jump to navigation

Varmt! 11.04.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , , , , , , , ,
add a comment

I dag var det så varmt, at vi spiste aftensmad i haven. Jeg har boet hos Martin hele ugen, og var noget irriteret over at jeg ikke havde pakket korte bukser. Her er påskeferien flyttet så den altid ligger den første uge/de to første uger af april og man så bare har en lang weekend når påskedagene så ligger i virkeligeheden. De fleste skoler/universiteter har to uger, men af en eller anden grund har mit uni kun én uge, så det er tilbage til klasseværelset om et par dage. Og så skal der ellers også arbejdes på alle mine projekter, da deadline nærmer sig.

Påskeferien har ikke været videre eksotisk, men har nydt den alligevel. Var dejligt at lave noget andet en den sædvanlige rutine. Tirsdag var vi i Ikea og ude at shoppe. Onsdag tog vi i biografen og så “How to train your dragon”. God film! Fredag aften kørte vi op til BBC Scotland og så indspilningen af en tv-serie. “The Old Guys” hedder den og den var faktisk meget sjov, selvom jeg aldrig havde set den før. Hovedpersonerne blev spillet af ham der spiller Richard i “Fint skal det være” og en der er den onde i et par episode af Doctor Who, så det var også meget sjovt at se dem i nogle andre roller.

Jeg glæder mig til det bliver rigtig sommer.

Reklamer

Flytter ind i morgen 15.09.2009

Posted by TabiWH in generelt.
Tags: , , , , ,
1 comment so far

Sverige, Skotland, UKVar i Ikea i torsdags. Vi spiste morgenmad, frokost og eftermiddagste der og fik købt det meste af det jeg manglede. Og så selvfølgelig også et par ting jeg ikke rigtig manglede, men bare syntes var seje. Herovre går de, modsat derhjemme, meget op i at Ikea er svensk og har endda en lille butik med navnet “Swedish Food Market”, hvor de blandt andet har knækbrød, brunkager og Malaco slik (lyserøde svampe er absurd billige, så jeg købte en stor pose af dem).

Om aftenen, da vi var blevet lidt trætte efter at have vandret rundt i en halv dag i Ikea, tog vi i et stort shoppingcenter, købte nogle mapper og notesbøger til uni og spiste på KFC. Derefter gik vi i biografen og så District 9. Så alt i alt en dag fuld af ting.

Tabi samler Ikea-møbler

Næsten hele fredag eftermiddag og lørdag aften blev brugt på at pakke ud og rydde op osv. på kollegieværelset. Jeg fik samlet dvd-hylder og tøjstativ (der var ikke plads på gulvet i værelset, så jeg flyttede det ud i gangen) og flyttet rundt på tingene. Skrivebordet er stadig fuld af printer-, skanner- og skærmkasser, men det bliver hurtigt ordnet, når jeg flytter ind i morgen.

Jeg har allerede fået en “ven” på Facebook fra kollegiet. Med “ven” mener jeg at jeg aldrig har mødt ham, men at han tilføjede mig fordi jeg er medlem af gruppen for nye studerende på UWS. Det bliver interessant at se hvilke andre mennesker der er. De fleste er vist en del yngre end mig, da det normalt at starte uni når man er 17-18 år her.

Vi plukkede forresten nogle flere brombær og lavede en brombær/æblekage ud af dem.