder, der lige passede i størrelsen.

Fotoshoot

Efter en kort køretur kom vi til Frederiksberg Have, hvor vi havde aftalt med Laura at vi skulle have taget billeder. Vi fik en masse gange “Tillykke” af tilfældige forbipasserende, da det var rimelig tydeligt at vi lige var blevet gift, da vi gik over mod elefanthuset, hvor vi gerne villle have taget et par billeder. Elefanterne var dog desværre ikke udenfor, så vi gik videre rundt i parken og fik taget billeder. Laura er da nok den sødeste fotograf man kunne tænke sig :)

Lidt senere mødtes vi med Matt, Miky, Louise og hendes kæreste Mikael (som for resten filmede vielsen, det var vi rigtig glade for!) og fik taget nogle billeder med brudepiger og forlover.

Daniel var også med rundt og efter nogle flere billeder, var det tid til at køre til Landbohøjskolens Have. Her fik vi taget billeder med familien og venner, hvorefter vi gik over til Café Væksthuset, hvor vi skulle holde festen.

Fortsættelse følger her.

Bryllup – Del 3 18.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du missede forberedelserne kan de findes her: Del 1 og Del 2

Mandag den 23. juli 2012 – Vores bryllupsdag!

Før kirken

På bryllupsmorgenen stod jeg tidligt op, jeg skulle jo lige nå i bad og pakke en taske inden vi skulle til frisøren. Efter mit hurtige brusebad fik jeg smidt noget hurtigt tøj på, og begyndte så at pakke en lille håndtaske med nød-ting så som vabelplaster osv. og en lille taske til hotellet, hvor vi skulle overnatte. Jeg kom så langt som at åbne min kuffert og tage min nødkjole ud (man har jo hørt om folk der spilder sovs og rødvin ned af deres brudekjole og ikke har andet end jeans at tage på)… og hvad var det? Pletter på min nye kjole, som jeg også skulle bruge til den skotske velsignelse i august? Ja, det var rigtig nok pletter, og de lugtede godt nok ikke særlig pænt, så jeg kom til en konklusion om at katten havde tisset på den! Føj.

Så kjolen røg i vaskemaskinen (heldigvis blev der ikke brug for den senere) og jeg pakkede videre… i hele tre sekunder. Så fandt jeg nemlig den rigtige synder – en mus! Ganske vist en død en af slagsen, staklen var blevet bidt halvt ihjel af katten og så kravlet ind i min kuffert for at lægge sig til at dø. Dog først efter at have brugt kufferten som toilet. Så min far fik lov til at fjerne den døde mus, og min mor fik et mindre (okay, større) chok, da hun så min far gå udenfor med en død mus, som han holdt i halen. Hvis resten af huset ikke var vågnet af mig der skældte ud på katten, så vågnede de i hvert fald af min mors rædselsskrig.

Nå, vi fik min kuffert tømt for tøj og hvad musen ellers havde efterladt og jeg fik meget hurtigt pakket min overnatningstaske (det var nok grunden til at jeg glemte både strømpebukser og flade sko), og så var det ellers til frisøren! Vi var lidt sent på den pga hele museaffæren, men vi nåede det da lige til tiden, og så kunne vi ellers slappe af og få ordnet vores hår hos min mors frisør. Det var dejligt bare at kunne sidde ned i en kølig salon, hvor man ikke skulle tænke på bordplaner osv.

Jeg var rigtig glad for mit hår, det var helt simpelt med en lille fletning og en hårkam jeg købte på en lille bryllupsmesse i Ayr i vinters. Min mor lignede helt en dronning med sin flotte frisure.

