jump to navigation

Julegaver og mislykkede specier 02.12.2010

Posted by TabiWH in flot, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , , ,
add a comment

Jeg har de sidste par dage prøvet at få mig taget sammen til at få lavet nogle af mine uni-opgaver. Det går lidt langsomt, men forhåbentlig får jeg nået det jeg skal til tiden. Tirsdag skal vi fremvise hvad vi har lavet indtil videre på vores Narrative Construction projekter, så det bliver min tegneserie i skitseform og måske en forside, hvis jeg får tid til det. Onsdag skal vi aflevere vores skriftlige dokumentar opgave. Gah, den har jeg noget besvær med at få skrevet. I øjeblikket består den af diverse noter i et word-dokument, en uåbnet dvd jeg har købt og skal have set og en bunke links jeg har bookmarket. Torsdag bliver sikkert til noget last-minute redigering på vores film som skal vises fredag i næste uge. Vi har haft flere forskellige problemer med det, men vi er heller ikke filmstuderende, så det går nok. Efter fredag har vi så en måned til at få det hele færdigt, dvs. papirarbejde og sidste touch på filmen, min tegneserie gjort færdig og min Figurative Studies portfolio sat sammen.

Når jeg så ikke lige har lavet opgaver eller tegnet (det er for koldt til at koncentrere sig i længere tid af gangen, og så bliver jeg bare hurtigt distraheret), har jeg fået ordnet de fleste af de sidste af mine julegaver. Der mangler lige et par ting, men ellers er det meste bestilt, ankommet og/eller pakket ind.

Jeg fik også lyst til at være lidt julet og tænkte at jeg da lige skulle bage nogle specier. Jeg fulgte opskriften (og jeg har lavet dem før) og alting gik fint – indtil de kom i ovnen… Der gik under et minut før der var ild i bagepapiret. Flot. Det var ikke vildt eller noget og mest af alt bare så dumt at jeg grinede i flere minutter. Anyway, jeg fik det slukket og ordnet og bagte småkagerne. Nogle af dem havde godt nok fået noget sod på sig, men de så fine nok ud. Da de var færdige puttede jeg den anden halvdel i ovnen. Dem gik der ikke ild i, og de så også meget fine ud. Men tsk… Da de var kølet af en smule tænkte jeg at jeg lige skulle smage. Den første krummede helt i stykker og faldt på gulvet. Den næste smagte af salt. Great. Der er på ingen måde salt i. Jeg ved ikke hvad der er gået galt, og så vidt jeg kan se er der heller ikke salt i margarinen, men et eller andet er underligt. Jeg prøvede en fra den anden halvdel og den smuldrede også helt i stykker og smagte salt. Næste gang finder jeg mig noget godt dansk usaltet Lurpak smør at bage med.

Reklamer

Sne og juletræer 28.11.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Vi fik for et par dage siden vores første sne. Det meste af landet har vist været dækket i sne i en uges tid, men det var lidt sent til at komme herover vestpå. Dog har vi kun fået et par centimeter, som i løbet af i går og i dag er smeltet næsten væk igen i solskinnet. Lige nu er der vist noget overskyet, men det er stadig utrolig koldt. I går aftes var der -9° da jeg kom hjem fra et danseshow på Martins teater og alt ser ud til at være frossent. Til gengæld blæser det ikke så meget, så det er altid noget. Her forleden dag var det så vindstille at floden, som jeg krydser på vej til uni, havde en helt glat og fin overflade uden nogen krusninger overhovedet. Jeg ved ikke hvordan den ser ud lige nu, men sidst jeg var forbi var kanterne begyndt at fryse til is, så den ser nok noget anderledes ud i morgen tidlig.

