jump to navigation

Julehilsen 2012 24.12.2012

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker.
Tags: , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

kalenderlys

Så blev det også juleaftensdag, eller som de kalder den her, “dagen før jul”. Det er dagen hvor folk lige skal nå at købe de sidste gaver, få fyldt køleskabet op med mælk eller, som vi gør, venter på at posten kommer med den sidste julegave, som de har garanteret kommer i dag, den sidste hverdag før jul. Det er nu ikke helt en almindelig hverdag, men har mere lørdagsstatus – butikkerne lukker tidligere end normalt og mange har taget fri fra arbejde.

I år holder vi vores første jul som ægtepar, og det bliver bare os to i aften. Martin insisterede på at lave risengrød til aftensmad i går, lillejuleaften, som vi får når vi er i Danmark til jul, men i aften bliver det nu bare noget mere normalt. Vi har vores lille juletræ på sofabordet i stuen med gaver under (eller ved siden af) og der er pyntet op i lejligheden. Køkkenet er fuld af julesmåkager, som vi fik lavet i sidste weekend, da mine forældre var på besøg. Det var rigtig hyggeligt at se dem sådan lige op til jul, når vi nu bliver i Skotland i år.

Vi holder en lille mini-jul i aften, og så bliver det ellers “rigtig” jul i morgen, hvor vi ved 9-tiden tager over til Martins forældre til morgenmad og gaveåbning, som de traditionelt gør julemorgen herovre, hvorefter det bliver til et smut over til Martins onkel, tante og børn, hvor hans bedsteforældre også kommer. Det er også mest gaveåbning, men er nu hyggelig at se hele familien juledag. Derefter er det så tilbage til Martins forældre plus et par andre gæster til julemiddag med “all the trimmings”. Når de siger de spiser kalkun til jul, menes der lidt kalkun + mindst to andre slags kød, tre slags kartofler, fire-fem forskellige slags grøntsager, “stuffing” (lidt forskelligt hvad det er, men forrige år var det noget ris med rødbeder og noget andet blandet i), to slags sovs og en helt håndfuld andre ting som jeg ikke helt husker. I hvert fald er der helt vildt meget mad, som selvfølgelig efterfølges af dessert og dernæst fyldte chokolader og te/kaffe foran fjernsynet til de årlige “Christmas Specials” – ekstra juleudgaver af alle de populære tv shows.  Det bliver hyggeligt (og vi bliver nok meget mætte!)

2012 har været et stort år. Vi blev jo gift i sommers og det var en helt fantastisk dag med familie og venner fra alle mulige stedet i verden. Det har jeg skrevet en hel masse om tidligere, så jeg synes bare lige jeg vil indsætte et link her. Vi nyder at være gift og tænker stadig tilbage på dagen med glæde. Det var skønt at dele dagen med så mange!

Familiefotos 087-001

Ellers blev det til to andre ture til Danmark, bare mig i januar og os begge i maj, hvor vi var til min fætter Christians konfirmation. Der var også et andet bryllup vi var til 10 dage før vores eget, for et par fra Centrestage, og så blev det også til et par besøg fra Danmark. Et par weekender indenlands blev det også til, men det har godt nok været et travlt år.

Martin blev færdig på universitetet for anden gang og har netop afsluttet et praktikforløb hos organisationen Barnado’s, som hjælper unge i svære omstændigheder til at finde arbejde, og leder nu selv efter arbejde efter nytår. Det er utrolig svært at finde noget som helst herovre, så selvom der bliver sendt bunkevis af ansøgninger ud hver uge, er det kun blevet til nogle få jobsamtaler og ikke meget videre. Der er bare for mange mennesker om for få jobs. Forhåbenlig bliver der nogle gode nyheder på den front i løbet af vinteren. Martin er også stadig på Centrestage som igen i år opførte “Et Juleeventyr”. Jeg så det selvfølgelig igen, og denne gang kunne mine forældre også komme med, da de var i Skotland i den weekend.

Jeg går stadig på universitetet og regner med at blive færdig først i juli næste år. Det har været afskyeligt travlt i dette semester, men det burde være muligt at komme igennem det hele og godt ud på den anden side. I hvert fald havde jeg virkelig brug for denne juleferie, så jeg kunne holde lidt pause fra det hele. Jeg er også stadig guide på universitetet, men har dog cuttet lidt ned, så det ikke bliver for meget, og har de sidste tre-fire måneder været en del af gospelkoret på Centrestage hver fredag aften. Det er dejligt at kunne slappe af og bare synge uden at skulle tænke for meget på andet efter en travl uge.

Vi ser frem til 2013 med både spænding og nervøsitet, da vi så for første gang kommer til at stå helt på egne ben og skal være voksne med jobs og alting. Det bliver spændende. Vi glæder os også til at besøge Danmark (jeg kommer allerede i januar, men vi håber stadig at Martin kommer til at have et arbejde på det tidspunkt), og forhåbentlig også et par gange mere senere på året – vi er i hvert fald blevet lovet en speedbådstur i Ringkøbing, så mon ikke vi tager derover engang til sommer? Der er jo også en smule bryllypskage i fryseren i Valby som skal spises. I hvert fald håber vi at vi kommer til at tilbringe tid med venner og familie i næste år, ligesom vi fik lov til i år.

Glædelig jul!

tin ytabi+huge martin

På museum for illusion i Edinburgh, august 2012.

Reklamer

Velsignelsen 01.10.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du gik glip af brylluppet, starter blogindlæggene om det her.

Allerede før Martin friede viste vi, at når vi engang skulle giftes, skulle vi have noget både i Danmark og Skotland. Da vi jo blev gift i København, planlagde vi i en velsignelse i Martins kirke i Kilmarnock. Engang sidst på foråret fik vi aftalt datoen den 12. august med præsten og først på sommeren fik vi snakket med en dame fra kirken, som normalt står for kaffe osv. Hun var meget interesseret i vores velsignelse, da hun aldrig havde været til sådan en før, så hun gik rigtig meget op i at alting skulle være helt perfekt. Faktisk gik hun nok mere op i detaljerne end vi selv gjorde. Hun brugte i hvert fald meget energi på at sige, at vi i hvert fald skulle have bryllupsservietter, og ikke bare hvide! Jeg fandt nogle med små hjerter på, og dem var hun vist fint tilfreds med.

Så var det eller til Danmark og blive gift, og da vi kom hjem blev vi smidt lige ind i hverdagen igen, før mine forældre kom til Skotland den 9. august. Martin arbejdede alle dage op til weekenden med velsignelsen, så jeg tog med mine forældre på tur til Ayr, hvor vi nød sommervejret (jeg syntes godt nok det blive lige varmt nok). Vi fik os også lige en snak med præsten en af aftenerne, og han fortalte os hvordan det ville komme til at foregå.

Lørdag den 11. havde Martins forældre bestilt bord til 14 på et fint hotel til tre-retters frokost, så den nærmeste familie alle sammen kunne være med. Vi var os selv, mine forældre, Martins forældre, Martins stedbedstemor, Martins bedsteforældre, Martins faster og Martins onkel, tante og børn. Hans bedstefar og tante + børn kunne ikke være med til brylluppet, så det var fint at de kunne være med her i stedet. De kom også til velsignelsen dagen efter.

Vi fik spist forret og hovedret og kom til desserten, hvortil Martins fætter på 6 spurgte hvorfor Martin og jeg havde bestilt det samme til dessert. Martin fortalte ham at når man er gift, så spiser man altid det samme som hinanden. Det svar var han helt tilfreds med.

Efter al maden sagde vi på gensyn til Martins familie og gik en tur på stranden ved Troon med mine forældre. Min pæne nye kjole og høje hæle samt Martins skjorte og pæne sorte bukser passede ikke helt til strandtur, men det gik. Da vi kom hjem, skulle vi pynte Martins hjemmelavede britiske bryllupskager til næste morgen. Vi havde lagt marcipan og fondant på begge aftenen før, men havde godt nok nogle problemer med pynten. Til sidst blev det med hjælp fra min far, til nogle røde hjerter i midten og små lyseblå blomster rundt i kanten. Det passede også fint til servietterne, som også havde lyseblå kanter.

Næste morgen skulle jeg i min kjole, som jeg havde købt specielt til velsignelsen. Jeg ville ikke til at have brudekjolen på igen, så havde købt en kort hvid sommerkjole i stedet. Det var den jeg også havde tænkt som nødsituationskjole til brylluppet, men efter alt det med musen i kufferten, havde den bare fået en vask og var kommet med hjem til Skotland igen… Og pludselig var den en halv størrelse for lille! Jeg ved ikke om det var al den lækre mad vi havde spist den sidste måneds tid i forbindelse med ferie, bryllup osv, men den sad godt nok ikke helt som den skulle. Så af med den, og ind i skabet og finde alle mine andre hvide kjoler frem. Det var det samme med dem alle sammen. Til sidst fik jeg klemt mig ned i den første kjole, og så blev det altså bare den, selvom den stadig ikke sad så perfekt, som da jeg købte den.

Nå, men så var det afsted til kirken med bryllupskage på skødet og servietter i bagagerummet. Vi var først til almindelig gudstjeneste, og derefter startede velsignelsen. Vi havde inviteret Martins familie og venner af familien, som ikke kunne være med i Danmark, mine venner fra universitetet og folk fra Centrestage, og så var der også folk fra menigheden.

Vi sang en enkelt salme – Thine Be The Glory, som vi også sang til brylluppet, præsten holdt sin tale og velsignede os (vi fik lige lov til at sige “I will”), der var en bøn eller to, og så skar vi vores bryllupskage for før kaffen. Det var en hyggelig og meget simpel ceremoni, men det var rigtig dejligt at få lov til at dele vores glæde med endnu flere mennesker. Efter kaffen tog vi hjem til Martins forældre og åbnede gaver og hyggede indtil aftenstid.

Mine forældre blev nogle dage længere, så vi tog til Glasgow en dag og gik en tur i Kilmarnock en anden dag, og så kørte jeg dem til lufthavnen så tidligt om morgenen, at jeg var hjemme igen før kl. 7:00. Det var godt nok noget tidligt, men så var der til gengæld ikke så meget traffik.

Derefter var det slut med bryllupsfestlighederne og hverdagstravlheden kunne tage fat igen. Og dét gjorde den! Men mere om det senere.

Bryllup – Del 5 21.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du missede forberedelserne og den første del af bryllupsdagen, kan de findes her: Del 1Del 2Del 3 og Del 4

Fest

Vi fik serveret velkomstdrinks med hyldeblomst, da vi ankom til Væksthuset, som er et konverteret drivhus, og fik sat os til bords efter at have nydt de smukke blomster udenfor og den dejlige sommerfrugt der blev serveret sammen med velkomstsdrinks.

Mine forældre bød velkommen og der blev sagt værsgo. Vi havde grillbuffet med en masse lækre ting og det smagte godt! Hverken Martin eller jeg var særlig sultne, men vi nød alligevel maden.

Vi sad ved et lille halvcirkelformet bord, så vi kunne rykke rundt mellem de forskellige borde under festen. Da vi nåede til mine forældres bord, holdt de deres tale, som var rigtig god.

Derefter flyttede vi hen til vores “egen” plads midt i det hele, så Martin kunne holde sin søde tale, som han havde brugt så lang tid på at skrive. Den var så god :)

Så flyttede vi ellers videre rundt og fik et indslag fra mine mostre, onkler, kusiner, fætre og bedstemor på min mors side. De havde lavet et “ægteskab” og en masse gaver med forskellige betydninger, og havde alle et lille stykke at sige om hver gave. Det var et skønt indslag!

Efter en dejlig middag og rigtig godt selskab blev det tid til dessert og kaffe, og vi rykkede alle sammen udenfor, mens bordene blev flyttet rundt. Desserten var gammeldags is, og jeg var næsten helt overrasket, da de havde alle mine yndlingsis! Hindbærsorbet og chokoladeskildpaddeis er bare det bedste! Der var selvfølgelig også guf og alle nød deres is. Min gamle klasselærer havde bagt kransekage, som også blev serveret, og den smagte bare dejligt!

Da vi var færdige med dessert/kaffe, havde Louise lavet et indslag sammen med Mikael. Hun havde lavet en “dokumentar” der foregik i fremtiden, som handlede om Martin og jeg. Det var helt fantastisk underholdende og der blev grinet SÅ meget. Det var bare sådan en god film og alle kunne følge med, da det var på engelsk med danske undertekster (og omvendt for nogle af de gamle videoklip hun havde fundet frem).

Så var det Matts tur til at holde sin best man tale, som også var god og passede så godt til os. Den havde en hel masse interne jokes, som vi grinede meget af.

Vi brugte al tiden ind imellem taler osv. til at snakke med alle vores gæster, og nød det bare så meget! Da det begyndte at blive mørkt udenfor, var det tid til vores første dans. Louise spillede til på keyboard, da vi havde planlagt en blanding af to af “vores” sange, I’ll Leave My Heart og Moon River, der så gik over i brudevalsen. Koreografen Marlisa fra Centrestage havde sat dansen sammen og lært os, hvordan det skulle gøres, så det gik rigtig fint. Det var slet ikke skræmmende at alle stod rundt om og kiggede på os, vi kiggede bare på hinanden.

Da vi var færdige med brudevalsen, var der lige en lille pause, og så var der ellers skotsk folkedans. Martin og jeg demonstrede trinnene med hjælp fra de familiemedlemmer der havde øvet med os dagen før, og så var skotsk musik og dans i drivhuset! Der var godt nok lidt trangt med plads, men alle nød det, og det var så sjovt. Det var dog lige lovlig svært at danse i min lange kjole, og efter jeg uheldigvis fik et spark over anklen, tog jeg mig altså lige en pause i en stol ved siden af mine gymnasievenner. Det var nu også underholdende bare at kigge på dansen, og der var overraskende mange der var frisk på endnu en dans, som Martin måtte instruere med sin faster Jean.

Efter dansen var der bare hygge, og så blev natmaden serveret. Snart var det næsten midnat, og gæsterne begyndte så småt at tage hjem i sommernatten. Vi fik fundet og pakket vores ting sammen, men behøvede slet ikke at tænke på oprydningen eller noget, hvilket bare var skønt. Så vi fik smidt min taske i baggagerummet og jeg fik taget mit smukke sjal, som min mor havde hæklet, om skuldrene, og så kørte Daniel os hen til vores hotel i den grønne bil, med dåser hængende efter og folk der vinkede os på vej. Sikke en lykkelig dag!

Dagene derpå

Næste morgen fandt jeg ud af, at jeg havde glemt at tage flade sko med, så da vi gik ned til morgenmad følte jeg mig lidt overdressed i mine sorte høje hæle og sommerkjole. Men dejlig morgenmad! Martin spiste normal morgenmad med yogurt osv, og noget scrambled egg bagefter, mens jeg valgte en mindre bunke bacon og en kanelsnegl. Man er vel ikke på hotel så ofte. Vi sad på den udendørs terasse i solskinnet, før vi blev hentet og kørt tilbage til mine forældre, hvor hollænderne var ved at sige farvel, før de skulle hjem igen.

Louise og Mikael kom lidt senere, og fik lov til at køre med Daniel til lufthavnen for at aflevere Matt, mens vi fik slappet lidt af i haven.  Vi fik pakket gaver ud, da vi havde bestem at vi hellere ville snakke med gæster end at åbne gaver på selve dagen, og hvor var der mange! Vi blev rigtig glade for alle de flotte kort og gaver.

I løbet af de næste dage, sagde vi farvel til flere af de gæster, der var kommet langvejs fra, og tog en tur ind til København.Vi havde egentlig tænkt os at tage på sightseeing, men det var bare alt alt for varmt. I stedet nøjedes vi med at tage ind på udenrigsministerets legaliseringsafdeling, for at få vores vielsesattest legaliseret, så der ikke ville være nogle problemer med den i andre lande. Vi forsøgte os også lidt som tourister, men det holdt vi ikke længe til i varmen.

En af aftenerne havde vi igen inviteret Martins familie, i hvert fald dem der var tilbage i Danmark, til aftensmad og bryllupskagerester, så det var endnu en hyggelig aften.

Efter nogle meget travle, og rigtig gode dage i København, tog vi tilbage til Skotland om fredagen, hvor Martin bar mig over dørtærsklen ind i vores lille hjem.

Bryllup – Del 4 19.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du missede forberedelserne og den første del af bryllupsdagen, kan de findes her: Del 1Del 2 og Del 3

Reception og køretur

Vi holdt reception i kirkens menighedslokaler og der var helt fyldt med gæster der sad både indenfor og udenfor. Der var så meget at spise, det var helt vildt! Der var vores lækre kage i fem etager, helt vildt mange småkager bagt af venner og familie (bl.a. pebernødder, som Martin insisterede på at have selvom det var midt i juli), flere småkager, slik og chokolade fra Danmark, Holland og Storbrittanien, pølsehorn, pizzasnegle og frugt. Det var bare lækkert!

Vi fik budt velkommen og sagt værsgo, og så smuttede vi lige ind i kirken for at få taget et par billeder, inden vi skar kagen for. Den smagte bare SÅ godt. Der var chokoladebund, hindbærmousse, alm. hvid bund, tobleronemousse og alm. hvid bund overtrukket med marcipan. På toppen havde den to chokoladeskildpadder. Jeg får helt lyst til bryllupskage nu, hvor jeg tænker på den, mmm. Det øverste lag ligger nu i fryseren hos min forældre, så vi kan spise den omkring vores første bryllupsdag (eller hvornår vi nu lige er i Danmark næste sommer).

Vi nåede at få snakket med en masse af vores gæster og nød den gode mad og det dejlige vejr. Det hele var bare godt. Efter et stykke tid, skulle vi videre ud og have taget billeder, så vi begav os ud til bilen, som Daniel havde kørt helt op til kirken. Vores vidunderlige fotograf Laura Friis sad på passagersædet, og vi fik bølvet os, min kjole og brudebuketten ind på bagsædet, mens samtlige gæster fra receptionen havde stillet sig op for at vinke til os. Hvor dejligt!

Vi kørte afsted og vinkede og smilede og nød at vi lige havde fem minutter bare os to. Brudebuketten var lidt tung at have liggende på skødet, så den kom i bilens kopholder, der lige passede i størrelsen.

Fotoshoot

Efter en kort køretur kom vi til Frederiksberg Have, hvor vi havde aftalt med Laura at vi skulle have taget billeder. Vi fik en masse gange “Tillykke” af tilfældige forbipasserende, da det var rimelig tydeligt at vi lige var blevet gift, da vi gik over mod elefanthuset, hvor vi gerne villle have taget et par billeder. Elefanterne var dog desværre ikke udenfor, så vi gik videre rundt i parken og fik taget billeder. Laura er da nok den sødeste fotograf man kunne tænke sig :)

Lidt senere mødtes vi med Matt, Miky, Louise og hendes kæreste Mikael (som for resten filmede vielsen, det var vi rigtig glade for!) og fik taget nogle billeder med brudepiger og forlover.

Daniel var også med rundt og efter nogle flere billeder, var det tid til at køre til Landbohøjskolens Have. Her fik vi taget billeder med familien og venner, hvorefter vi gik over til Café Væksthuset, hvor vi skulle holde festen.

Fortsættelse følger her.

Bryllup – Del 3 18.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du missede forberedelserne kan de findes her: Del 1 og Del 2

Mandag den 23. juli 2012 – Vores bryllupsdag!

Før kirken

På bryllupsmorgenen stod jeg tidligt op, jeg skulle jo lige nå i bad og pakke en taske inden vi skulle til frisøren. Efter mit hurtige brusebad fik jeg smidt noget hurtigt tøj på, og begyndte så at pakke en lille håndtaske med nød-ting så som vabelplaster osv. og en lille taske til hotellet, hvor vi skulle overnatte. Jeg kom så langt som at åbne min kuffert og tage min nødkjole ud (man har jo hørt om folk der spilder sovs og rødvin ned af deres brudekjole og ikke har andet end jeans at tage på)… og hvad var det? Pletter på min nye kjole, som jeg også skulle bruge til den skotske velsignelse i august? Ja, det var rigtig nok pletter, og de lugtede godt nok ikke særlig pænt, så jeg kom til en konklusion om at katten havde tisset på den! Føj.

Så kjolen røg i vaskemaskinen (heldigvis blev der ikke brug for den senere) og jeg pakkede videre… i hele tre sekunder. Så fandt jeg nemlig den rigtige synder – en mus! Ganske vist en død en af slagsen, staklen var blevet bidt halvt ihjel af katten og så kravlet ind i min kuffert for at lægge sig til at dø. Dog først efter at have brugt kufferten som toilet. Så min far fik lov til at fjerne den døde mus, og min mor fik et mindre (okay, større) chok, da hun så min far gå udenfor med en død mus, som han holdt i halen. Hvis resten af huset ikke var vågnet af mig der skældte ud på katten, så vågnede de i hvert fald af min mors rædselsskrig.

Nå, vi fik min kuffert tømt for tøj og hvad musen ellers havde efterladt og jeg fik meget hurtigt pakket min overnatningstaske (det var nok grunden til at jeg glemte både strømpebukser og flade sko), og så var det ellers til frisøren! Vi var lidt sent på den pga hele museaffæren, men vi nåede det da lige til tiden, og så kunne vi ellers slappe af og få ordnet vores hår hos min mors frisør. Det var dejligt bare at kunne sidde ned i en kølig salon, hvor man ikke skulle tænke på bordplaner osv.

Jeg var rigtig glad for mit hår, det var helt simpelt med en lille fletning og en hårkam jeg købte på en lille bryllupsmesse i Ayr i vinters. Min mor lignede helt en dronning med sin flotte frisure.

Så var det ellers hjem og skifte bil. Mine forældre havde lejet en ekstra bil, men den var først blevet hentet mens vi var hos frisøren, og den skulle vi så hjem og hente, så mine forældres grønne Passat kunne blive pyntet op til at være vores køretøj til senere. Vi mødte lige Miky på vejen, da vi havde aftalt at hun skulle være hos os kl. 10 (Louise var en halv time forsinket, så var ikke kommet endnu), så vi samlede hende op og kørte ud til blomsterhandleren.  Jeg ville selv med, da de jo ikke havde gjort noget af hvad vi havde aftalt med kirkeblomsterne, så jeg var lidt nervøs omkring brudebuketten. Men den var bare helt perfekt! Den havde helt de rigtige farver og var præcis som jeg havde forestillet mig! Og så duftede den også bare godt. Der var også to små udgaver af den til vores små brudepiger, min yngste danske kusine på 6, og min hollandske kusines datter på 4, og knaphulsblomster til gom, forlover og fædre.

Så var det tilbage til Valby, hvor Louise ankom nærmest samtidig med os, hvor der efterhånden var en del mennesker. Både den hollandske og  jyske familie havde besluttet sig for at skifte tøj hos mine forældre, da det var nemt lige at gå over til kirken bagefter, og nogle af dem havde overnattet steder uden bruser osv. De skulle jo også pynte bil, så det var det logiske sted at have en slags base for alle. Min ene kusine var også lige blevet hentet i lufthavnen, hvor hun var kommet direkte fra ferie i Thailand, og min far var ved at sætte vores campingflagstag op. En smule kaotisk, men jeg fik da puttet mig selv i en morgenkåbe og lagt det make-up jeg skulle (det var nu ikke så meget). Miky og Louise skulle også lige i deres kjoler og have sat deres hår osv., og jeg skulle finde ud af hvilke smykker jeg skulle have på. Jeg havde tre-fire forskellige kombinationer, men fik til sidst valgt via afstemning mellem brudepiger og hvilke andre piger/kvinder der lige var i nærheden.

Folk var så småt begyndt at trække udenfor, og vi havde stuen til os selv. Det var helt underligt at der pludselig var så stille. Man kunne bare høre fuglene synge og morgensolen skinnede så dejligt ind ad vinduerne.

Nå, så var næsten alle nærmest gået, og jeg skulle i kjolen. Det var nemt nok, da der ikke var noget med hundredevis af knapper der skulle lukkes, eller bånd der skulle bindes. Det var bare en lynlås og et par hægter, og så var det det. På med skoene og øreringene, og så var jeg klar. I mellemtiden var min mor kommet tilbage efter at have afleveret blomsterne i kirken og hentet kagen, og efter en hurtig omklædning skulle hun lige give mig et kram, og så var hun ellers også smuttet til kirken.

Da jeg kom udenfor med mine voksne brudepiger, var det kun min far og Daniel der var tilbage. Og vores flotte grønne bryllupsbil, med masser af tyl, flag og blomster.

I kirken og på vej dertil

Vi skulle lige have taget et par billeder, og så satte vi os ellers ind i bilen. Daniel var chauffør, og både han og min far var bare så fint klædt på. Vi kørte op til kirken, hvor klokkerne ringede og gæsterne stadig var ved at ankomme, så Daniel besluttede at vi var lidt for tidligt på den. To minutter senere var vi kørt rundt om det bebyggede område ved kirken, og parkede lige foran. Brudepigerne og Daniel smuttede lige ind med de sidste gæster, og så var det ellers bare mig, min far, vores små brudepiger og kirketjeneren. Jeg fik min brudebuket, og de små havde også deres. Fik sat knaphulsblomsten fast på min fars jakke, og skulle liiiige kigge gennem kighullet ind til kirken. Den var godt nok fuld! Jeg blev helt overvældet, tænk at så mange var kommet til brylluppet! Kunne også skimte vores fotograf Laura Friis, og allerøverst oppe ved alteret sad Martin og Matt og ventede.

Da dørene åbnede og organisten begyndte at spille Rainbow Connection (en Muppet sang, som betyder meget for Martin og jeg), var det meningen at de små piger skulle gå halvvejs op ad midtergangen, og så skulle min far og jeg følge efter. Men jeg var så overvældet, at jeg helt glemte alt hvad vi havde snakket om, for alle i kirken havde rejst sig op og kiggede på mig – og jeg kendte hvert eneste ansigt! Ej, hvor var det stort! Det var så surrealistisk, alle kiggede på mig og deroppe ved alteret stod manden i mit liv og ventede på at jeg kom og lovede at elske ham for altid. Jeg kunne slet ikke finde ud af om jeg skulle grine eller græde, så jeg gjorde vist begge dele, og glemte helt at vente på de små brudepiger og gå langsomt. Det røg bare helt ud af mit hoved, så pludselig var vi oppe ved stolene ved alteret, og jeg fik sagt hej til Martin og sat mig ned, og så spillede musikken stadig i næsten et minut, tror jeg. Ups. Men hvor var det bare en stor følelse at kigge på Martin, der var så flot i sit fine tøj, og så se udover forsamlingen i kirken, der var fuld af glade mennesker fra så mange forskellige steder og tidspunkter i mit liv.

Det hele var bare så perfekt. Solen skinnede, der var farverige blomster på enderne af bænkene og solsikker i siderne af kirken. Det var så skønt og lyst og sommeragtigt og der var så fyldt med glæde, at jeg næsten ikke kunne forstå det.

Jeg måtte lige smile til Martin og sukke lidt af lykke. Alle var bare så glade og smilende. Kastede også lige et blik ned til brudepigerne, der sad med resten af min familie og forlover Matt ved siden af Martin, smilede også helt vildt. Alting var bare dejligt.

Efter præsten Henriks velkomst, var det tid til første salme – Det dufter lysegrønt af græs. Jeg kunne ikke kigge over på Martin uden næsten at blive helt rørt, så jeg prøvede at synge med så godt jeg kunne, uden at kigge alt for meget op. Efter hilsen og bøn, var det vores læsninger. Normalt bliver de læst af præsten, men eftersom de gerne skulle kunne forståes af alle vores gæster og os selv, skulle de læses på både dansk og engelsk, og vi havde spurgt nogle i vores familie og Matt om at læse dem.

Efter den anden salme – Det er så yndigt at følges ad – holdt Henrik sin tale. Den var helt fantastisk og så personlig. Mange af de britiske gæster sagde bagefter, at de aldrig havde hørt sådan en personlig tale til et bryllup. Der var også både sjove og alvorlige emner med, og den passede så godt til os.

Og så skulle vi giftes!! Tilspørgelsen var både på dansk og engelsk, så Martin også vidste hvad han sagde ja til, og efter vores hhv. “I will” og “Ja” måtte vi kysse hinanden og så var vi ægtefolk!

Den næste salme – Blessed Assurance – var på engelsk, dernæst velsignelsen og så den afsluttende salme -Thine be the glory. Herunder begyndte gæsterne at rejse sig op, og det er stadig lidt et mysterie præcist hvorfor. Var det fordi det var lige præcis dén salme, var det fordi det var den sidste salme eller noget helt tredie? I hvert fald blev det startet af noget af den hollandske familie og endte med os oppe ved alteret.

Derefter var det vielsen slut, og det var tid til at vi skulle gå ud. Der var helt stille. Og så lidt mere stille. Dørene blev åbnet, og der var lidt mere stille. Og så begyndte folk at kigge rundt. Og så… hvad var det? En lyd? Ja, det var vores sækkepibespiller Claus Reiss som stod udenfor og spillede Highland Cathedral, da vi begav os hånd i hånd ned ad midtergangen fulgt af vores små brudepiger.

Vi kom udenfor til sækkepibemusik, solskin og en smule blæsevejr. Hvis jeg ikke havde været glad for at have fravalgt slør før, så ville jeg være det på det tidspunkt. Alle kom ud og sagde tillykke, og hvor var der bare mange! Vi fik også en hel bunke ris, både af min moster og kusiner og af nogle fra kirken, der kender mig fra da jeg var lille.

Og så var der æresporten! Jeg er ikke helt sikker på præcis hvem der var ansvarlig for den, men min jyske familie var i hvert fald involverede både med at lave den og transportere den rundt på dagen, så den fulgte med fra kirken til vores feststed og næste morgen stod den hjemme hos mine forældre. Den var bare så flot, og vi var rigtig glade for den!

Fortsættelse følger her.

Bryllup – Del 2 17.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Hvis du missede første del, er den at finde her.

Lørdag den 21. juli 2012

I løbet af ugerne heroptil, havde Louise gentagne gange spurgt om vi ikke skulle lave noget sammen om lørdagen. Jeg havde svaret at det kunne vi da godt, men kunne hun så ikke lige komme til Valby, så kunne hun hjælpe med diverse ting, hvis det nu var. Efter flere missede hints og fejlslagne forsøg på at få mig til Lyngby uden at blive mistænksom, blev det til et direkte “Miky og jeg vil gerne se dig på Lyngby Station!”. Miky var min anden brudepige, så jeg tænkte at de måske havde fundet på et eller andet. Og det havde de! Jeg blev modtaget med råb og skrig af mine to brudepiger som forgæves prøvede at bilde mig ind, at vi skulle ind i Lyngby centrum og jeg skulle sælge kys for 5 kr. , og der ville i hvert fald være helt vildt mange hotte fyre. Her kunne det tænkes at jeg ville være blevet en smule urolig, men jeg ved at de kender mig så godt, at de ved at det slet ikke ville være mig, så jeg sagde ikke så meget.

Vi satte os ind i bilen de havde lånt af Louises bror, og kørte et eller andet sted hen i Lyngby. Da vi nåede til noget der lignede en park, fik jeg bind for øjnene og blev ledt over en lille bro, op og ned ad bakker og til sidst over noget græs, hvor jeg endelig fik lov til at se igen… Vi var ved bredden af Lyngby Sø ved en lille pavillion med fire af mine efterskoleveninder – hvor hyggeligt!! I stedet for et eller andet stort med vildt mange mennesker og alt for meget gang i den, havde de arrangeret en lille sød polterabend med et “mini”-tema. Alting var småt! Minipizzaer, minipølsehorn, minifrikadeller, miniromkugler, minimuffins, minitekopper (man skulle godt nok have tre-fire kopper for at slukke sin tørst), minislik, miniskumfiduser og ikke mindst minilagkager! Ej, hvor de kender mig godt! Jeg elsker miniting, og minilagkager var bare det bedste til børnefødselsdage! Det var bare helt perfekt! Pavillionen var pyntet så flot op med blomster, og de havde taget borde og stole med og dækket bord, så det bare var helt fantastisk. Udsigten var også bare dejlig, og solen skinnede det meste af dagen, selvom det var en lille smule koldt, når det blæste.

Vi havde en vildt hyggelig eftermiddag, og jeg fik da også nogle fjollede lege jeg skulle være med i, så det var en rigtig polterabend :P Jeg nød det virkelig! Som præmie for at vinde legene fik jeg så en gratis middag på en fin restaurant, så efter vi havde spist det meste af kagerne, fik vi pakket sammen og gik i samlet flok ned til stationen, hvor vi sprang på toget til Holte og nåede frem til en kinesisk buffetrestaurant. Hvis der er nogen der er i tvivl, så er det helt klart min yndlingsslags restaurant. Det var bare så perfekt valgt! Vi sad derinde nærmest til de lukkede og fik også en advarsel om at vi altså gerne måtte dæmpe os lidt, da vi måske grinede lige lidt for meget. Men så grinede vi da bare lidt mere. Vi havde i hvert fald en helt fantastisk aften, og jeg kom udmattet men lykkelig hjem, med et minirivejern og nogle andre souvenirs i min taske. Jeg kunne bare ikke have haft en bedre dag :)

I mellemtiden havde Martin forsøgt at færdiggøre sin tale, og det samme havde Matt vist, men ellers havde de ikke lavet meget. Tror det var blevet til en lur eller to i solskinnet i haven, mens jeg havde rendt rundt på en græsplæne i Lyngby for at vaske op, lave mad og passe vores lille barn “Abe” (man skulle nok have været der). Jeg havde helt ondt i kinderne af at grine så meget. Så tusind tusind tak til Louise og Miky og mine NE-veninder for en helt perfekt polterabend.

Søndag den 22. juli 2012

Så blev det dagen før dagen. Der var stadig masser af ting der skulle ordnes. Vi var et smut ovre i kirken for at tjekke at blomsterne var som de skulle være – det var de ikke. Jeg ved ikke hvad der var gået galt med kommunikationen, men Martin fik det ordnet med nogle improviserede roser og skotske tidsler. Og så skulle der rykkes rundt i menighedssalen. Vi var nogle stykker til at hjælpe, bl.a. min kusine, hendes mand og min bedstemor, så vi fik rykket bordene hen hvor vi ville have dem, og lagt duge på. Vi fik også gjort en masse slik klar, og fandt bestik, tallerkner, servietter osv.

Og så var det ellers hjem og folde en hel del kirke- og bordhæfter, der også skulle være klar. I mellemtiden havde min onkel og min anden kusine stået i køkkenet derhjemme (moster, onkel og børn var ankommet sent om aftenen lørdag) og gjort alting klart til grill-aften.

Jeg tog med Martin og Matt ud til Hotel Scandic i Hvidovre, hvor vi havde booket et værelse til dem med min fars bonuspoint fra SAS. Jeg ville lige med og sikre mig at alting var i orden. Det var det ikke. De havde flyttet bookningen til Glostrup, som ikke rigtig passede ind i nogen af vores planer. Matt, han er vel ikke hotel manager for ingenting, fik dem til at betale taxi til kirken næste morgen, men det er godt nok ikke et hotel jeg vil anbefale, deres service er bare slet ikke i orden. Anyway, vi fik ordnet det så godt som vi nu kunne, og så var det tilbage til Valby, hvor vi fik samlet diverse familie sammen, så vi kunne øve de to slags skotske folkedans vi skulle danse om aftenen til brylluppet. Det var en smule kaotisk, men sjovt at danse rundt til skotsk musik på græsplænen i haven.

Ved aftensmadstid strømmede det ind med skotter og englændere, da vi havde inviteret Martins familie til grill. Jeg tror vi var mindst 25 til aftensmad, og var spredt ud over hele haven ved de mange forskellige borde. Vi bevægede os indenfor til kaffe og te, da det begyndte at blive koldt, og derefter kørte Daniel (min dejlige lillebror og vores privatchaffør i dagene omkring brylluppet) gom og forlover på hotel med deres flotte jakkesæt, som Martins forældre havde taget med i kufferten  fra Skotland. Det var efterhånden blevet en smule sent og jeg ville egentlig gerne have slappet lidt af, og så gå tidligt i seng, men det blev der ikke noget af. Vi havde endelig lige før Martin og Matt tog afsted fået ordnet bordplanen, og den skulle selvfølgelig lige klippe-klistres på et stort stykke karton. Uden limstift, for den havde Martin fået med, så han kunne lime sin tale på kort. Nå, så måtte min far og jeg igang med kontaktlimen, og det virkede da også fint, men til sidst havde jeg bare ikke mere energi, så Daniel tog over og jeg kunne langt om længe gå i seng.

Fortsættelse følger her.

Bryllup – Del 1 16.09.2012

Posted by TabiWH in mennesker, tanker, yay.
Tags: , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Månederne op til dagen

I starten af året havde vi allerede været i gang med at planlæggei omkring et halvt år. Det startede så småt i august/september med gæstelister og forslag til mad osv., jeg købte min kjole og sko og så skete der ellers ikke så meget indtil efter nytår, da det hele sådan hang lidt i halve aftaler og måske‘er.  Men nu skulle det være – vi skulle finde et sted at holde vores bryllupsfest. Kirken var klar med præst og organist, vi havde en halv aftale med én der kunne lave vores bryllupskage og invitationerne var så godt som klar, de manglede bare tid og sted. Så min dejlige mor fandt os et helt nyt sted, efter vores første halve aftale var løbet ud i sandet, og så kunne vi ellers gå i gang!

Bordkortene som var legomænd, havde jeg fundet rundt omkring på eBay, og de skulle sættes sammen, selvom vi ikke vidste hvem der kom endnu. Navnene kom da heller ikke på før senere. Invitationerne blev sendt ud til tre-fire forskellige lande på to sprog og jeg fik booket tid til at få min kjole tilpasset, så den passede til min længde. Frisøren var også booket nærmest et halvt år i forvejen og fotografen fandt jeg på en eftermiddag, efter at have kigget på nettet og nærmest givet op, da folk enten var for dyre eller bare ikke gode nok. Det blev så til et lille “Er der nogen der kender en bryllupsfotograf?” på facebook, som blev besvaret af en gammel skoleveninde, som vi bookede nærmest med det samme.

Martin var i Manchester for at besøge vores forlover Matt  og bestille jakkesæt. Faktisk havde vi allerede hvilket slags, i Glasgow, men så er det jo smart med en kædebutik, der har butikker i hele landet. Til sidst blev jakkesættene faktisk hentet i Ayr af Martins far, så det var ikke noget under at de var en smule forvirrede i butikken, over alle de steder ordren var blevet ændret.

I maj var vi i Danmark og der blev besøgt feststed og blomsterhandler, præst, organist og fotograf og ikke mindst borgerservice, som ikke var til nogen hjælp overhovedet. Det er en længere historie, og jeg kunne bruge et helt blogindlæg på at skrive om, hvad der gik galt med borgerservice, men kort sagt havde de ikke styr på noget som helst. Det fik vi dog ordnet et par uger efter fra Skotland, og så var der ikke mere om det.

Kjolen blev syet op og ind. Lidt for meget ind i ærmene, faktisk, så den måtte have en tur til. Den sad stadig en smule stramt om mine overarme på dagen, men det var jeg alt for glad til at lægge mærke til (indtil sidst på aftenen, hvor den godt nok begyndte at gnave mig lidt). Så aflyste jeg min (totalt tilfældigt valgte) frisør og bookede min mors sædvanlige frisør i stedet. Flybilletter og hotel var booket og klar, der blev lavet lister over hvad vi ellers skulle have med og jeg fik gået mine sko til, så godt som jeg nu kunne på vores glatte gulvtæppe. De kom også med en tur til vores første og eneste dansetime, hvor vi lærte både vores “first dance” og så tæt vi nu kunne komme på brudevalsen. Jeg fik også lavet en masse små kuverter med blomsterfrø i, som vores gæster kunne tage med hjem fra festen og plante i deres have.

Pludselig var det tid til at pakke, jeg skulle lige nå at blive klippet af min egen frisør inden vi rejste og undulaterne skulle ned og passes hos Martins bedsteforældre. Og så var det ellers langt om længe tid til at vi skulle til Danmark for at blive gift!

Onsdag den 18. juli 2012

Efter vækkeuret ringede alt alt for tidligt om morgenen, var det med at komme op og få tøj på og tjekke at alt var pakket, inkl. brudekjolen så smukt foldet/krøllet ned i håndbaggagen, så der var tid til at nå flyet fra Glasgow kl. 7:00. Vi ankom i lufthavnen allerede kl. 5:30, hvilket for mit vedkommende er midt om natten, og gik i gennem en overraskende travl terminal med masser af ferierejsende over det hele. Vi kom på flyet og fik en morgencrossiant (og jeg fik mig en lille lur), og kl. 10 dansk tid, landede vi i København, hvor vejret var skønt i forhold til den regnstorm vi var fløjet væk fra. Efter noget frokost (eller var det morgenmad for tredie gang?), blev der pakket ud og kigget rundt osv. Resten af dagen blev brugt på mest bryllupsrelaterede ting, men først efter vi havde hentet vores forlover Matt i lufthavnen om eftermiddagen. Der var så mange ting vi fik nået onsdag-fredag, at jeg faktisk ikke helt kan gennemskue hvad der skete hvornår, men bordkortene fik vi i hvert fald samlet den dag. Om aftenen tog vi i Kongens Have for at se Brændende Kærligheds årlige friluftsteater.

Torsdag den 19. juli 2012

Min fødseldag. Jeg blev 24 og havde min sidste fødselsdag som frøken, men det var lige lovlig tæt på brylluppet, så efter dejlig morgenmad med gode gaver, gik det hele lidt i bryllupsfniller igen. Der var en bordplan, som slet ikke var klar, noget med blomster der skulle aftales og helt sikkert noget mere, som jeg har glemt. Der blev dog tid til at sidde lidt ude i solen og også til at lægge nogle lagkager sammen. Engang til aftensmadstid kom Louise (min Maid of Honour/brudepige) hele vejen fra Odense og fik noget lagkage og spillede vores dans/brudevalsen igennem, så vi kunne øve os.

Fredag den 20. juli 2012

Flere bryllupsforberedelser. Matt tog ud til Louise og var vist på tur i Lyngby det meste af dagen. Hjemme i Valby fik vi lavet nogle kirkehæfter på computeren, eller var det bordhæfter? Vi fik også besøg fra Holland, da vores gæster begyndte at ankomme, og huset blev godt nok noget fuldt til aftensmad.