Så var det ellers hjem og skifte bil. Mine forældre havde lejet en ekstra bil, men den var først blevet hentet mens vi var hos frisøren, og den skulle vi så hjem og hente, så mine forældres grønne Passat kunne blive pyntet op til at være vores køretøj til senere. Vi mødte lige Miky på vejen, da vi havde aftalt at hun skulle være hos os kl. 10 (Louise var en halv time forsinket, så var ikke kommet endnu), så vi samlede hende op og kørte ud til blomsterhandleren.  Jeg ville selv med, da de jo ikke havde gjort noget af hvad vi havde aftalt med kirkeblomsterne, så jeg var lidt nervøs omkring brudebuketten. Men den var bare helt perfekt! Den havde helt de rigtige farver og var præcis som jeg havde forestillet mig! Og så duftede den også bare godt. Der var også to små udgaver af den til vores små brudepiger, min yngste danske kusine på 6, og min hollandske kusines datter på 4, og knaphulsblomster til gom, forlover og fædre.

Så var det tilbage til Valby, hvor Louise ankom nærmest samtidig med os, hvor der efterhånden var en del mennesker. Både den hollandske og  jyske familie havde besluttet sig for at skifte tøj hos mine forældre, da det var nemt lige at gå over til kirken bagefter, og nogle af dem havde overnattet steder uden bruser osv. De skulle jo også pynte bil, så det var det logiske sted at have en slags base for alle. Min ene kusine var også lige blevet hentet i lufthavnen, hvor hun var kommet direkte fra ferie i Thailand, og min far var ved at sætte vores campingflagstag op. En smule kaotisk, men jeg fik da puttet mig selv i en morgenkåbe og lagt det make-up jeg skulle (det var nu ikke så meget). Miky og Louise skulle også lige i deres kjoler og have sat deres hår osv., og jeg skulle finde ud af hvilke smykker jeg skulle have på. Jeg havde tre-fire forskellige kombinationer, men fik til sidst valgt via afstemning mellem brudepiger og hvilke andre piger/kvinder der lige var i nærheden.

Folk var så småt begyndt at trække udenfor, og vi havde stuen til os selv. Det var helt underligt at der pludselig var så stille. Man kunne bare høre fuglene synge og morgensolen skinnede så dejligt ind ad vinduerne.

Nå, så var næsten alle nærmest gået, og jeg skulle i kjolen. Det var nemt nok, da der ikke var noget med hundredevis af knapper der skulle lukkes, eller bånd der skulle bindes. Det var bare en lynlås og et par hægter, og så var det det. På med skoene og øreringene, og så var jeg klar. I mellemtiden var min mor kommet tilbage efter at have afleveret blomsterne i kirken og hentet kagen, og efter en hurtig omklædning skulle hun lige give mig et kram, og så var hun ellers også smuttet til kirken.

Da jeg kom udenfor med mine voksne brudepiger, var det kun min far og Daniel der var tilbage. Og vores flotte grønne bryllupsbil, med masser af tyl, flag og blomster.

I kirken og på vej dertil

Vi skulle lige have taget et par billeder, og så satte vi os ellers ind i bilen. Daniel var chauffør, og både han og min far var bare så fint klædt på. Vi kørte op til kirken, hvor klokkerne ringede og gæsterne stadig var ved at ankomme, så Daniel besluttede at vi var lidt for tidligt på den. To minutter senere var vi kørt rundt om det bebyggede område ved kirken, og parkede lige foran. Brudepigerne og Daniel smuttede lige ind med de sidste gæster, og så var det ellers bare mig, min far, vores små brudepiger og kirketjeneren. Jeg fik min brudebuket, og de små havde også deres. Fik sat knaphulsblomsten fast på min fars jakke, og skulle liiiige kigge gennem kighullet ind til kirken. Den var godt nok fuld! Jeg blev helt overvældet, tænk at så mange var kommet til brylluppet! Kunne også skimte vores fotograf Laura Friis, og allerøverst oppe ved alteret sad Martin og Matt og ventede.