I dag var Martin og jeg i havecentret, der ligger et par kilometer herfra. Jeg tænkte at jeg kunne tjekke ud hvad de havde af juletræer… Jeg blev noget skuffet. De havde godt nok fire-fem forskellige slags, inkl. den dejlige nordmandsgran, men deres priser var helt absurd høje. Intet under at stort set alle her har plastikjuletræer. Suk. Det har sikker noget at gøre med at træerne skal hentes ind fra fastlands-Europa, men det er godt nok ikke lige hvad man har råd til som studerende. Så et fint lille juletræ bliver det måske ikke til i år – jeg nægter at købe et plastiktræ, det er slet ikke det samme. Det skal nok blive julet alligevel. Jeg har pyntet op en smule og jeg fik en Toms chokoladejulekalender i adventsgave derhjemmefra i dag. Hvor dejligt med god dansk chokolade!

Ellers er jeg stadig i gang med min tegneserie, selvom jeg tit går i stå med blyantstegningerne. Glæder mig til at jeg får dem færdige, så jeg kan begynde at farvelægge dem digitalt. Og så skal jeg have lavet en lang skriftlig opgave om noget med dokumentarer. Det interesserer mig ikke forfærdeligt meget, men universitetet synes åbenbart ikke at der skal være forskel på filmstuderende og kunststuderende når det kommer til opgavespørgsmålene, så det bliver jeg jo nok nødt til. Bliver dejligt at få alt det med film overstået, så jeg kan koncentrere mig om det tegnerelaterede uden at blive helt stresset.

For resten har jeg bestilt billetter til Danmark i to uger i januar. Jeg glæder mig til at se alle folk og spise dansk mad (lige for øjeblikket savner jeg æbleskiver rigtig meget!) og gå en tur på Strøget og ikke skulle tænke på opgaver og at købe ind og lave mad og gøre rent og vaske tøj. Sidst jeg var hjemme, var der jo ikke så meget tid til bare at slappe af og nyde København.

Travlt, travlt, travlt 20.11.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , , , , , ,
add a comment

Jeg har godt nok haft noget af en travl uge, og det bliver vist ikke meget bedre det næste stykke tid. Sidste weekend var jeg med Martin i Danmark, som de fleste nok ved. Vi var kun lige hjemme og vende fra fredag til mandag og nåede at catche up med Louise, en tur til Langelinie, et bryllup, aftensmad med hele familien, kirke og åbent hus til min mors 50 års fødselsdag, hvor der var utroligt mange mennesker og en vogn fra Better Crepes med lækre pandekager. Der var ikke helt så meget søvn som man kunne have håbet at få på en weekend, men til gengæld fik vi snakket med en masse mennesker.

Mandag skulle vi så tilbage igen, og eftersom vi fløj med det billige selskab Norwegian til Edinburgh i stedet for vores sædvanlige selskab til Glasgow, blev det lidt af en lang tur. Vi tjekkede ind ved 11-tiden, købte nogle danske marcipanbrød og fløj kl. 12.20. To timer senere (eller en time, hvis man medregner tidsforskel) var vi i Edinburgh. Vi fandt vores bus, fik noget at spise på togstationen, tog toget til Glasgow, fik bakset vores baggage ned i undergrundsbanen som vi tog til parkeringspladsen hvor vi lånte Martin’s fars bil og kørte hele vejen til Ayr. Efter et hurtigt smut ind for at købe mælk, fik vi pakket bilen ud. Det var mørkt og selvom klokken kun var omkring 18, føltes det som om det var sent om aftenen. Meget lang dag. Tirsdag skulle jeg så op på uni om morgenen. Gah. Onsdag og torsdag havde vi travlt med at filme vores dokumentar (forhåbentlig er det så kun redigering vi mangler).  I går havde vi endnu mere dokumentar-relateret uni stuff at lave, men eftersom vi ikke er filmstuderende er vi ikke helt glade for alt den tid de forventer at vi bruger på det. Vi er allesammen enige om at vores andre fag er noget vigtigere, eftersom de faktisk er relevante for os.

Her i eftermiddag skal jeg til 5 års fødselsdag hos Martins lille fætter, det plejer at være hyggeligt. I morgen er det så tilbage til uni-arbejdet, jeg skal have tegnet noget mere til min tegneserie. Den har været sat lidt på stand-by i denne uge, men det går nu nok.

Og så er det snart jul! Jeg glæder mig til at pynte op og bage småkager (selvom jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre med vanillekransene, nu da jeg ikke har en maskine til at køre dem igennem). Jeg har på fornemmelsen at det hele kommer til at være lidt stressende den næste måneds tid, med opgaver der skal afleveres osv, men jeg skal nok få tid til at få det hele til at blive lidt julet. Jeg overvejer en tur til Ikea, så jeg kan få udvidet min forholdsvist lille kasse med julepynt. De har selvfølgelig pynt og juleting i alle butikker lige for tiden, men Ikea er så dejligt skandinavisk.

For resten er min lille Orson fisk gået bort. Han havde været syg mange gange og selvom han fik det rigtige medicin, var han ikke helt rask i lang tid af gangen. Francis har der ikke rigtig været noget i vejen med, så jeg tror Orson bare har været lidt en svagelig lille fisk. Francis ser dog ud til at have det godt. Jeg tror ikke jeg køber endnu en guldfisk, før jeg får råd til et større akvarium, men jeg overvejer at få en hamster eller et lille marsvin. Skal dog lige have spurgt udlejeren hvad præcis det er jeg må have i lejligheden. En hamster skulle være okay, men jeg har ikke undersøgt hvordan det er med marsvin.

Der er sikkert mere jeg har glemt at fortælle, men jeg må vist hellere se at få mig noget frokost inden jeg skal til fødselsdag.

Tegneserier 09.11.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , , ,
1 comment so far

Jeg tegner havfruer (igen!), denne gang til en kort, men noget indviklet og en smule sørgelig tegneserie til mit Narrative Construction projekt. Jeg er ikke noget vildt langt, men det begynder da at blive til noget, og jeg ved nogenlunde hvordan det skal se ud når det er færdigt. Er også så småt startet på vores dokumentar, vi skal ud at filme i næste uge.

I Figurative Studies har vi endelig fået en rigtig model (der var lidt problemer med det, og vi havde indtil i mandags tegnet en tilfældig dramastuderende som for det første havde tøj på (så man ikke kunne se muskler osv. ordentligt) og for det andet aldrig havde prøvet det før og derfor ikke rigtig kunne finde ud af at stå ordentligt. Vores nye model kan til gengæld stå helt stille i lang tid af gangen, så det er helt dejligt at få tegnet noget rigtigt igen. Har ellers haft en lidt dårlig tegneperiode, men det ser ud til at jeg er ved at få min inspiration tilbage.

 

Ellers er jeg ved at få nogle julegaver købt og pakket ind, og prøver at finde ud af hvor jeg mon kan komme til at købe et lille juletræ når det bliver lidt nærmere julen. Det er første gang i flere år  jeg rigtigt har haft mulighed for at pynte op (influenza i 2007, jul i Skotland i 2008,  jul i Danmark da jeg boede her sidste år), så jeg glæder mig! Og så kommer jeg sikkert også til at se Nissernes Ø igen igen igen som jeg har set hvert eneste år siden jeg fik den på DVD af en veninde fra gymnasiet.

Hverdag og projekter 09.10.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , ,
add a comment

Uni er stille og roligt startet igen. Der er hjemmearbejde der skal laves, idéer der skal udføres og skitsebøger der skal fyldes.  Lige nu har jeg ikke nogle interessante tegninger at dele med verdenen, men det kommer nok senere.

Mit fotoalbum projekt har stået lidt standby de sidste par uger, men jeg har nu fået sorteret billeder fra 2006-2010 digitalt og venter på at de bliver printet, så jeg kan komme helt up-to-date med mine albums og komme videre med et nyt projekt – sikkert unirelateret. Vi er blandt andet ved at starte et tegneserieprojekt, som jeg skal have skitset nogle ting til. Mere om det når jeg er kommet ud af idéstadiet.

