jump to navigation

“Jeg tager lige et billede til min blog” 22.11.2013

Posted by TabiWH in arbejde, generelt, mennesker, tanker.
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Det sker tit at jeg liiiige skal tage et billede af noget til bloggen, men ofte glemmer jeg det så og det bliver irrelevant næste gang jeg opdaterer bloggen. Nu har den så ligget stille i over to måneder, selvom jeg stadig har taget billeder til den og endda også oplevet ting der egentlig er værd at skrive om. Jeg har haft startet en opdate et par gange, men jeg bliver hurtigt distraheret af noget andet jeg skal, eller skal liiige have et glas juice og så glemmer jeg alt om at computeren står og venter på mig.

Så nu vil jeg lige dele alle de billeder, jeg har taget til bloggen de sidste måneder i vilkårlig rækkefølge:

Blev for nylig interesseret i origami-æsker. Har indtil videre ikke mestret kunsten i at lave de ottekantede æsker, som jeg så gerne ville kunne lave, men har til gengæld fundet ud af hvordan man laver sekskantede æsker, så har prøvet dem i lidt forskellige farver og størrelser:

æsker

Helt tilbage i januar var jeg statist på en BBC tv-serie “The Escape Artist”. Jeg ved ikke om jeg overhovedet fik det skrevet her på min blog, men i hvert fald var det for en drama/thriller/krimi-serie til BBC, hvor David Tennant (tidligere Doctor Who) spillede hovedrollen. Jeg tilbragte det meste af dagen frysende i et rum med en hel bunke andre frysende statister, hvor jeg læste en medbragt bog. Vi fik også morgenmad, frokost og kaffe/te/kage og brugte måske en times tid ialt spredt over hele dagen på faktisk at være statister. Det var den allersidste scene miniserien på tre afsnit de filmede den dag, hvor hovedpersonen er i retten. Jeg blev udnævnt til journalist og skulle så ellers bare side og tegne giraffer lade som om jeg tog noter. Serien blev vidst over den sidste måneds tid, og jeg kunne ses i baggrunden måske fire gange. Det var ikke videre spændende i sig selv (selvom serien var spændende!), men syntes nu alligevel det var værd at dele.

P1020370-1

I sidste weekend havde Centrestage deres årlige julemarked (det var kun anden gang i år, men de arbejder på at lave det til en tradition). I år tænkte jeg, at jeg ville være et forsøg værd at få et bord og se om nogen ville bestille en tegning af den slags jeg lavede til mit universitetsprojekt sidste år. Jeg fik ingen bestillinger (fik dog nogle nye likes på facebook og en masse komplimenter), men det var en hyggelig eftermiddag.

P1020340

Helt tilbage i forsommeren købte vi en ugle, der skulle samles udfra en masse små stykker træ. Den havde ligget i stuen siden, og det var først for nylig, vi tog os noget tid til at se om vi ikke kunne lave den. Det tog over en time og var en smule frustrerende, men det lykkedes os at samle en ugle.

P1020314-1

P1020322

Når folk spørger mig, hvad jeg savner fra Danmark, er flødeboller ofte på listen. For et par måneder siden lavede jeg en tegning til min veninde Nina (fra efterskolen, hun er nu i Irland på udveksling) og hun blev så glad, at hun spurgte om der ikke var noget jeg kunne tænke mig fra Danmark. Det eneste jeg kunne komme på var flødeboller, da jeg helt formåede ikke at spise nogen da vi var i Danmark sidst, men sagde at de nok ikke kunne sendes med posten, da de ville blive helt mast. Cirka en uge efter lå der en pakke fra Nina med de skønneste luksusflødeboller fra Spangsberg Chokolade. Billedet her er fra den pakke, der var mindst mast. De to andre var en lille smule splattede, men kunne sagtens spises med en ske! De var bare så lækre. Der var en pakke med almindelige (når jeg siger almindelige var de helt fantastiske), en med hvid chokolade og blåbærfyld (mmmm!) og en med mørk chokolade og hindbærfyld (bedste flødeboller jeg nogensinde har smagt!). De kan klart anbefales til jer der er i Danmark!

P1020194

Et par uger senere var vi så inde i en ny 99p-butik i Ayr. (99p er lige under et pund, så bare en form for tier-butik). De havde “Danish Mallows”! Tænkt engang, danske flødeboller importeret fra Give. Vi fik købt et par pakker med hjem, men efter luksusflødebollerne må jeg sige, at de var en smule skuffende. Tsk tsk. Men det var alligevel sjovt at finde danske flødeboller herovre.

Senere har jeg så fundet ud af, at der findes noget der hedder “Tunnock’s Teacakes” som rent faktisk er en slags småkagebund med mælkechokolade over flødebollefyld. Det er ikke helt det samme, når det er mælkechokolade og småkage i bunden, men det er nok det tætteste på flødeboller man kan få her (udover de danske flødeboller, som først lige er kommet). Tænk at ingen har fortalt mig det i de første fire år jeg har boet her.

2013-09-29-0326

Martin har igen i år groet grøntsager i drivhuset i sine forældres have. Der var masser af tomater af forskellige slags (røde, gule, store, små, runde, aflange osv.) og ligesom sidste år også agurker. Dog var det en helt anden slags i år kaldet citronargurker. De smager helt lige som almindelige grønne agurker, men er små og gulgrønne… og runde! De ligner lidt en krydsning mellem citroner og kiwi (de har små “hår” som kan gnubbes af). Meget surrealistisk at spise noget der har den helt forkerte facon, størrelse og farve og så alligevel smager helt som agurk.

P1020213P1020214

Til min fødselsdag (eller var det da jeg blev færdig på uni?) i sommers fik jeg en masse ting til at lave bolsjer med. Fik lavet de her lækre skovbærbolsjer, som jeg tog et billede af og aldrig fik uploadet til bloggen, så her er det:

P1020170

Siden sidst er jeg startet på mit nye arbejde. Jeg har nu været der i snart to måneder og nyder det for det meste. Jeg kunne sikkert skrive et længere indlæg bare om det, men jeg synes jeg har forklaret hvad jeg laver til så mange mennesker, at I må nøjes med den korte version: Vi har kreative workshops og jeg står for dem for voksne og teenagere. Det er lidt svært at få dem igang, da folk længe har set det som et sted, der mest har ting for børn, men forhåbentlig når det rundt til flere mennesker på et tidspunkt. Lige pt. har jeg kun to-tre stykker til mine workshops (af dem der kommer folk til), men det er nu meget hyggeligt. Vi laver blandt andet kort og dansk julepynt. Næste weekend har vi en åbent hus dag, så folk kan komme og se hvad vi laver. Forhåbentlig er der nogle af de folk der kommer til det, der også gerne ville komme til mine workshops.

I denne weekend skal vi til julemarked i et stort messecenter i Glasgow, som jeg vandt billetter til. Det er ikke så tit jeg vinder noget online længere udover bøger, men jeg var heldig denne gang. Det bliver hyggeligt, jeg elsker julemarkeder og har været i julestemning i flere uger, da vi starter med julesangene allerede i oktober i mit gospelkor. Vi skal forresten synge til juletræstændingen i Kilmarnock på søndag eftermiddag. Det bliver vist en rigtig julet weekend.

Næsten færdig med uni 14.05.2013

Posted by TabiWH in generelt, uni.
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Efter et regnfuldt og travlt forår er jeg nu næsten færdig på universitetet. Specialet er afleveret og det samme er mit store kreative projekt. Mit sidste modul er “presentation & promotion”, hvor vi udover at lave hver vores hjemmesider osv., skal arrangere en udstilling som gruppe, og så er der dimission i starten af juli.

kreativt projekt i kasserJeg udstiller mit kreative projekt og noget af mit HC Andersen projekt fra sidste semester. Mit kreative projekt består af 16 indrammede tegninger, som lige pt. er fordelt over to papkasser der står på uni, og en tilhørende animation der viser alle lagene i tegningerne blive bygget op (og pillet ned).

Det er desværre nærmest umuligt at uploade animationen i høj definition på internettet, men jeg har en ikke helt så skarp version herunder: (den tager 6 minutter, har ingen lyd og kan godt virke lidt lang, når der ikke rigtig er andet at kigge på ved siden af :P)

Mine HC Andersen collager er også klar til udstillingen. Jeg illustrerede sidste semester seks HCA eventyr med papircollager til mit “Artworks” modul: Den lille pige med svovlstikkerne, Hyrdinden og skorstensfejeren, Den flyvende kuffert, De vilde svaner, Tommelise og Dyndkongens datter. De tre førstnævnte var mere mørke i det (selvom jeg personligt godt kunne lide den med svolvstikkerne), så min vejleder syntes jeg kun skulle udstille de tre lysere collager. Det er fint med mig, da de passer godt sammen som en serie, og så er der heller ikke uendeligt meget plads, da vi er næsten 30 studerende der skal deles om pladsen.

de vilde svaner

tommelise

dyndkongens datter

Collagerne er str. A3 og har en smule flottere farver i virkeligheden. Det er også lidt svært at se hvordan teksturerne virker på billeder (f.eks. er solene lavet af metallisk guldpapir), men det vist godt nok.

Eftersom jeg nu ikke har helt lige så meget at lave på universitetet, har jeg haft tid til igen at tage på ture med Martin i weekenderne. Det har vi ikke haft meget held med henover vintere. Martins første fridag efter jeg havde afleveret mine to store projekter faldt på en fredag, da firmaet havde et eller andet jubilæum der skulle fejres med en gratis og obligatorisk fridag. Vi tog til Culzean Castle, hvor Martin arbejdede hele sidste sommer, men det var desværre den mest regnfulde dag i flere måneder, så der blev ikke rigtig en lang gåtur i den tilhørende have. Vi fik dog spist vores lækre medbragte frokost i orangeriet, hvor vi fandt den eneste bænk der ikke var placeret under en læk i glastaget.

flod ved rasteplads

Søndagen efter syntes vi så, at vi skulle på en rigtig tur, så vi pakkede masser af frokost i bilen, og kørte sydpå mod Dumfries, hvor parken omkring Portrack House holdt åbent hus. De har kun åbent for offentligheden én gang om året, så det syntes vi lige vi skulle se. Det var en kæmpe have med masser af underlige/flotte/anderledes bakker, skulpturer og installationer, og heldigvis var det tørvejr det meste af tiden. Undervejs derned stoppede vi ved en rasteplads, som havde en vidunderlig idyllisk flod strømmende forbi ved siden af (se ovenfor). Vi spiste noget af vores medbragte mad, og nød ellers det varme solskin, som desværre blev til gråvejr lidt senere.

Herunder lige et billede af mig på en af de kunstige bakker i haven ved Portrack House:

tabi ved pontrack house

Det blev til en rigtig hyggelig dag, med masser af interessante indtryk. Vi fik også lige snuppet os en kop te og kage, før vi kørte hjem igen.

I fredags var det tid til endnu en tur, men denne gang var det fordi Martins arbejde sponsorerede Ayr dyrskue. Martin er jo social media koordinator, så hans job var at live-tweete nogle af de vigtige/relevant begivenheder, og han havde taget mig med som fotograf, så han kunne få nogle gode billeder til facebook senere. Det var desværre en rigtig regnfuld dag (igen!), men det var nu meget sjovt at være til dyrskue. Eller måske er “sjovt” ikke det rigtige ord, men det var nu hyggeligt alligevel. De havde også et stort telt med kreative boder osv., så det syntes jeg var lidt mere interessant end køer og får.

køer til dyrskue

Og nu er det næsten sommer. Jeg opdagede i går at der pludselig kun er to uger tilbage af maj, så nærmest hele foråret er bare gået uden at nogen har lagt mærke til det. Vi har da både haft påskeliljer og tulipaner, men der har været så meget regn og blæst de sidste par uger, at det ikke føles som næsten sommer overhovedet. Men måske bliver det bedre, vi har i hvert fald solskin i dag.

Velsignelsen 01.10.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du gik glip af brylluppet, starter blogindlæggene om det her.

Allerede før Martin friede viste vi, at når vi engang skulle giftes, skulle vi have noget både i Danmark og Skotland. Da vi jo blev gift i København, planlagde vi i en velsignelse i Martins kirke i Kilmarnock. Engang sidst på foråret fik vi aftalt datoen den 12. august med præsten og først på sommeren fik vi snakket med en dame fra kirken, som normalt står for kaffe osv. Hun var meget interesseret i vores velsignelse, da hun aldrig havde været til sådan en før, så hun gik rigtig meget op i at alting skulle være helt perfekt. Faktisk gik hun nok mere op i detaljerne end vi selv gjorde. Hun brugte i hvert fald meget energi på at sige, at vi i hvert fald skulle have bryllupsservietter, og ikke bare hvide! Jeg fandt nogle med små hjerter på, og dem var hun vist fint tilfreds med.

Så var det eller til Danmark og blive gift, og da vi kom hjem blev vi smidt lige ind i hverdagen igen, før mine forældre kom til Skotland den 9. august. Martin arbejdede alle dage op til weekenden med velsignelsen, så jeg tog med mine forældre på tur til Ayr, hvor vi nød sommervejret (jeg syntes godt nok det blive lige varmt nok). Vi fik os også lige en snak med præsten en af aftenerne, og han fortalte os hvordan det ville komme til at foregå.

Lørdag den 11. havde Martins forældre bestilt bord til 14 på et fint hotel til tre-retters frokost, så den nærmeste familie alle sammen kunne være med. Vi var os selv, mine forældre, Martins forældre, Martins stedbedstemor, Martins bedsteforældre, Martins faster og Martins onkel, tante og børn. Hans bedstefar og tante + børn kunne ikke være med til brylluppet, så det var fint at de kunne være med her i stedet. De kom også til velsignelsen dagen efter.

Vi fik spist forret og hovedret og kom til desserten, hvortil Martins fætter på 6 spurgte hvorfor Martin og jeg havde bestilt det samme til dessert. Martin fortalte ham at når man er gift, så spiser man altid det samme som hinanden. Det svar var han helt tilfreds med.

Efter al maden sagde vi på gensyn til Martins familie og gik en tur på stranden ved Troon med mine forældre. Min pæne nye kjole og høje hæle samt Martins skjorte og pæne sorte bukser passede ikke helt til strandtur, men det gik. Da vi kom hjem, skulle vi pynte Martins hjemmelavede britiske bryllupskager til næste morgen. Vi havde lagt marcipan og fondant på begge aftenen før, men havde godt nok nogle problemer med pynten. Til sidst blev det med hjælp fra min far, til nogle røde hjerter i midten og små lyseblå blomster rundt i kanten. Det passede også fint til servietterne, som også havde lyseblå kanter.

Næste morgen skulle jeg i min kjole, som jeg havde købt specielt til velsignelsen. Jeg ville ikke til at have brudekjolen på igen, så havde købt en kort hvid sommerkjole i stedet. Det var den jeg også havde tænkt som nødsituationskjole til brylluppet, men efter alt det med musen i kufferten, havde den bare fået en vask og var kommet med hjem til Skotland igen… Og pludselig var den en halv størrelse for lille! Jeg ved ikke om det var al den lækre mad vi havde spist den sidste måneds tid i forbindelse med ferie, bryllup osv, men den sad godt nok ikke helt som den skulle. Så af med den, og ind i skabet og finde alle mine andre hvide kjoler frem. Det var det samme med dem alle sammen. Til sidst fik jeg klemt mig ned i den første kjole, og så blev det altså bare den, selvom den stadig ikke sad så perfekt, som da jeg købte den.

Nå, men så var det afsted til kirken med bryllupskage på skødet og servietter i bagagerummet. Vi var først til almindelig gudstjeneste, og derefter startede velsignelsen. Vi havde inviteret Martins familie og venner af familien, som ikke kunne være med i Danmark, mine venner fra universitetet og folk fra Centrestage, og så var der også folk fra menigheden.

Vi sang en enkelt salme – Thine Be The Glory, som vi også sang til brylluppet, præsten holdt sin tale og velsignede os (vi fik lige lov til at sige “I will”), der var en bøn eller to, og så skar vi vores bryllupskage for før kaffen. Det var en hyggelig og meget simpel ceremoni, men det var rigtig dejligt at få lov til at dele vores glæde med endnu flere mennesker. Efter kaffen tog vi hjem til Martins forældre og åbnede gaver og hyggede indtil aftenstid.

Mine forældre blev nogle dage længere, så vi tog til Glasgow en dag og gik en tur i Kilmarnock en anden dag, og så kørte jeg dem til lufthavnen så tidligt om morgenen, at jeg var hjemme igen før kl. 7:00. Det var godt nok noget tidligt, men så var der til gengæld ikke så meget traffik.

Derefter var det slut med bryllupsfestlighederne og hverdagstravlheden kunne tage fat igen. Og dét gjorde den! Men mere om det senere.

En kort lille opdate 23.06.2012

Posted by TabiWH in flot, generelt, mennesker, tsk.
Tags: , , ,
add a comment

Efter to uger i den nye lejlighed havde jeg egentlig regnet med at alting ville være på plads. Men nej. Efter mange dages bumpen ind i flyttekasser og andet på gulvet syntes min ene lilletå ikke det var sjovt længere og fik en god og grundig infektion som jeg nu er på penicillin for. Det er ikke noget alvorligt, men det har forsinket udpakningen en smule. Flot. Det var ellers nu jeg meget gerne ville være helt fri for flyttekasser (der er dog kun få nogle stykker tilbage i stuen) og meget gerne ville gå mine brudesko til og vi skal også til at have lært brudevalsen. Der er i dag nemlig kun en måned til brylluppet! Så mellem udpakning og indflytningsbøvl (der er alt for meget man skal med el/varme, forsikring, osv osv.) er det om at få styr på det sidste af planlægningen. Jeg kunne skrive flere lange indlæg om alt det vi bøvl vi har haft med borgerservice fordi de ikke har styr på noget, men det vil jeg undgå og bare sige at vi næsten er helt klar til brylluppet.

Når min tå bliver helt god igen (det virker heldigvis til at den er godt i gang med det!) og stuen er lidt mindre rodet, kan det være der sker noget mere interessant på bloggen. Måske endda billeder! Indtil videre må I nøjes med et billede af hvordan stuen så ud forleden dag. Der er færre flyttekasser nu.

Fodbold 09.05.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

I går var jeg til min første fodboldkamp. Hvis man ikke medtæller den gang jeg fik et vikarjob som hotdogsælger på Brøndby Stadium til en af deres hjemmekampe. Kilmarnock (Martins hjemmehold) spillede mod Falkirk i en vigtig kamp i den skotske Premier League. Hvis Kilmarnock tabte ville de blive rykket ned i første division. Vi sad på anden række så vi kunne se det meste af hvad der skete, men jeg tror nu aldrig jeg bliver rigtig interesseret i fodbold. Det er vist ikke helt den rigtige attitude at synes det er mere spændende at kigge på fotograferne og finde ud af hvilket udstyr de bruger og hvordan de får de bedste billeder. Men dem der synes fodbold er interessant synes vist det var en god kamp. Det kunne endda jeg se da tiden gik ind i de sidste minutter og Falkirk var desperate for et mål så de ikke ville blive rykket ned. Mange gode forsøg, men det endte med et 0-0 og da Kilmarnock have to point fra tidligere kampe, blev de i deres Premier League. (jeg er vist ikke den bedste sportskommentator :P) Publikum reagerede som havde deres hold vundet verdensmesterskabet og løb ud på banen i overdrevet jubel. Tog et par billeder af kampen og de glade fans med min mobil da kameraer ikke rigtig var tilladt:

Kilmarnock -Falkirk

Jubel

Udover det har jeg søgt tilflugt hos Martin indtil jeg får nøglerne til min lejlighed på onsdag, da dem jeg deler lejlighed med på kollegiet helt har opgivet al form for medmenneskelighed og jeg har deadline for mine sidste opgaver på fredag, så jeg vil gerne have søvn nok til at kunne få færdiggjort det hele.

Det har de sidste par dage været varmt nok til at gå uden jakke og den lille skov/park fem minutter herfra er helt grøn og fuld af blomster. Også et par køer. Martins have er også i fuldt flor og der er tulipaner nærmest over det hele. Lige nu er han igang med at plante små tomatplanter over i større potter i drivhuset mens jeg har fået arbejdet lidt på diverse uni-opgaver. Tror ikke jeg får lavet meget mere i aften, men i morgen og tirsdag har jeg ikke andet på programmet (indtil videre), så der skulle jeg kunne få ordnet en del stor del af mine lektier. Jeg har noget skriftligt arbejde om de billeder jeg afleverer til Digital Photography og resten af min animation at gøre færdig. Det bliver forhåbentlig godt.

December! 01.12.2009

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, yay.
Tags: , , , , , , , , ,
1 comment so far

Det er nu vinter, hvilket man virkelig skal være tykhudet for ikke at opdage. Min radiator ser ikke ud til at virke, eller også er det bare bygningen der ikke har nok varme. Det er nu man virkelig kommer til at mærke hvor irriterende det er at bo i en gammel bygning, for vinduerne har kun ét lag glas og på ingen måde nogen isolering. Jeg har fundet skiundertøjet frem og sover under flere lag dyner og puder for at kunne holde varmen. Mindst to par strømper er også blevet standard. Men bortset fra kulden, har det faktisk ikke været så slemt henover weekenden. Vi har haft frostklare nætter i stedet for uendelige mængder af regn, så græsset udenfor er ikke så mudret længere som det var i fredags, da Martin og jeg gik en tur i en gammel park/skov.

Lørdag aften var jeg med Martins familie inde og se ham i noget Drama Corner (man skulle have været der) og søndag havde han igen travlt med teatret. Denne gang var det til juletræstændingen (hedder det det?) i Kilmarnock. Det var en helt absurd kold dag og jeg frøs i mine tre lag tøj, frakke, vanter, tørklæde og vinterstøvler, så hvordan de overlevede på scenen i t-shirts ved jeg ikke.

I går var jeg nede i byen for at købe et par af de sidste julegaver og tog for en gang skyld cyklen. Det var så koldt at man nærmest ikke kunne trække vejret, men jeg nåede frem uden videre problemer og fandt endda et cykelparkeringssted. Det blev rimelig hurtigt mørkt, da jeg var kommet lidt sendt afsted, men der var julelys i gaderne så det var hyggeligt (dog alt for koldt).

I dag er det første december, yay! Jeg fik en stor pakke hjemmefra med adventsgaver (tsk Royal Mail, de er langsomme) og fik en vidunderlig Toms chocoladejulekalender. Hvor dejligt. Udover det har Martin lavet en pakkekalender til mig (aww!), så jeg får gaver og gaver. Lige pt. er jeg ved at finde alle min julesange så jeg kan tilføje dem til iTunes, så det kan blive rigtig julet.