Nogle gange stener man bare. Sidder i køkkenet og kan ikke bestemme mig for om jeg vil lave noget toast eller spise noget yougurt eller finde nogle kiks eller bare droppe det med maden helt og vandre ovenpå til mit alt for rodede værelse og slutte Henk (det hedder min egen lille laptop) til noget strøm og til den ekstra skærm. Dilemma, huh? Og så ved jeg heller ikke om jeg vil sætte en episode af CSI på dvd’en eller måske lave min kemirapport eller måske gøre begge dele samtidig eller finde nogle spil, som jeg kan fordrive tiden med hvis jeg engang skulle kede mig i skolen uden internet. Så skal jeg egentlig også på posthuset og sende en gave til en af mine venner som bliver 20 i dag. Han har fået en hel bunke gaver allerede i sidste uge, men tænk, jeg glemte at give ham én af dem, så jeg bliver nødt til at sende den. Faktisk er det også meget rart at få flere gaver, når man troede at man havde fået alle dem der var.

Måske burde jeg også rydde op på mit værelse. Jeg har været hjemme i snart en uge siden Oxford og min udpakning forløb således: *tømmer kuffert på gulvet*. Og det var så det. Så mit gulv er fyldt med tøj og bøger og julegaver og flere bøger og mere tøj og fødseldagskort og gavepapir i en stor pærevælling (jeg vil altid undre mig over hvordan man dog nogensinde kom frem til det udtryk…).

På en måde har jeg mest lyst til at lave mig en kop te og pakke mig ind i en dyne og stirre ind i den åbne pejs jeg ikke har. Men det bliver nok for stenet i længden. Jeg glæder mig så forfærdelig meget til at få weekend.