I denne weekend opfører Centrestage (Martins teater) Our House, en musical de også opførte i juli. Jeg fik lov til at tage billeder af generalprøven, og jeg synes selv at jeg bliver bedre og bedre til at gennemskue lys osv. Billederne kommer forhåbentlig på facebook engang i næste uge.

Centrestages næste store projekt er i december – en musicalversion af Charles Dickens’ Et Juleeventyr. Jeg glæder mig rigtig meget til at se det, specielt fordi Martin har fået hovedrollen! Han spiller den gnavne Scrooge som synes julen er humbug. Jeg tror det bliver rigtig godt.

Første efterårsdag… 01.09.2010

Posted by TabiWH in arbejde, generelt, mennesker.
Tags: , , , , , , , ,
add a comment

… Og der er allerede en stor og truende grå regnsky hængende over byen. Tsk. I går var det ellers så dejligt solskin at man kunne gå en tur uden jakke på.

Jeg har stadig et par uger tilbage af min sommerferie, men kan godt mærke at jeg gerne snart vil igang med noget igen. Stadig intet godt nyt fra de talløse jobansøgninger jeg har afleveret rundt om i byen i løbet af sommeren, men i det mindste har jeg mit lille student guide job som starter snart. Nogle af butikkerne jeg søgte hos, sagde at jeg skulle komme tilbage til jul, da de har mere arbejde der. Så det gør jeg. I år bliver jeg her til jul anyway, eftersom vi skiftes hvert år og sidste år var vi i Danmark. Jeg kommer muligvis hjem til nytår eller kort efter, men intet er sikkert endnu eftersom jeg ikke ved om jeg kan få arbejde deromkring. Hvis eg ikke får arbejde, har jeg tid men ikke rigtig råd, så det er lidt et dilemme.

Til gengæld kommer jeg hjem til min mors 50 års fødselsdag i november. Tager Martin med. Det bliver desværre kun til en weekend, men vi har begge to ting vi skal, og så flyver det billige selskab kun mandag og fredag.

Mit nyeste projekt (som jeg har haft planlagt i flere måneder!) er at opdatere mine fotoalbums. Der mangler de sidste otte år (lige omkring der vi fik digitalt kamera), så det er noget af et arbejde, men også interessant. Skal have sorteret i de billeder jeg allerede har fået printet i løbet af årene, sorteret og få printet dem der stadig kun findes digitalt (underligt nok er store ting som min konfirmation og studenterkørsel aldrig blevet udskrevet) og så skal jeg have sat det hele i orden og albums med tekst og alting, så det kan matche mine gamle albums derhjemmefra.

Så alt er vel her. Fiskene har det godt og jeg har noget at give mig til.

I dag er mine overboer flyttet ud. Har kun mødt dem et par gange, så jeg ved det kun fra al den larm de lavede, da de flyttede ting ud og den store flyttebil der lige er kørt herfra. Forhåbentlig får jeg nogle dejligt stille overboer igen. Der er ikke noget værre end naboer der larmer. Så håber ikke at det er studerende. Oh well, vi får se.

Juledagene 29.12.2009

Posted by TabiWH in mennesker.
Tags: , , , , , , , ,
add a comment

Siden sidst har vi haft travlt med alle mulige ting. Vi besøgte venner den 20., bagte småkager den 21., var i Det Ny Teater med mine forældre for at se Les Miserables den 22. og besøgte Louise og Mikael lillejuleaften. Egentlig bagte vi også småkager den 22. og 23. da vi lavede omkring seks forskellige slags plus konfekt og nogle andre julegodter. Der er stadig kagedåser over hele køkkenet efter vores 4-dobbelte portion pebernødder.

Juleaften holdt vi herhjemme, bare familien og Martin. Og marsvinet, naturligvis. Vi var i kirke, så jule-disney mens vi lagde pakkerne under træet, fik flæskesteg og medister til middag, gik rundt om træet og sang før vi pakkede gaver ud med småkager og konfekt på bordet. Dejlig dansk jul.

Juledag tog vi ind i den engelske kirke ved Kastellet så Martin kunne have noget der var lidt mere som derhjemme. Derefter tog vi i biografen og så Sherlock Holmes. Ikke så traditionelt juleagtigt, men en rigtig god film.

2. juledag kørte vi til Jylland til familiejulefrokost hos bedstemor. En hyggelig eftermiddag hvor der blev spillet spil, spist og leget med sne. Om aftenen tog Martin og jeg toget til Ringkøbing og overnattede hos min moster og onkel, mens de andre blev hos bedstemor. Dagen efter spillede vi Bob og hyggede os indenfor, selvom vi egentlig gerne ville have været en tur ned til fjorden. Det blev dog ikke til så meget med det dårlige vejr. Efter eftermiddagskaffen blev vi sat på et tog hjem til København, hvor vi blev modtaget med pizza. Yum!

Mandag skulle Martin desværre hjem, så vi fik pakket hans ting og kørt ham til lufthavnen. Jeg er stadig ikke videre vild med kombinationen af farvel og lufthavne, men det hjalp lidt at jeg ser Martin igen om en uge og ikke om flere måneder. Hvordan jeg før har kunnet holde det ud er ikke til at forstå.

Oh, for resten en opdate på See Me fotokonkurrencen – jeg vandt ikke. Det havde jeg egentlig heller ikke regnet med, selvom det kunne have været sejt. Men tak til dem der stemte på mig alligevel :)

Sne 19.12.2009

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Inviterede Martin til at gæste-skrive en post (eller flere) på min UK blog, så tænkte at jeg lige ville oversætte den og poste den her også (dog er den en del bedre på engelsk, så læs den version hvis det er muligt.)

Anyway, her er Martins post:

Mens Tabi pakker julegaver af varierende størrelse ind, vil jeg lige skrive om hvad vi har lavet siden den sidste post om vores weekend i Cardiff.

Efter mange timers arbejde, lykkedes det endelig Tabi at blive færdig med alle de forskellige uni opgaver, få dem printet, vedlagt lyserøde sedler og afleveret dem i alle. Det gav hende et par timer til at pakke kufferter, før vi skulle til Glasgow for at se musicalen “Skønheden og udyret” på Clyde Auditorium. Turen var arrangeret af min teater gruppe, Centrestage, som opsætter vores egen produktion af musicalen i marts. Vi nød stykket, men er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre selv.

Allerede næste morgen (torsdag) var vi tidligt oppe og tilbage i Glasgow for at flyve til Danmark. Da vi ankom til Kastrup Lufthavn, var jorden dækket af et tykt lag sne. Den landingsbane, hvor vores fly normalt ville have landet var en af dem, der var forbeholdt vigtige COP15 deltagere. Dette betød, at vi skulle til at lande i den anden ende af lufthavne, kører med flyet et langt stykke vej og så endelig tage en bus til terminalbygningen. Det var dejligt at se Tabis familie igen og jeg ved at hun nød at få en god dansk frokost: rugbrød og varm leverpostej.

Fredag tog vi til København for at se klimaudstillingen på Rådhuspladsen, der viste de forskellige måder folk forsøger at spare energi og bevare planeten for fremtidige generationer. Jeg bidrog med cykling i et par minutter for at generere noget lys til juletræet. Tabi, som tourist, tog et billede af det.

I dag var vi med Bodil og Rob (Tabis forældre) med toget til det snedækkede Sverige for at se et Julmarknad i Malmø. Vi prøvede Wheel of Malmö, som gav os en dejlig udsigt over byen fra højt oppe. Det sneede hele dagen og var meget koldt, men det var hyggeligt at spadsere rundt på julemarkedet og rundt i byen og se på de forskellige festlige ting til salg, med en kop varm kakao i hånden. Vores yndlings-attraktion var klart motionscyklen som var lænket til et cykelstativ!

Tabi og jeg filmede dele af turen på det lille digitale videokamera mine forældre gav os til jul, så nogle af jer kan være heldige at se de redigerede højdepunkter på et tidspunkt, hvis vi nogensinde finder tid til at vælge højdepunkter og redigere dem i en slags sammenhængende fortælling – med høj produktionsværdi, selvfølgelig.

Martin

Julejulejule 07.12.2009

Posted by TabiWH in generelt.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Jeg ser Nissernes Ø, pakker gaver ind og har varme julestrømper på. Oh oh, og spiser chokolade.

Var hjemme hos Martin i weekenden og for en gangs skyld havde han ikke travlt med alle mulige ting, så vi gik ture (desværre har vi ikke haft sne, det er bare koldt), bagte småkager (Dalek-formede!) og så film. Hyggeligt, især med julepynt over hele huset.

Det meste af eftermiddagen i dag tilbragte jeg i universitets Art Room hvor jeg malede et stort billede til Visual Creativity. Vi har en hel del der skal afleveres her før jul (eller i januar, men jeg vil helst have det ordnet før jeg tager til Danmark), så jeg prøver at få så meget som muligt ordnet.

På lørdag tager Martin og jeg til Cardiff . Vi planlægger at se Doctor Who udstillingen lørdag eftermiddag og Robin Hood i teatret om aftenen. Søndag vil Martin gerne se parlamentsbygningen og så vil vi også gerne ned til havnen, hvor meget af Torchwood er optaget. Det bliver højst sandsynligt en travl weekend men også fedt.

Udover det arbejder jeg også lige pt. på en tegneopgave jeg fik i sidste øjeblik, så faktisk er alting lidt travlt generelt. Heldigvis er det meste af travlheden ting jeg ikke har så meget imod, så det går nok.

December! 01.12.2009

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, yay.
Tags: , , , , , , , , ,
1 comment so far

Det er nu vinter, hvilket man virkelig skal være tykhudet for ikke at opdage. Min radiator ser ikke ud til at virke, eller også er det bare bygningen der ikke har nok varme. Det er nu man virkelig kommer til at mærke hvor irriterende det er at bo i en gammel bygning, for vinduerne har kun ét lag glas og på ingen måde nogen isolering. Jeg har fundet skiundertøjet frem og sover under flere lag dyner og puder for at kunne holde varmen. Mindst to par strømper er også blevet standard. Men bortset fra kulden, har det faktisk ikke været så slemt henover weekenden. Vi har haft frostklare nætter i stedet for uendelige mængder af regn, så græsset udenfor er ikke så mudret længere som det var i fredags, da Martin og jeg gik en tur i en gammel park/skov.

Lørdag aften var jeg med Martins familie inde og se ham i noget Drama Corner (man skulle have været der) og søndag havde han igen travlt med teatret. Denne gang var det til juletræstændingen (hedder det det?) i Kilmarnock. Det var en helt absurd kold dag og jeg frøs i mine tre lag tøj, frakke, vanter, tørklæde og vinterstøvler, så hvordan de overlevede på scenen i t-shirts ved jeg ikke.

I går var jeg nede i byen for at købe et par af de sidste julegaver og tog for en gang skyld cyklen. Det var så koldt at man nærmest ikke kunne trække vejret, men jeg nåede frem uden videre problemer og fandt endda et cykelparkeringssted. Det blev rimelig hurtigt mørkt, da jeg var kommet lidt sendt afsted, men der var julelys i gaderne så det var hyggeligt (dog alt for koldt).

I dag er det første december, yay! Jeg fik en stor pakke hjemmefra med adventsgaver (tsk Royal Mail, de er langsomme) og fik en vidunderlig Toms chocoladejulekalender. Hvor dejligt. Udover det har Martin lavet en pakkekalender til mig (aww!), så jeg får gaver og gaver. Lige pt. er jeg ved at finde alle min julesange så jeg kan tilføje dem til iTunes, så det kan blive rigtig julet.