jump to navigation

Forsinket 20.09.2012

Posted by TabiWH in flot, tsk.
Tags: , , , ,
add a comment

Dagens bryllupsindlaeg kommer desvaerre foerst til at blive uploadet sent i aften eller i morgen, da jeg lige i ojeblikket er strandet paa en motortrafikvej der aabenbart er oversvoemmet laengere oppe. Suk.

Opdate: 2½ time efter jeg tog fra universitetet, nåede jeg endelig hjem til et varmt bad og Martin der havde sat lasagnen i ovnen. Det skulle have taget 25 minutter, og efter en allerede meget lang dag som student guide, var det rart endelig at komme hjem.

Ps. Min første opdate var fra min mobil, og den er ikke så god til det der med at skrive på dansk, derfor de manglende æ, ø og å’er.

Reklamer

En kort lille opdate 23.06.2012

Posted by TabiWH in flot, generelt, mennesker, tsk.
Tags: , , ,
add a comment

Efter to uger i den nye lejlighed havde jeg egentlig regnet med at alting ville være på plads. Men nej. Efter mange dages bumpen ind i flyttekasser og andet på gulvet syntes min ene lilletå ikke det var sjovt længere og fik en god og grundig infektion som jeg nu er på penicillin for. Det er ikke noget alvorligt, men det har forsinket udpakningen en smule. Flot. Det var ellers nu jeg meget gerne ville være helt fri for flyttekasser (der er dog kun få nogle stykker tilbage i stuen) og meget gerne ville gå mine brudesko til og vi skal også til at have lært brudevalsen. Der er i dag nemlig kun en måned til brylluppet! Så mellem udpakning og indflytningsbøvl (der er alt for meget man skal med el/varme, forsikring, osv osv.) er det om at få styr på det sidste af planlægningen. Jeg kunne skrive flere lange indlæg om alt det vi bøvl vi har haft med borgerservice fordi de ikke har styr på noget, men det vil jeg undgå og bare sige at vi næsten er helt klar til brylluppet.

Når min tå bliver helt god igen (det virker heldigvis til at den er godt i gang med det!) og stuen er lidt mindre rodet, kan det være der sker noget mere interessant på bloggen. Måske endda billeder! Indtil videre må I nøjes med et billede af hvordan stuen så ud forleden dag. Der er færre flyttekasser nu.

Sommertid 27.03.2012

Posted by TabiWH in generelt, tanker, tsk.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Ting jeg bruger for meget tid på:

  • Bryllup

Ting jeg bruger for lidt tid på:

  • Universitetsopgaver (de bliver lavet, det tager bare lidt lang tid)
  • Nyder solskinsvejret
  • Husholdning (hvem gider støvsuge, når der er bryllupsting der kan planlægges? Dog fik jeg forårsrengjort badeværelset forleden dag, så mon ikke de andre værelser følger?)

Det er efterhånden ved at være rigtig dejligt forår herovre. Jeg kan ikke helt finde ud af det, med at solen først går så sent ned, men det kommer forhåbentlig. I dag har jeg opdateret min kalender, så jeg har alle afleveringsdatoer skrevet ind og så præcis ved, hvornår jeg skal være færdig med hvad. Jeg har også fået lavet en aftale med en skrædder sidst i maj, så jeg kan få min brudekjole syet op osv, så den passer perfekt til brylluppet.

På lørdag og en lille uge frem, får jeg besøg af Mattias. Han skal lige have en sidste chance for at have sin storesøster for sig selv, og glæder mig rigtig meget til at have en lille påskeferie med min yngste lillebror! Derefter skal jeg vist lidt til at have styr på alle mine afleveringer, som skal afleveres sidst i april/først i maj, og dernæst skal Martin og jeg et smut til Danmark for at få styr på de sidste bryllupsting før vi skal tilbage og have fundet ud af, hvor i alverden vi skal bo efter brylluppet og en masse andre vigtige ting.

Og her er lige et dejligt forårsbillede fra en af vores seneste gåture, denne gang ved kystbyen Girvan:

Semesterstart osv. 07.02.2012

Posted by TabiWH in flot, generelt, mennesker, tanker, tsk, uni, yay.
Tags: , , , , , ,
add a comment

Jeg tror jeg glemte at sige i min sidste opdate, at vi er færdige med at have ferie og startede det nye semester i sidste uge. I denne omgang har vi Critical Studies in Visual Art (et skrivemodul der skal hjælpe os til at skrive speciale næste år), Digital Media 3B (en fortsættelse af vores Flash modul sidste semester) og Graphic Design and Illustration (eller Animation, men det har jeg fået nok af, så jeg vil helst have grafisk design). Og så er mit praktikmodul stadig kørende, sådan lidt i baggrunden lige pt., da der er mange med praktikpladser der er løbet ind i det nye år og vi så først skal aflevere rapporten efter praktikken.

Indtil videre har vi kun haft skrivemodulet og flashmodulet, da der gik noget galt med planlægningen af grafisk design, men det bliver forhåbentlig ordnet i denne uge. Her i eftermiddag skal jeg til skrivemodulet og lære om hvordan man skriver om kunstanalyse. Og så kan jeg forhåbentlig få nogle ideer til hvad jeg skal skrive om.

Hele formiddagen har jeg brugt på at ringe til diverse officielle steder såsom ambassaden og borgerservice for at finde ud af hvordan man skifter navn og pas ved ægteskab når man bor i udlandet, men er dansk statsborger. Det tog noget tid og en del forvirring, men er ikke umuligt og hvis man er lidt tålmodig og kan finde ud af at gøre alt i den rigtige rækkefølge, så kan det lade sig gøre, selvom det måske ikke bliver lige med det samme. I hvert fald ved jeg nu så meget at jeg ikke behøver at gå og bekymre mig om det.

Noget andet jeg ikke længere skal bekymre mig om, er min SU. Som jeg har fortalt nogle af dem jeg kender, har jeg haft problemer med SU, da de pludselig syntes at jeg ikke havde flere klip til sommer. Jeg havde ellers fået min uddannelse godkendt til 4 år, og det stod da også på min SU-meddelse. Efter fire måneder, en bunke emails, utallige telefonopkald og endda et personligt besøg til SU-styrelsen har de endelig både fået rettet mine klip OG mit stipendie, så jeg nu er dækket helt til min uddannelse er færdig. Det har også været en lille krig at få i orden (men i det mindste var det deres fejl og ikke fordi jeg faktisk ikke kunne få SU), men det er endnu en ting jeg ikke behøver at tænke så meget på.

Til gengæld synes jeg pludselig at jeg er blevet helt suget ind i alle de ting der skal planlægges til brylluppet. Det er faktisk for det meste rimelig overskueligt, men jeg tager hele tiden mig selv i at tale om bryllupskage eller bordkort og skal virkelig tage mig sammen for ikke at drive alle til vanvid med mine bryllupsplaner – også mig selv. Jeg skal lige hele tiden finde ud af hvordan noget skal laves, om det er invitationer (som da vist snart skal sendes ud!) eller menuen, og det er i det hele taget lidt meget. Det kan være jeg kommer til at skrive om bryllupsplaner her på bloggen, da jeg så i det mindste ikke tvinger nogen til at sidde og lytte til mig snakke alt for meget.

Og hvis der var nogen der ville vide om vi også har sne herovre, er svaret nej. Absolut ikke. Nattefrost, ja, men det er vist også det tætteste vi kommer på sne herude på vestkysten. Når der ikke er skyer, så fryser det, og når der er skyer, så regner det. Der er nogen der siger det er noget med golfstrømmen der kommer tæt forbi her, men det er nu stadig rigtig vinterkoldt herovre.

