jump to navigation

Ét fag afleveret, tre tilbage 29.04.2010

Posted by TabiWH in generelt, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Fik i dag afleveret alt hvad der havde med 3D Studies at gøre. Inkl. skriftlig opgave og billeder som det her:

Kort sagt har vi bygget skulpturer i papir, dernæst i 3D-programmet Maya og derefter photoshoppet dem ind i billeder på steder hvor man kunne sætte en skulptur. Det tror jeg egentlig jeg har fortalt før, men sidst var vi ikke nået til Maya endnu.

Enden på første år er pludselig en del nærmere. I næste uge har vi deadline for Art in Context (indtil i tirsdags troede alle egentlig det skulle være færdigt til i dag også, så jeg har skrevet min skriftlige opgave) hvor vi har fremlæggelser på torsdag. Powerpoint, pfft. Efter det er der så en uge til 1. At jeg får nøglerne til min lejlighed (!!!!) og 2. Deadline for Photography og Animation. Har sendt mine udvalgte fotos til print, så jeg ikke behøver at tænke på pludselig ikke at kunne nå at få dem fremkaldt. Billedet til venstre er et af dem jeg har valgt til at blive afleveret som en del af opgaven.

Tager hjem til Martin i morgen, så jeg kan få sovet ordentligt ud (og også bare så jeg kan se Martin :D) efter en lang uge. Der er ikke så meget mulighed for lange nætter her på kollegiet, specielt ikke i weekenderne. For resten ved I sikkert derhjemme at der er parlamentsvalg her i næste uge, så alt i nyhederne (undtagen det der handler om askeskyen i sidste uge) handler om det. Hvis nogen synes det er interessant kan I læse Martins blog. Den handler normalt om politik og journalistik, men lige pt. er det mest om valget og kampagner, så hvis det var noget kan den findes her.

Reklamer

Internet 26.04.2010

Posted by TabiWH in generelt, tanker, tsk, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Jeg har ikke haft internet siden fredag. Serverne er gået helt i død og jeg kan kun komme på det ene af de trådløse networks og det er kun i køkkenet, så det er ikke helt ideelt. Specielt ikke når jeg har opgaver der skal skrives, ting der skal printes og alt for meget der skal læses om online. Så lige nu sidder jeg på biblioteket på uni og har (langt om længe) fundet mig en stikkontakt og fået Henk på nettet. Suk.

Min indre smiley ser lige nu sådan ud:

Det er ikke de mest spændende opgaver jeg er igang med og det hjælper ikke at jeg stadig har søvnmangler efter weekenden. Dog kunne jeg, meget overraskende, sove igennem hele sidste nat uden at blive vækket overhovedet, så det var meget rart. Men kan stadig ikke vente til jeg får nøglerne til min nye lejlighed! Der er nu kun 16 dage til.

Torsdag skal alt det jeg arbejder på lige nu afleveres og derefter har jeg to uger til at færdiggøre alt hvad der har med animation og photography at gøre. Glæder mig næsten, for det er de to fag jeg bedst kan lide det her semester. Og efter det har jeg ellers sommerferie. Jeg er ved at søge job diverse steder (dog har jeg lige nu en mindre pause fra det indtil jeg får færdiggjort at det her uni-arbejde) så jeg ikke pludselig står med en lejlighed og absolut intet at lave i flere måneder. Ikke at det ikke ville være dejligt bare at kunne sove indtil september, jeg kunne godt trænge til det.

Anyway, jeg må tilbage til min opgave om design.

Påske 02.04.2010

Posted by TabiWH in generelt, uni.
Tags: , , , , ,
add a comment

Vi havde forår, kulde og nu forår igen. Jeg har påskeferie fra i dag og lige over en uge frem, så skal have skrevet nogle opgaver. Ikke at jeg har tænkt mig at bruge hele ugen på at lave lektier, men indtil videre har vi (mig og Martin) ikke lavet så mange planer. Har også et par halve aftaler med folk fra uni, så det bliver nok også til en eftermiddag eller to.

Mine solsikker er så småt begyndt at skyde frem, og efterhånden som de kommer ud af jorden, giver jeg dem navne, så jeg kan se hvilken en der når at blive højest. Bare for at have et lille forårs-/sommerprojekt.

Og så lige et billede for at vise hvilke ikke videre spændende ting vi har gang i i 3D Studies:

Kort sagt laver vi abstrakte skulpturer som vi så photoshopper ind i landskaber. Der er også en hel masse med Maya/3D-programmer og tegninger, men ikke så meget der er værd at vise frem :P

Oh, og så starter den nye sæson af Doctor Who i morgen aften!! Yay!

Solsikker og påskeliljer 22.03.2010

Posted by TabiWH in generelt, uni.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Indtil i morges har vi de sidste par uger haft totalt forårsvejr. Så meget at påskeliljerne så småt er begyndt at springe ud.

I sidste weekend såede Martin og jeg blomsterfrø i små potter, der nu fylder det meste af drivhuset. Jeg havde fået solsikkefrø i julegave, så vi plantede dem og der er nu 27 (så vidt jeg husker) små potter der venter på at gro.

På uni har vi gang i en hel masse forskelligt. De to mest interessante (det kommer lidt an på hvordan man definerer interessant) projekter er nok i 3D Studies og Animation. 3D Studies er stadig omkring skulpturbygning, mens jeg i Animation er begyndt på en lille Flash film som meget langsomt går fremad, da jeg skal lære mig selv det meste mens jeg animerer.

Forår! (næsten) 20.02.2010

Posted by TabiWH in generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , , , ,
1 comment so far

Det er interessant at læse statusser (okay, jeg ved ikke hvad status hedder i flertal) på Facebook og se at nærmest halvdelen af alle mine danske venner brokker sig over den evindelige sne og vinterkulde, når vi her ikke har set skyggen af sne siden midt i januar. Vi har egentlig stadig nattefrost, men solen skinner og himlen er skyfri og med al den fuglesang og vintergækkerne uden for kollegiet virker det næsten som om det er forår. Det har måske også noget at gøre med at mit værelse dufter dejligt frisk af de blomster jeg fik af Martin på valentinsdag.

På uni har vi nu startet på projekter i det fleste fag. I Animation er vi begyndt at lære Flash (jeg vil oploade eksempler når jeg bliver lidt bedre, indtil videre kan jeg kun få ting til at flytte rundt på sig selv :P) og i 3D Studies bygger vi skulpturer af papir, som vi laver lidt forskelligt med (tegner dem osv.) før vi på et tidspunkt skal lære noget Maya (3D program) og bygge dem digitalt.

Lige pt. er jeg alene hjemme i Martins hus mens hans forældre er ude at handle og han selv er på Centrestage til Skønheden og Udyret-prøver. De opfører det om halvanden uge, så de har pludselig meget tralvt. Glæder mig til at se det. Louise kommer også og ser det (ooh, helt fra Danmark!) og Matt flyver op fra England. Det bliver dejligt at se folk igen :)