jump to navigation

“Jeg tager lige et billede til min blog” 22.11.2013

Posted by TabiWH in arbejde, generelt, mennesker, tanker.
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Det sker tit at jeg liiiige skal tage et billede af noget til bloggen, men ofte glemmer jeg det så og det bliver irrelevant næste gang jeg opdaterer bloggen. Nu har den så ligget stille i over to måneder, selvom jeg stadig har taget billeder til den og endda også oplevet ting der egentlig er værd at skrive om. Jeg har haft startet en opdate et par gange, men jeg bliver hurtigt distraheret af noget andet jeg skal, eller skal liiige have et glas juice og så glemmer jeg alt om at computeren står og venter på mig.

Så nu vil jeg lige dele alle de billeder, jeg har taget til bloggen de sidste måneder i vilkårlig rækkefølge:

Blev for nylig interesseret i origami-æsker. Har indtil videre ikke mestret kunsten i at lave de ottekantede æsker, som jeg så gerne ville kunne lave, men har til gengæld fundet ud af hvordan man laver sekskantede æsker, så har prøvet dem i lidt forskellige farver og størrelser:

æsker

Helt tilbage i januar var jeg statist på en BBC tv-serie “The Escape Artist”. Jeg ved ikke om jeg overhovedet fik det skrevet her på min blog, men i hvert fald var det for en drama/thriller/krimi-serie til BBC, hvor David Tennant (tidligere Doctor Who) spillede hovedrollen. Jeg tilbragte det meste af dagen frysende i et rum med en hel bunke andre frysende statister, hvor jeg læste en medbragt bog. Vi fik også morgenmad, frokost og kaffe/te/kage og brugte måske en times tid ialt spredt over hele dagen på faktisk at være statister. Det var den allersidste scene miniserien på tre afsnit de filmede den dag, hvor hovedpersonen er i retten. Jeg blev udnævnt til journalist og skulle så ellers bare side og tegne giraffer lade som om jeg tog noter. Serien blev vidst over den sidste måneds tid, og jeg kunne ses i baggrunden måske fire gange. Det var ikke videre spændende i sig selv (selvom serien var spændende!), men syntes nu alligevel det var værd at dele.

P1020370-1

I sidste weekend havde Centrestage deres årlige julemarked (det var kun anden gang i år, men de arbejder på at lave det til en tradition). I år tænkte jeg, at jeg ville være et forsøg værd at få et bord og se om nogen ville bestille en tegning af den slags jeg lavede til mit universitetsprojekt sidste år. Jeg fik ingen bestillinger (fik dog nogle nye likes på facebook og en masse komplimenter), men det var en hyggelig eftermiddag.

P1020340

Helt tilbage i forsommeren købte vi en ugle, der skulle samles udfra en masse små stykker træ. Den havde ligget i stuen siden, og det var først for nylig, vi tog os noget tid til at se om vi ikke kunne lave den. Det tog over en time og var en smule frustrerende, men det lykkedes os at samle en ugle.

P1020314-1

P1020322

Når folk spørger mig, hvad jeg savner fra Danmark, er flødeboller ofte på listen. For et par måneder siden lavede jeg en tegning til min veninde Nina (fra efterskolen, hun er nu i Irland på udveksling) og hun blev så glad, at hun spurgte om der ikke var noget jeg kunne tænke mig fra Danmark. Det eneste jeg kunne komme på var flødeboller, da jeg helt formåede ikke at spise nogen da vi var i Danmark sidst, men sagde at de nok ikke kunne sendes med posten, da de ville blive helt mast. Cirka en uge efter lå der en pakke fra Nina med de skønneste luksusflødeboller fra Spangsberg Chokolade. Billedet her er fra den pakke, der var mindst mast. De to andre var en lille smule splattede, men kunne sagtens spises med en ske! De var bare så lækre. Der var en pakke med almindelige (når jeg siger almindelige var de helt fantastiske), en med hvid chokolade og blåbærfyld (mmmm!) og en med mørk chokolade og hindbærfyld (bedste flødeboller jeg nogensinde har smagt!). De kan klart anbefales til jer der er i Danmark!

P1020194

Et par uger senere var vi så inde i en ny 99p-butik i Ayr. (99p er lige under et pund, så bare en form for tier-butik). De havde “Danish Mallows”! Tænkt engang, danske flødeboller importeret fra Give. Vi fik købt et par pakker med hjem, men efter luksusflødebollerne må jeg sige, at de var en smule skuffende. Tsk tsk. Men det var alligevel sjovt at finde danske flødeboller herovre.

Senere har jeg så fundet ud af, at der findes noget der hedder “Tunnock’s Teacakes” som rent faktisk er en slags småkagebund med mælkechokolade over flødebollefyld. Det er ikke helt det samme, når det er mælkechokolade og småkage i bunden, men det er nok det tætteste på flødeboller man kan få her (udover de danske flødeboller, som først lige er kommet). Tænk at ingen har fortalt mig det i de første fire år jeg har boet her.

2013-09-29-0326

Martin har igen i år groet grøntsager i drivhuset i sine forældres have. Der var masser af tomater af forskellige slags (røde, gule, store, små, runde, aflange osv.) og ligesom sidste år også agurker. Dog var det en helt anden slags i år kaldet citronargurker. De smager helt lige som almindelige grønne agurker, men er små og gulgrønne… og runde! De ligner lidt en krydsning mellem citroner og kiwi (de har små “hår” som kan gnubbes af). Meget surrealistisk at spise noget der har den helt forkerte facon, størrelse og farve og så alligevel smager helt som agurk.

P1020213P1020214

Til min fødselsdag (eller var det da jeg blev færdig på uni?) i sommers fik jeg en masse ting til at lave bolsjer med. Fik lavet de her lækre skovbærbolsjer, som jeg tog et billede af og aldrig fik uploadet til bloggen, så her er det:

P1020170

Siden sidst er jeg startet på mit nye arbejde. Jeg har nu været der i snart to måneder og nyder det for det meste. Jeg kunne sikkert skrive et længere indlæg bare om det, men jeg synes jeg har forklaret hvad jeg laver til så mange mennesker, at I må nøjes med den korte version: Vi har kreative workshops og jeg står for dem for voksne og teenagere. Det er lidt svært at få dem igang, da folk længe har set det som et sted, der mest har ting for børn, men forhåbentlig når det rundt til flere mennesker på et tidspunkt. Lige pt. har jeg kun to-tre stykker til mine workshops (af dem der kommer folk til), men det er nu meget hyggeligt. Vi laver blandt andet kort og dansk julepynt. Næste weekend har vi en åbent hus dag, så folk kan komme og se hvad vi laver. Forhåbentlig er der nogle af de folk der kommer til det, der også gerne ville komme til mine workshops.

I denne weekend skal vi til julemarked i et stort messecenter i Glasgow, som jeg vandt billetter til. Det er ikke så tit jeg vinder noget online længere udover bøger, men jeg var heldig denne gang. Det bliver hyggeligt, jeg elsker julemarkeder og har været i julestemning i flere uger, da vi starter med julesangene allerede i oktober i mit gospelkor. Vi skal forresten synge til juletræstændingen i Kilmarnock på søndag eftermiddag. Det bliver vist en rigtig julet weekend.

Reklamer

Carlisle 08.06.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker.
Tags: , , , , , , , , , , , ,
add a comment

I sidste weekend koerte Martin og jeg sydpaa til Nordengland paa en lille tur til Carlisle. Fredag aften havde vi billetter til en radiooptagelse af I’m Sorry I Haven’t A Clue. De optog to shows (som kan hoeres paa BBC Radio 4 den 5. juli og ugen efter) og vi sad paa sjette raekke. Jeg havde ikke grinet saa meget i lang tid, det var helt fantastisk sjovt. Bagefter ventede vi udenfor saa Martin kunne faa nogle autografer. Jeg tvivler paa at nogle af dem der var der, er beroemte i Danmark, men det var sjovt at see Jack Dee i virkeligheden naar man har set ham i fjernsynet.

Vi havde set paa et skilt om fredagen at der var en “Steam Fair” i parken om loerdagen, saa det taenkte vi kunne vaere sjovt at se. Der var masser af dampmaskiner, boder og gamle koeretoejer og selvom det smaaregnede havde vi en dejlig eftermiddag hvor vi ogsaa saa et rovfugleshow og en stuntmand. Vi var ogsaa et par ture nede i bymidten og saa ogsaa byens slot. Alt i alt en god weekend.

I loebet af ugen blev vejret igen sommeragtigt og i loerdags var det saa varmt at vi grillede hjemme hos Martin. Fik ogsaa plantet mine overlevende solsikker ud uden at smelte helt. Soendag var regnen tilbage og den er der stadig. Heldigvis er det sommerregn, saa det er stadig nogenlunde varmt.

Lejligheden ser efterhaanden ud som om jeg bor rigtigt i den, selvom jeg stadig venter paa min sofa (der er vist stadig en uge eller halvanden tilbage af leveringstiden) og ikke helt har et skrivebord, men det gaar fremad. Soeger stadig efter job, men stadig ikke noget videre held der. Paa loerdag skal jeg ud at spise med nogle klassekammerater fordi en af dem har foedselsdag. Og saa er det allerede paa tirsdag jeg flyver tilbage til Danmark. 

 

Sommerferie 26.05.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, tanker.
Tags: , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Jeg sidder lige nu ved endnu en af universitets bibliotekscomputere, for det var paa tide at jeg fik tjekket min email og facebook igen. Saa min blog skulle da ogsaa lige have en opdate.

Det gaar fremad med flytteriet. I weekenden hjalp Martin med at flytte de sidste ting over i lejligheden, saa der er et par flyttekasser der venter paa at blive pakket ud i loebet af i dag eller i morgen. Jeg har et par billeder, men jeg ved ikke hvor meget jeg har lyst til at vise alle mine ejendele frem for onlineverdenen, saa de maa blive sendt i et par emails. Maaske tager jeg et par billeder af interessante dele af lejligheden naar den er helt pakket ud og jeg kan vise nogle sma stykker af den frem. Men jeg kan da lige vise et billede af mig der stoevsuger sovevaerelset foer min seng blev leveret:

Yup, jeg er den stolte ejer af en lillebitte stoevsuger – den billigste jeg kunne finde, men den virker saa det er fint. 

Siden sidst er flytning, udpakning osv det jeg mest har lavet (maaske en del afbrudt af mit dejlige nye fjernsyn). Har vaeret rundt for at koebe ting jeg manglede (saasom opvaskemiddel), skrevet nogle jobansoegninger og ellers nydt at have mit eget lille koekken og et badevaerelse jeg ikke skal dele med nogen. Ikke mere kollegieliv til mig, tak.

I gaar var jeg med Martin og en flok af mine uni-venner paa stranden i det dejlige vejr. Hele weekenden havde vi over 25 grader i skyggen og det var noedvendigt med shorts og is hvis man ikke ville smelte, men det er nu blevet lidt koeligere og selvom solen skinner er det ikke helt saa sommeragtigt som for et par dage siden. Men vi havde alligevel en rigtig hyggelig eftermiddag. Jeg havde bagt sandkage (hvor dejligt at have en ovn!) og tog min hollandske drage med, saa den blev ogsaa floejet lidt med. Martin  havde lavet frugtsalat og nogle af de andre havde taget andre spiselige ting med, saa det var en god dag.

Paa fredag tager Martin og jeg til Carlisle (Nordengland) for at see en radio-optagelse af et BBC comedyshow kaldet I’m Sorry I Haven’t A Clue som jeg fik faaet os billetter til efter omkring 200 telefonopkald. Det bliver dejligt at komme lidt vaek fra flytterodet.

Jeg har nu ogsaa bestilt flybilletter hjem til Danmark fra den 15.-27. juni, saa jeg kan vaere med til Daniels studenterfest og ogsaa have tid til at see venner og familie derhjemme :)

Varmt! 11.04.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , , , , , , , ,
add a comment

I dag var det så varmt, at vi spiste aftensmad i haven. Jeg har boet hos Martin hele ugen, og var noget irriteret over at jeg ikke havde pakket korte bukser. Her er påskeferien flyttet så den altid ligger den første uge/de to første uger af april og man så bare har en lang weekend når påskedagene så ligger i virkeligeheden. De fleste skoler/universiteter har to uger, men af en eller anden grund har mit uni kun én uge, så det er tilbage til klasseværelset om et par dage. Og så skal der ellers også arbejdes på alle mine projekter, da deadline nærmer sig.

Påskeferien har ikke været videre eksotisk, men har nydt den alligevel. Var dejligt at lave noget andet en den sædvanlige rutine. Tirsdag var vi i Ikea og ude at shoppe. Onsdag tog vi i biografen og så “How to train your dragon”. God film! Fredag aften kørte vi op til BBC Scotland og så indspilningen af en tv-serie. “The Old Guys” hedder den og den var faktisk meget sjov, selvom jeg aldrig havde set den før. Hovedpersonerne blev spillet af ham der spiller Richard i “Fint skal det være” og en der er den onde i et par episode af Doctor Who, så det var også meget sjovt at se dem i nogle andre roller.

Jeg glæder mig til det bliver rigtig sommer.