jump to navigation

Vinterferie 18.01.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , , , , ,
add a comment

Okay, så teknisk set er det faktisk bare min juleferie som ikke er stoppet endnu, men eftersom jeg brugte det meste af sidste uge på unirelaterede ting, er det som at have en ny ferie.

Torsdag brugte vi på at færdiggøre vores film med musik og det sidste finish. Jeg må lige se om jeg kan få den uploadet et sted, men lige pt. har jeg den kun på dvd og ikke i det rigtige format. Vi gik derefter en tur ned til byen (folk skulle med bussen hjem, jeg skulle i banken) og tog den lange vej ned langs floden fordi det sneede helt vildt og var totalt hyggeligt. Der var sneboldsskydning (ha, britiske gentlemen skyder ikke på piger!) nærmest hele vejen, og med is under sneen nåede vi vist allesammen at glide og falde et par gange.

Fredag afleverede vi det hele, med alt det papirarbejde der skulle til. Og så var der ellers fri i to uger! Om eftermiddagen var jeg med Martin og hans bedsteforældre ude at spise frokost fordi det var hans bedstemors fødselsdag. På det tidspunkt var al sneen smeltet, og det hele var brunt og gråt igen.

Mandag var vi i Glasgow, Martin havde et unimøde og jeg ville på udsalg. De var ved at tage julelysene ned på George Square. Hvor sjovt at jeg var der den dag de satte dem op og den dag de tog dem ned.

Reklamer

Oktober-julelys 19.10.2009

Posted by TabiWH in generelt, uni.
Tags: , , , ,
1 comment so far

george square

De var ved at sætte julelys op på George Square i Glasgow i fredags. Pfft. Julelys. Det har ikke engang været Halloween endnu. Når det engang bliver december, vil jeg tage nogle billeder af hvor absurd mange lys de får sat op. Alle mulige farver og former. Ret meget anderledes når man er vant til de simple hvide lys i København.

Andet interessant fra Glasgow – Jeg fandt et bundt nøgler på gaden, og ingen rundt omkring dem så ud til at mangle dem, så jeg jeg kiggede nærmere på dem og fandt en lille nøglering med et nummer, man skulle ringe til. Så det gjorde jeg. De er åbenbart forsikrede, så i morgen poster jeg nøglerne til nøgleselskabet (i en lille porto-betalt kuvert de har sendt mig) og så får jeg en check på £20 som belønning. Meget fascinerende og ikke noget at klage over.

I Visual Creativity har vi nu et projekt med collager og tegning af collager. I sidste uge samlede vi blade og andre ting fra naturen og klistrede dem på papir. Derefter tegnede vi dem. I denne uge har vi det samme, bare med menneskeskabte ting. I de andre to fag er der ikke sket noget videre spændende siden sidst, så mere om det senere. Men anyway, her er noget Visual Creativity stuff:

blad-tegningblade