Da dørene åbnede og organisten begyndte at spille Rainbow Connection (en Muppet sang, som betyder meget for Martin og jeg), var det meningen at de små piger skulle gå halvvejs op ad midtergangen, og så skulle min far og jeg følge efter. Men jeg var så overvældet, at jeg helt glemte alt hvad vi havde snakket om, for alle i kirken havde rejst sig op og kiggede på mig – og jeg kendte hvert eneste ansigt! Ej, hvor var det stort! Det var så surrealistisk, alle kiggede på mig og deroppe ved alteret stod manden i mit liv og ventede på at jeg kom og lovede at elske ham for altid. Jeg kunne slet ikke finde ud af om jeg skulle grine eller græde, så jeg gjorde vist begge dele, og glemte helt at vente på de små brudepiger og gå langsomt. Det røg bare helt ud af mit hoved, så pludselig var vi oppe ved stolene ved alteret, og jeg fik sagt hej til Martin og sat mig ned, og så spillede musikken stadig i næsten et minut, tror jeg. Ups. Men hvor var det bare en stor følelse at kigge på Martin, der var så flot i sit fine tøj, og så se udover forsamlingen i kirken, der var fuld af glade mennesker fra så mange forskellige steder og tidspunkter i mit liv.

Det hele var bare så perfekt. Solen skinnede, der var farverige blomster på enderne af bænkene og solsikker i siderne af kirken. Det var så skønt og lyst og sommeragtigt og der var så fyldt med glæde, at jeg næsten ikke kunne forstå det.

Jeg måtte lige smile til Martin og sukke lidt af lykke. Alle var bare så glade og smilende. Kastede også lige et blik ned til brudepigerne, der sad med resten af min familie og forlover Matt ved siden af Martin, smilede også helt vildt. Alting var bare dejligt.

Efter præsten Henriks velkomst, var det tid til første salme – Det dufter lysegrønt af græs. Jeg kunne ikke kigge over på Martin uden næsten at blive helt rørt, så jeg prøvede at synge med så godt jeg kunne, uden at kigge alt for meget op. Efter hilsen og bøn, var det vores læsninger. Normalt bliver de læst af præsten, men eftersom de gerne skulle kunne forståes af alle vores gæster og os selv, skulle de læses på både dansk og engelsk, og vi havde spurgt nogle i vores familie og Matt om at læse dem.

Efter den anden salme – Det er så yndigt at følges ad – holdt Henrik sin tale. Den var helt fantastisk og så personlig. Mange af de britiske gæster sagde bagefter, at de aldrig havde hørt sådan en personlig tale til et bryllup. Der var også både sjove og alvorlige emner med, og den passede så godt til os.

Og så skulle vi giftes!! Tilspørgelsen var både på dansk og engelsk, så Martin også vidste hvad han sagde ja til, og efter vores hhv. “I will” og “Ja” måtte vi kysse hinanden og så var vi ægtefolk!

Den næste salme – Blessed Assurance – var på engelsk, dernæst velsignelsen og så den afsluttende salme -Thine be the glory. Herunder begyndte gæsterne at rejse sig op, og det er stadig lidt et mysterie præcist hvorfor. Var det fordi det var lige præcis dén salme, var det fordi det var den sidste salme eller noget helt tredie? I hvert fald blev det startet af noget af den hollandske familie og endte med os oppe ved alteret.

Derefter var det vielsen slut, og det var tid til at vi skulle gå ud. Der var helt stille. Og så lidt mere stille. Dørene blev åbnet, og der var lidt mere stille. Og så begyndte folk at kigge rundt. Og så… hvad var det? En lyd? Ja, det var vores sækkepibespiller Claus Reiss som stod udenfor og spillede Highland Cathedral, da vi begav os hånd i hånd ned ad midtergangen fulgt af vores små brudepiger.

Vi kom udenfor til sækkepibemusik, solskin og en smule blæsevejr. Hvis jeg ikke havde været glad for at have fravalgt slør før, så ville jeg være det på det tidspunkt. Alle kom ud og sagde tillykke, og hvor var der bare mange! Vi fik også en hel bunke ris, både af min moster og kusiner og af nogle fra kirken, der kender mig fra da jeg var lille.

Og så var der æresporten! Jeg er ikke helt sikker på præcis hvem der var ansvarlig for den, men min jyske familie var i hvert fald involverede både med at lave den og transportere den rundt på dagen, så den fulgte med fra kirken til vores feststed og næste morgen stod den hjemme hos mine forældre. Den var bare så flot, og vi var rigtig glade for den!

Fortsættelse følger her.