jump to navigation

Næsten midt i november allerede 11.11.2011

Posted by TabiWH in arbejde, generelt, mennesker, uni.
Tags: , , , ,
trackback

Jeg synes aldrig rigtig jeg har tid til bare at sætte mig ned og opdatere bloggen. Og når jeg endelig har tid, så synes jeg nogle gange jeg trænger mere til at checke facebook eller læse sjove blogs på internettet.

Siden min sidste opdate har jeg lavet en del forskellige ting. Jeg fik et lille job på universitetet der gik ud på at gå rundt og kigge ind i de forskellige rum, tælle hvor mange personer der var i rummet og skrive det ned. Utrolig nemt og ret godt betalt, så det var jo ikke så galt. Jeg har også fået fundet mig en “praktikplads”. Når jeg siger det i gåseøjne er det fordi det er som fotograf på Centrestage, og det var jeg jo egentlig allerede i forvejen. Men nu er det blevet gjort lidt mere officielt med papirarbejde osv.

Med hensyn til uni har jeg også haft travlt. Jeg afleverede i sidste uge et projekt i Advanced Visual Creativity lavet af en gammel bog om havearbejde. De sidste par uger har vi så tegnet efter modeller og nu skal vi til at arbejde på vores “store” projekt, der har noget at gøre med kortlægning (som kan tolkes meget forskelligt). Her er lige nogle billeder af hvordan min bog kom til at se ud:

I mit Digital Media modul har vi også gang i et projekt, men jeg er ikke kommet langt nok til at det er værd at vise frem endnu, så det må lige vente lidt. Vi arbejder i Flash (eller faktisk i Photoshop lige nu, men Flash kommer snart ind i det) og jeg har traditionen tro fået en idé der har noget at gøre med havfruer.

Tirsdag-onsdag i denne uge fik vi besøg fra England, nemlig Matt (nogen vil kende ham som Beau eller Bo) hvilket var rigtig hyggeligt. Vi gik tur i Glasgow og spillede spil og spiste kage og havde generelt bare et par gode dage med en god ven vi ikke havde set i alt for lang tid.

Og så har jeg forresten sagt mit arbejde hos Next op. De ville ikke lade mig kun have én vagt om ugen, og tre aftenvagter om ugen med uni og praktik er bare for meget. Så om lige over en uge har jeg igen fri lørdag aften og hvor er det dog en dejlig tanke. Tænk at have fri i weekenden, det har jeg savnet.

Advertisements

Kommentarer»

No comments yet — be the first.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: