jump to navigation

Næsten færdig med uni 14.05.2013

Posted by TabiWH in generelt, uni.
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
add a comment

Efter et regnfuldt og travlt forår er jeg nu næsten færdig på universitetet. Specialet er afleveret og det samme er mit store kreative projekt. Mit sidste modul er “presentation & promotion”, hvor vi udover at lave hver vores hjemmesider osv., skal arrangere en udstilling som gruppe, og så er der dimission i starten af juli.

kreativt projekt i kasserJeg udstiller mit kreative projekt og noget af mit HC Andersen projekt fra sidste semester. Mit kreative projekt består af 16 indrammede tegninger, som lige pt. er fordelt over to papkasser der står på uni, og en tilhørende animation der viser alle lagene i tegningerne blive bygget op (og pillet ned).

Det er desværre nærmest umuligt at uploade animationen i høj definition på internettet, men jeg har en ikke helt så skarp version herunder: (den tager 6 minutter, har ingen lyd og kan godt virke lidt lang, når der ikke rigtig er andet at kigge på ved siden af :P)

Mine HC Andersen collager er også klar til udstillingen. Jeg illustrerede sidste semester seks HCA eventyr med papircollager til mit “Artworks” modul: Den lille pige med svovlstikkerne, Hyrdinden og skorstensfejeren, Den flyvende kuffert, De vilde svaner, Tommelise og Dyndkongens datter. De tre førstnævnte var mere mørke i det (selvom jeg personligt godt kunne lide den med svolvstikkerne), så min vejleder syntes jeg kun skulle udstille de tre lysere collager. Det er fint med mig, da de passer godt sammen som en serie, og så er der heller ikke uendeligt meget plads, da vi er næsten 30 studerende der skal deles om pladsen.

de vilde svaner

tommelise

dyndkongens datter

Collagerne er str. A3 og har en smule flottere farver i virkeligheden. Det er også lidt svært at se hvordan teksturerne virker på billeder (f.eks. er solene lavet af metallisk guldpapir), men det vist godt nok.

Eftersom jeg nu ikke har helt lige så meget at lave på universitetet, har jeg haft tid til igen at tage på ture med Martin i weekenderne. Det har vi ikke haft meget held med henover vintere. Martins første fridag efter jeg havde afleveret mine to store projekter faldt på en fredag, da firmaet havde et eller andet jubilæum der skulle fejres med en gratis og obligatorisk fridag. Vi tog til Culzean Castle, hvor Martin arbejdede hele sidste sommer, men det var desværre den mest regnfulde dag i flere måneder, så der blev ikke rigtig en lang gåtur i den tilhørende have. Vi fik dog spist vores lækre medbragte frokost i orangeriet, hvor vi fandt den eneste bænk der ikke var placeret under en læk i glastaget.

flod ved rasteplads

Søndagen efter syntes vi så, at vi skulle på en rigtig tur, så vi pakkede masser af frokost i bilen, og kørte sydpå mod Dumfries, hvor parken omkring Portrack House holdt åbent hus. De har kun åbent for offentligheden én gang om året, så det syntes vi lige vi skulle se. Det var en kæmpe have med masser af underlige/flotte/anderledes bakker, skulpturer og installationer, og heldigvis var det tørvejr det meste af tiden. Undervejs derned stoppede vi ved en rasteplads, som havde en vidunderlig idyllisk flod strømmende forbi ved siden af (se ovenfor). Vi spiste noget af vores medbragte mad, og nød ellers det varme solskin, som desværre blev til gråvejr lidt senere.

Herunder lige et billede af mig på en af de kunstige bakker i haven ved Portrack House:

tabi ved pontrack house

Det blev til en rigtig hyggelig dag, med masser af interessante indtryk. Vi fik også lige snuppet os en kop te og kage, før vi kørte hjem igen.

I fredags var det tid til endnu en tur, men denne gang var det fordi Martins arbejde sponsorerede Ayr dyrskue. Martin er jo social media koordinator, så hans job var at live-tweete nogle af de vigtige/relevant begivenheder, og han havde taget mig med som fotograf, så han kunne få nogle gode billeder til facebook senere. Det var desværre en rigtig regnfuld dag (igen!), men det var nu meget sjovt at være til dyrskue. Eller måske er “sjovt” ikke det rigtige ord, men det var nu hyggeligt alligevel. De havde også et stort telt med kreative boder osv., så det syntes jeg var lidt mere interessant end køer og får.

køer til dyrskue

Og nu er det næsten sommer. Jeg opdagede i går at der pludselig kun er to uger tilbage af maj, så nærmest hele foråret er bare gået uden at nogen har lagt mærke til det. Vi har da både haft påskeliljer og tulipaner, men der har været så meget regn og blæst de sidste par uger, at det ikke føles som næsten sommer overhovedet. Men måske bliver det bedre, vi har i hvert fald solskin i dag.

Reklamer

Flash Animation 09.12.2011

Posted by TabiWH in uni.
Tags: , , , ,
add a comment

Tidligt i går aftes fik jeg færdiggjort min animation. Medmindre jeg finder på at der er noget der skal ændres, men det tvivler jeg på. Jeg tilføjede noget i den sidste scene som ikke var i mine stillebilleder, hvilket den opmærksomme seer vil lægge mærke til.

Den handler om den lille havfrue som først ser verden under havet, som hun er bange for og ikke kan lide. Dernæst er det hendes drømmeverden på land hvor hun håber på at kunne få ben og en dejlig prins. Til sidst er det hvad der sker i slutningen af eventyret hvor hun ikke er blevet gift med prinsen og hun bliver til skum på bølgetoppene.

Min underviser var rigtig glad for mine stillebilleder og mit koncept, så jeg håber de også  kan lide den animerede udgave. Så skal jeg bare lige have skrevet en rapport om hvorfor jeg har brugt de forskellige billeder og hvad alting betyder (der er altid noget med symbolisme osv) og så er jeg færdig med det modul. Vi må se om jeg kan finde ud af at skrive rapporten før jul så jeg ikke sidder og roder med det oveni alle de andre ting der også skal afleveres i starten af januar.

Forår-vinter-forår 16.03.2011

Posted by TabiWH in flot, generelt, tanker, uni.
Tags: , , , , ,
1 comment so far

I går morges vågnede jeg til snevejr. Og jeg troede ellers at foråret var ved at komme tilbage med de relativt varme solskinsdage vi havde haft. Det sneede meget nærmest hele dagen, men det var ikke den gode slags sne – det var den slags der skulle have været regn så vi kunne være sluppet for al den slud det blev til. Her i dag har solen dog smeltet de rester der blev liggende natten over, så måske bliver det forår alligevel. Der var i hvert fald nogle næsten-klar-til-at-springe-ud påskeliljer der ikke så så glade ud for sneen i går.

Ellers har jeg gang i de sædvanlige ting og blev i går færdig med en universitetsopgave som kort sagt gik ud på at lave nogle kasseformede objekter i 3D-animationsprogrammet Maya og så få dem til at opføre en lille scene, hvor de havde forskellige følelser. For en gangs skyld tænkte jeg at jeg ville lave noget simpelt, så det var ikke så svært som jeg havde forestillet mig det ville være. Det blev til en meget kort lille film uden lyd, som ikke er noget særligt, men jeg tænkte at der sikkert var nogen der gerne ville se den, så jeg uploadede den til YouTube:

Hvis man ikke kan gennemskue hvad pointen er, går historien ca. således: Lille grøn kasse er glad, stor rød kasse skræmmer lille grøn kasse, blå kasse puster sig op og skræmmer rød kasse væk, grøn og blå kasse danser fordi de er glade.

Hverdag igen 04.02.2011

Posted by TabiWH in uni.
Tags: , , , , ,
add a comment

I tirsdags startede det nye semester på uni. Det var godt at se mine venner igen, men det var godt nok ikke det mest spændende fag vi fik introduceret. Det hedder Art in Context 2 og er stort set det samme som faget af næsten samme navn fra sidste år – kunsthistorieagtigt. Så det bliver en smule kedeligt, men det går nok. Vi har også Animation 2 der i år er i 3D-programmet Maya og med en rigtig god lærer (den samme vi havde til Narrative Construction sidste semester) så det kunne potentielt blive et rigtig godt fag. Det sidste modul vi har er Digital Media 2, men eftersom universitetet havde timet nogle møder dårligt (flot, det er første uge og de begynder allerede på den slags) bliver det først introduceret i næste uge, men jeg tror det bliver godt. Det siges også at vi snart får karakterer for vores afleveringer fra sidste semester, ooh.

Ellers har jeg leget lidt med min symaskine – har indtil videre fået syet mig et nyt pudebetræk til en sofapude der havde fået spilt kakao på sig, repareret en masse af Martins nattøj og lavet et cover til hans Kindle (elektronisk bog). Det er et ret simpelt cover med velcrolukning, men når jeg har fået lidt mere øvelse kan det være jeg laver et med lynlås. Fik desværre ikke lige taget et billede af det før Martin tog det med til London. Kørte ham til lufthavnen her i morges. Han skal til noget improviseret comedy workshop her i weekenden som han fik i julegave.

Solsikker og påskeliljer 22.03.2010

Posted by TabiWH in generelt, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Indtil i morges har vi de sidste par uger haft totalt forårsvejr. Så meget at påskeliljerne så småt er begyndt at springe ud.

I sidste weekend såede Martin og jeg blomsterfrø i små potter, der nu fylder det meste af drivhuset. Jeg havde fået solsikkefrø i julegave, så vi plantede dem og der er nu 27 (så vidt jeg husker) små potter der venter på at gro.

På uni har vi gang i en hel masse forskelligt. De to mest interessante (det kommer lidt an på hvordan man definerer interessant) projekter er nok i 3D Studies og Animation. 3D Studies er stadig omkring skulpturbygning, mens jeg i Animation er begyndt på en lille Flash film som meget langsomt går fremad, da jeg skal lære mig selv det meste mens jeg animerer.

Forår! (næsten) 20.02.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , ,
1 comment so far

Det er interessant at læse statusser (okay, jeg ved ikke hvad status hedder i flertal) på Facebook og se at nærmest halvdelen af alle mine danske venner brokker sig over den evindelige sne og vinterkulde, når vi her ikke har set skyggen af sne siden midt i januar. Vi har egentlig stadig nattefrost, men solen skinner og himlen er skyfri og med al den fuglesang og vintergækkerne uden for kollegiet virker det næsten som om det er forår. Det har måske også noget at gøre med at mit værelse dufter dejligt frisk af de blomster jeg fik af Martin på valentinsdag.

På uni har vi nu startet på projekter i det fleste fag. I Animation er vi begyndt at lære Flash (jeg vil oploade eksempler når jeg bliver lidt bedre, indtil videre kan jeg kun få ting til at flytte rundt på sig selv :P) og i 3D Studies bygger vi skulpturer af papir, som vi laver lidt forskelligt med (tegner dem osv.) før vi på et tidspunkt skal lære noget Maya (3D program) og bygge dem digitalt.

Lige pt. er jeg alene hjemme i Martins hus mens hans forældre er ude at handle og han selv er på Centrestage til Skønheden og Udyret-prøver. De opfører det om halvanden uge, så de har pludselig meget tralvt. Glæder mig til at se det. Louise kommer også og ser det (ooh, helt fra Danmark!) og Matt flyver op fra England. Det bliver dejligt at se folk igen :)