Når man først kommer til Blackpool, skulle man tro at man var røget tilbage til 50-60′erne eller måske en gammel film. Med over 140.000 indbyggere er det en ret stor by, men når man er ude ved vandet, virker det slet ikke sådan. Hele strækningen langs vandet er fuld af bed & breakfast’er, spillesteder og forlystelsespark-agtige områder. Jeg har aldrig før set noget lignende i virkeligheden – helt anderledes end byerne ved Vesterhavet. Der er bygninger (og et sted en hel forlystelsespark) på broer, som når der er ebbe står på høje pæle langt over sandet og når der er flod hænger ud over vandet. Hvordan de kan få alting til at løbe rundt er mig et mysterium, men det har været sådan så længe nogen husker. Om efteråret har de hvert år “Illuminations”, en 10 km strækning over vejen langs vandet fuld af lys af alle mulige slags. Nogle af dem er sponsoreret af lokale virksomheder, mens andre virker til at være meget tilfældige og andre igen har temaer såsom Doctor Who.

Ikke det mest spændende sted på strækningen, men det var frysende koldt og umuligt at parkere tættere på nogle af de sejere lys.

Doctor Who illumination om dagen.

Vores bed & breakfast var et hyggeligt lille sted med nogle venlige ejere og dejlig morgenmad. Vi havde valgt at finde et sted i St. Annes (lille by der efterhånden er vokset sammen med Blackpool), så vi kunne være lige ved vandet uden også at være lige ved siden af nogle af de mere larmende steder.

Lørdag stod vi tidligt op for tage til vores dansetime og formåede at være der lang tid i forvejen (hvilket var en god ting, det siges at der var omkring 750 mennesker), selvom vi flere gange farede vild i Blackpools ensrettede gader. Jeg kunne fortælle en hel masse om hvilke mennesker der var der, og hvor sejt det var at vi fik lov til at se Bruce Forsyth i virkeligheden, men jeg tvivler på at nogen danskere ville kende nogle af dem, så det springer jeg over. Til gengæld kan jeg fortælle at vi lærte nogle (meget svære når musikken kom på) cha cha cha trin og jeg at jeg nok ville have været bedre til noget lidt langsommere som vals. Til frokost fandt vi en café med navnet Toast, hvor vi fik noget af det bedste mad jeg længe har fået (hvilket siger en del, da maden hos Martin altid er lækker). Kan klart anbefales. Om aftenen så vi Strictly showet på en kæmpe skærm i operahuset, og de rigtige mennesker røg ud, så det var godt.

Søndag morgen, da vi havde checket ud, gik vi en tur på/langs stranden og prøvede da også et spil pinball på et af de der steder på broer over sandet. Meget retro. Derefter tog vi bilen til Blackpool og tilbragte nogle timer i et stort badeland. Martin fik mig hevet med på den her – det mest uhyggelige jeg nogensinde i mit liv har prøvet. Det gør jeg aldrig igen! Efter noget meget fastfood agtigt fastfood fandt vi tilbage til bilen og kørte nordpå. Inden for de første fem minutter endte vi på lidt af en omvej og fanget på den i timevis, men det var alligevel hyggeligt at køre under regnbuer gennem Nordengland, og vi kom sikkert hjem alligevel.

I løbet af ugen er der ikke sket det vilde. Vi har afleveret et projekt i Film & TV Production og har deadline for et par ting i Digital Media i næste uge. I Visual Creativity var vi på en kort tur til Edinburgh for at se nogle gallerier, men det var ikke videre interessant. Jeg oploader mine Digital Media ting engang i næste uge, når de er færdige.

Forresten kan vores Film & TV projekt ses her, dog med en lidt dårlige framerate end hvad man kunne ønske sig, og det er endda i høj kvalitet. Computere med ikke så hurtigt internet har muligvis fordel af at se den i standard kvalitet. For at vælge mellem de to, klik på henholdsvis “Vis standardvideo” eller “Vis video i høj kvalitet” i højre hjørne over filmen.