Påske? 23.04.2011

Posted by TabiWH in arbejde, flot, tsk, uni.
Tags: , , , ,
add a comment

Det føles ikke særlig påskeagtigt. Godt nok har det været rigtig dejligt vejr hele ugen (bortset fra i dag, nu regner det), men jeg har ikke rigtig haft fri til at nyde det. Påskeferie? Nah, vi havde ferie den første uge i april. Helligdagene har jeg godt nok fri, men skærtorsdag er ikke en helligdag her, så der var uni og langfredag og 2. påskedag er begge dage hvor jeg normalt har fri alligevel, så det virker ikke så specielt. Desuden skal jeg have lavet et powerpoint til onsdag. Gah. Det kan jeg også fint klare, selvom det godt nok er lidt kedeligt, men så her i morges da jeg åbnede køleskabet for at finde noget dejlig koldt mælk… vent, koldt? Det er da stuetemperatur? Fedt, mit køleskab havde stoppet med at køle og var så bare et skab. Normalt skal jeg ringe til min udlejer hvis noget går i stykker og så sender de nogen til at reparere det. Men hallo, for det første er det weekend og for det andet er det påske. Great! Så kontoret var selvfølgelig lukket. Jeg kunne så have ringet til dem de normalt har ud for at fikse ting, men jeg har ikke deres nummer og selvfølgelig var deres navn også helt forsvundet fra min hukommelse. Desuden tror jeg ikke de reparerer køleskabe, men mest dørtelefoner og den slags. Så jeg googlede lidt og fandt en liste med lokale “home appliance repair” folk og gik igang med at ringe rundt. Selvfølgelig var de fleste på ferie, great. Så var der endelig nogen der tog telefonen, men de havde ikke selv en mand til at lave køleskabe og gav mig et nummer på én i en anden by. Det kunne jeg ikke så godt bruge til noget, og fandt endelig en person i Ayr som kunne komme ud i løbet af en times tid. Så det venter jeg på nu. Men jeg har lidt på fornemmelsen at det meste af min frosne mad så småt er ved at være tøet op, så i aften der egentlig skulle have været pizza-aften (fik en halvpris kupon til Dominos) bliver vel nok til spis-alt-der-ikke-kan-holde-sig-aften. Great. Jeg håber min udlejer betaler regningen for reparationen, for min vagt i aften er blevet aflyst pga. påske. I det mindste kan jeg så se den første episode af den nye sæson af Doctor Who når den kommer i aften!

Når det sner i Storbrittanien… 08.12.2010

Posted by TabiWH in flot, tsk.
Tags: , , ,
add a comment

<0 cm – Det er godt nok lidt koldt…

2 cm – Fedest! Sne! Huh, hvad? Nah, jeg skovler aldrig sne på mit eget fortov, heller ikke for min egen skyld. Og heller ikke når der kommer endnu mere sne!

5 cm – Gaah, jeg kan ikke køre bil nu! Som om det er fordi jeg ikke har skovlet sne i min indkørsel, jeg kan jo ikke manøvrere med de her dæk! Vinterdæk? Pfft, det har vi ikke brug for, vi har jo aldrig sne her!

10 cm – Oh my goodness, hvordan skal jeg nogensinde komme på arbejde/i skole/etc?! Lad mig hellere blive hjemme, halvdelen af skolerne er snelukket alligevel! Og bussen går kun to gange om dagen nu og togene er forsinkede!

20 cm – Mon ikke vi skal sige at resten af togene og busserne ikke kan køre mere? Nej, selvfølgelig kan de heller ikke køre de steder hvor der ikke er nær så meget sne!! Hvad siger du om vejene? Ja, det kan jeg godt se, lad os hellere lade som om vi ikke ved hvad en sneplov er! Hvad med lufthavnene? Nej nej, de har heller ingen sneplove, lad os bare lukke dem alle sammen og aflyse alle fly!

30 cm>  – Argh, naturkatastrofe, vi har aldrig haft mere sne nogensinde!! (undtagen sidste år og året før og året før det etc. etc. men det har vi “glemt”) Vi lukker alle skolerne! Og motorvejene!!! Og skal vi ikke også overbelaste telefonnetværket ved at ringe til alle vi kender for at sige at vi er sneet inde!!!! Og hvad med postvæsnet og varelevering, lad os også sige at de er sneet inde!!

Jeg er ikke videre imponeret. Faktisk er jeg rimelig frustreret. Pfft.

Helt urelateret, der har vist (og er stadig) nogle problemer med mit blog-layout/tema. Hvis der er mærkelige tekstbokse som ikke giver mening eller hvis hele bloggen skifter farve til f.eks. gul er det derfor.

Efterårsforkølelse 30.09.2010

Posted by TabiWH in arbejde, generelt, mennesker, tsk, uni.
Tags: , , , , , , ,
add a comment

Så er hverdagen startet igen og jeg har allerede fået mig en noget irriterende forkølelse. Men det går jo over. Arbejdede i sidste uge som student guide på universitetet og tog billeder og printede studiekort. Spændende at se så mange nye ansigter og dejligt at se alle mine venner igen. Vi har fået nogle nye mennesker i klassen, men det er ikke helt til at finde ud af endnu hvem der bliver og hvem der er fuldtid og hvem der kun har ét af fagene. Nu da vi er gået ind i andet år, er det nemlig muligt at tage et enkelt eller et par fag som udvekslingsstuderende, og nogle vælger også bare at læse et fag fordi de synes det er interessant. Vi har fire svenske piger i et af vores fag og mindst tre nye folk der læser det hele sammen med os, men så er vi heller ikke nået længere.

Dette semester har vi Narrative Construction (storyboard, tegneserier, etc. Er allerede begyndt at tage noter til mit endelige projekt, så det bliver muligvis det mest interessante fag i år), Documentary (dokumentar – yup, med film osv. Ikke noget jeg går videre op i, men har også nogle ideer til et projekt der, så måske bliver det ikke helt en katastrofe) og Figurative Studies (kort sagt god gammeldags tegning efter modeller – noget jeg synes jeg blev rimelig god til i Viborg). Der er masser af hjemmearbejde på alle fag (nej, de forventer ikke at vi finder vores egne modeller, men bare at vi tegner efter ting og hænder og lignende), men det burde kunne lade sig gøre.

Ellers er det mest bare det samme som altid – jeg søger job efter job og får aldrig noget, jeg passer mine fisk og min lejlighed, jeg ser Martin så ofte som jeg kan og jeg er næsten klar til at få billeder fra de sidste fem år af mit liv fremkaldt så de også kan komme i albums.

Solsikker og heste 19.09.2010

Posted by TabiWH in arbejde, mennesker, tsk, uni.
Tags: , , ,
add a comment

I onsdags var jeg til to års fødselsdag hos Martins lille kusine. Hyggeligt.

De sidste tre dage har jeg arbejdet som skraldeopsamler rengøringsassistent på travbanen i Ayr. Aldrig har jeg haft et job der var så travlt og samtidig så usandsynligt stenet. Mine ben er vildt ømme og jeg er noget så træt, men i det mindste er jeg færdig med det og jeg kan komme videre i livet. I morgen starter jeg som Student Guide på universitetet – det burde blive noget mere interessant og også lidt mindre trættende. Kortere arbejdsdage og mindre stenede opgaver, anyway.

Min sidste solsikke er nået til sit højeste punkt og er nu ved at afblomstre. Den er højere end mig, men kan dog ikke helt toppe den supersolsikke jeg groede da jeg var tre.

Ellers er der ikke rigtig nogen nyheder, jeg har pludselig meget travlt med alt muligt. Det hele bliver sikkert ret hverdagsagtigt om et par uger når uni rigtigt er kommet igang igen og jeg har tid til mine egne ting igen.

Ikke min yndlingsårstid 06.09.2010

Posted by TabiWH in generelt, tsk.
Tags:
add a comment

Gode ting ved efterår: Brombær

Dårlige ting ved efterår: Blæsevejr, edderkopper, grå skyer, kulde, det bliver mørkt tidligere, ikke flere billige sommerfrugter etc.

Glæder mig allerede til det bliver forår igen. Og måske også til den første sne.

Mission Fisk II 25.08.2010

Posted by TabiWH in generelt, tsk.
Tags: , ,
1 comment so far

Sidst på eftermiddagen i mandags kørte jeg over til havecentret og fik købt mig et par fisk – Orson, en lille hvid og orange fisk og Jupiter, helt orange. De havde det begge fint, kunne lide deres nye hjem og blev fodret. Næste morgen så de stadig fine ud, men sidst på formiddagen stoppede Jupiter pludselig med at svømme og så rimelig død ud. Hvilket han også var. Jeg havde tjekket vandet, som så ud til at være okay, men tjekkede det lige en ekstra gang – stadig okay. Tog så de to små fisk tilbage til havecentret, hvor de også tjekkede vandet. Det fik det samme resultat og gav mig en ny fisk, Francis, i stedet for stakkels Jupiter. Spurgte også om Orson var helt rask, men det så ikke ud til at der var noget i vejen med ham, så jeg tog dem med hjem og fik dem puttet i akvariet, hvor de ser ud til at trives.

Orson er lidt en stenet fisk der godt kan lide at falde i staver over ting og en gang i mellem tage sig en lille svømmetur rundt i akvariet. Han kan bedst lide maden når den er faldet helt ned til bunden og han kan suge den op mellem stenene. Francis, derimod, er en noget hyper fisk der svømmer rundt over det hele, spiser når der bliver serveret, undersøger planterne og engang imellem poker Orson, hvis han savner noget selskab eller har glemt at han deler med en anden fisk.

Forhåbentlig er de begge to så raske som de ser ud. Måske køber jeg en tredie lille fisk til at holde dem med selskab, når de har vænnet sig helt til deres nye sted.