Fortsættelse følger her.

Det der med at opdatere bloggen, når der er travlt… 12.09.2012

Posted by TabiWH in arbejde, generelt, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Både Martin og jeg har siden vi kom hjem fra Danmark, haft usædvanligt travlt. Først var der vores skotske velsignelse (som var rigtig god!) med besøg af mine forældre (hvor skønt!). Siden da har Martin arbejdet nærmest hver dag, og har haft noget han/vi skulle på alle fridage. Jeg blev pludselig overtalt til at være med i et projekt, hvor jeg kort sagt skulle lave to og en halv måneders arbejde på to uger, så pludselig havde jeg også vildt travlt. Da jeg endelig var færdig med det, og klar til at slappe af og sove ud, så var der en weekend fuld af student guiding der kom i vejen, hvorefter vi smuttede til Edinburgh i nogle dage. Da vi kom hjem, var det tilbage på arbejdet med Martin og jeg fik til opgave at lave den nye arbejdsrota for alle guides, da universitetet har introuge i næste uge, og så starter modulerne ellers igen ugen efter. Jeg blev forfremmet til student guide teamleder for nogle måneder siden, og dette er min første opgave, hvor jeg er ansvarlig for mere end en almindelig guide. Jeg ved slet ikke hvad der blev af resten af sommeren og nu er nærmest halvdelen af denne måned også gået!

Nå, I hvert fald har jeg planer om følgende opdates de næste par uger (eller måneder):

– Brylluppet! Og også velsignelsen. Billeder, tekst, tanker, forberedelser, osv. Kunne blive 2-3 opdates, hvis jeg kommer til at skrive for meget.

– Rundt omkring i lejligheden. Billeder af diverse ting i vores lille hjem.

– Edinburgh, vores lille “bryllupsrejse”.

– Tiny Town, det projekt jeg brugte hver dag i to uger på at få færdigt.

Jeg er allerede i gang med bryllupsopdateringen, men vil have den færdig, så jeg ikke oploader den første del og der så går flere måneder før den næste. De andre opdateringer er ikke så store, så det kan være de kommer først. I hvert fald kan jeg ikke garanteret kronologisk rækkefølge.

Her er lige et billede fra da vi var i Edinburgh i én dag på Martins fødselsdag til comedyfestival. Vi så fire shows, hvoraf tre af dem var gode, og havde for en gangs skyld tid til at spise på en god lille italiensk restaurant. Det var en rigtig god dag. Anyway, billedet er af en tilfældig jonglør på en gylden postkasse. Royal Mail (den britiske udgave af Post Danmark) malede en postkasse guldfarvet i hjembyen for hver OL guldmedaljevinder fra Team Storbrittanien.

Mini update efter brylluppet 02.08.2012

Posted by TabiWH in mennesker, yay.
Tags: , , , ,
2 comments

Martin og jeg har nu været gift i 10 dage og blevet smidt direkte tilbage ind i hverdagen. Martin skulle allerede arbejde dagen efter vi kom hjem fra Danmark, og har først lige haft to fridage. Vi nyder dog begge rigtig meget at være gift og vores lille lejlighed er næsten kommet til sig selv, efter kufferterne er blevet pakket ud.

Vi havde en helt fantastisk ferie i Danmark og en endnu mere fantastisk bryllupsdag. Næsten alt var helt perfekt og det eneste som jeg helst ville have undværet, var den døde mus katten havde lagt i min kuffert som bryllupsgave, lige før jeg skulle til frisøren. Når vi får alle vores billeder af fotografen, tror jeg lige jeg vil lave en mere detaljeret blogpost om brylluppet, men lige nu må I nøjes med et enkelt billede, mens vi finder plads til vores gaver i lejligheden og nyder livet som nygifte :)

 

Undulater osv. 11.07.2012

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker, uni.
Tags: , , , ,
1 comment so far

Jeg må indrømme at bloggen er gået lidt stand-by de sidste par uger, men det er nu ikke fordi der ikke sker noget – tværtimod! Jeg har brugt meget tid på at pakke helt ud, og lejligheden ser da også næsten helt godt ud nu, og ellers er der meget tid der bliver brugt på computeren, hvor der er bryllupsting der skal færdiggøres. Jeg er gået lidt i stå med et par af projekterne, men jeg tror nu nok det hele kommer til at være klart til om halvanden uge (!). I dag hentede jeg min brudekjole hos skrædderen, hvor den lige skulle have lavet nogle små ændringer og for nylig var Martin inde for at prøve sit jakkesæt, så han kunne få den helt rigtige størrelse.

I sidste uge læste jeg på Facebook at én jeg tidligere har arbejdet sammen med på universitetet manglede et sted til sine fugle, da hun desværre var blevet allergisk. Der var fem undulater og to papagøje-agtige fugle og en halv dag senere sad to af undulaterne i et bur inde i stuen. Den blå hedder Sky og den grå/hvide hedder Bobby.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De er begge glade for at larme når fjernsynet er tændt og kan godt lide broccoli. De er ikke håndtamme (endnu), men der bliver snakket til dem, og det virker til at de har vænnet sig helt til deres nye hjem.

I denne uge var det Martins dimmision på universitet. Han blev jo egentlig færdig med sit speciale helt tilbage i efteråret, men det skulle rundt til forskellige censorer osv., så det blev altså først nu han officielt blev færdig. Vi var oppe i Glasgow på en helt vild regnfuld dag, men det var nu alligevel en god dag.

I fredags var jeg også til dimmision, men det var som student guide på mit eget universitet. Det var en meget lang dag, da der var overrækkelse af eksamensbeviser på rådhuset af to omgange med reception imellem og efter, og alle skulle hente deres eksamenskapper, med busser ned til rådhuset og så tilbage igen, men det var en spændende dag. Dagen før havde jeg været til samtale for at få jobbet igen næste år, men i stedet for en egentlig samtale blev jeg forfremmet til teamleder hvilket betyder at jeg har mulighed for flere vagter og opgaver.

Ellers går den sidste rest af tiden med at sukke over det manglende sommervejr (ja ja, det regner jo altid i Skotland) og at nyde den dejlige lejlighed som meget hurtigt er blevet til hjem.