jump to navigation

Have 29.09.2014

Posted by TabiWH in generelt.
Tags: , ,
trackback

Vi har fået koloni-/urte-/køkkenhave! Vi bor jo i lejlighed og har ingen have (bortset fra noget delt græs ude bagved, som samtlige huse og bygninger rundt om kan kigge lige ned på), så sidste år skrev jeg os på ventelisten hos en lokal haveforening og først i september fik jeg en email fra foreningen, der spurgte om vi stadig var interesserede. Det var vi! Så den følgende weekend var vi inviteret over for at se på haven, som åbenbart betød “Her er jeres grund, så skal vi lige finde nøglen til lågen, og så er den jeres!”, så nu er vi havelejere.

Det er faktisk kun en halv grund, men den er 58km2, så det er jo nærmest større end vores lejlighed. Der var ikke blevet gjort noget ved den i over et år, da den tidligere lejer havde været syg, og havde håbet på at komme tilbage til haven, men han blev nødt til at opgive det, så den var helt fuld af ukrudt (og nogle meget store rarbarber). Der havde også været et helt krat af solbærbuske, men dem havde formanden og næstformanden ryddet ud i, da det var blevet helt overgroet. Der er stadig en enkelt solbærbusk og tre stikkelsbærbuske i haven og nogle jordbærplanter, der var hoppet over fra naboens grund. Hele grunden skulle graves før starten af oktober, da vi der får et læs gødning, som gerne skulle blandes i jorden. Og det er vi faktisk klar til!

Martin har arbejdet på det en del mere end jeg har, da jeg var på weekend i Danmark til jubilæum på efterskolen (en rigtig hyggelig weekend, hvor jeg både fik set gamle venner på efterskolen og i kirken dagen efter!), men jeg har også hjulpet til. Her er lige et par før og efter billeder. Man på før-billedet er en fra haveforeningen. På efter-billedet havde vi ikke lige flyttet vores spand/poser og presseningen skulle også lige flyttes, men det skulle være til at se forskellen:
P1030605

efter

Vi glæder os rigtig meget til at plante en masse ting, og jeg glæder mig specielt til det hele er klar til at blive plukket og spist! Men det er der jo noget tid til endnu…

Reklamer

Kommentarer»

No comments yet — be the first.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: