Flytter ind i morgen 15.09.2009
Posted by Tabita in generelt.Tags: brombær, facebook, flytning, halls, ikea, Martin
1 comment so far
Var i Ikea i torsdags. Vi spiste morgenmad, frokost og eftermiddagste der og fik købt det meste af det jeg manglede. Og så selvfølgelig også et par ting jeg ikke rigtig manglede, men bare syntes var seje. Herovre går de, modsat derhjemme, meget op i at Ikea er svensk og har endda en lille butik med navnet “Swedish Food Market”, hvor de blandt andet har knækbrød, brunkager og Malaco slik (lyserøde svampe er absurd billige, så jeg købte en stor pose af dem).
Om aftenen, da vi var blevet lidt trætte efter at have vandret rundt i en halv dag i Ikea, tog vi i et stort shoppingcenter, købte nogle mapper og notesbøger til uni og spiste på KFC. Derefter gik vi i biografen og så District 9. Så alt i alt en dag fuld af ting.
Næsten hele fredag eftermiddag og lørdag aften blev brugt på at pakke ud og rydde op osv. på kollegieværelset. Jeg fik samlet dvd-hylder og tøjstativ (der var ikke plads på gulvet i værelset, så jeg flyttede det ud i gangen) og flyttet rundt på tingene. Skrivebordet er stadig fuld af printer-, skanner- og skærmkasser, men det bliver hurtigt ordnet, når jeg flytter ind i morgen.
Jeg har allerede fået en “ven” på Facebook fra kollegiet. Med “ven” mener jeg at jeg aldrig har mødt ham, men at han tilføjede mig fordi jeg er medlem af gruppen for nye studerende på UWS. Det bliver interessant at se hvilke andre mennesker der er. De fleste er vist en del yngre end mig, da det normalt at starte uni når man er 17-18 år her.
Vi plukkede forresten nogle flere brombær og lavede en brombær/æblekage ud af dem.
Jeg pakker… 31.08.2009
Posted by Tabita in generelt.Tags: flytning, sko
add a comment
… og er ved at gå til over meget der skal sorteres. Jeg er stadig vildt dårlig til det, og det virker ikke som om der bliver færre ting på værelset ligemeget hvor meget jeg fylder i kasser og sække. Måske er det fordi man ikke kan se, hvad jeg har taget ud af skabe osv. I hvert fald er jeg så småt begyndt at få stress over det. Undtagen de øjeblikke hvor jeg pludselig tænker “Hey, det er på torsdag!” og bliver helt yay. Jeg glæder mig!
Forresten har jeg smidt 13 par sko ud og lader 20-30 par bliver herhjemme i skabet. Hvis nogen var interessede i den videre historie om hvad jeg dog skulle stille op med alt det fodtøj.
Kunsten at pakke 16.08.2009
Posted by Tabita in generelt.Tags: flytning, skotland
add a comment
Jeg ved simpelthen ikke hvordan man gør. Hvad tager man med, hvad lader man blive hjemme for evigt, hvad er så vigtigt at det skal med i kufferten og ikke sendes og hvad skal pakkes ned så det kan tages med senere, når man engang næste sommer finder en rigtig lejlighed som erstatning for kollegieværelset? Det var lidt nemmere da jeg skulle til Viborg. I teorien kunne jeg jo bare tage hjem i weekenden og hente noget, hvis det var savnet. Det bliver der ikke noget af nu. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller hvad jeg skal gøre og har på ingen måde nogen som helst anelse om hvordan man holder styr på det hele. Der er bare for mange ting. Skal dvd’erne alle sammen i den samme kasse eller i forskellige for en sikkerheds skyld, og hvor mange af dem vil jeg have med i håndbaggagen? Kan det virkelig betale sig at tage alt mit tøj med, eller kan jeg ligeså godt købe nyt og hvad gør jeg med mine 65 par sko?!
16MB 14.08.2009
Posted by Tabita in generelt.Tags: flytning, photos
add a comment
Jeg kan ikke rigtig tage mig sammen til at pakke endnu, så jeg tænkte at jeg ville begynde at tage ting ned fra væggene og skabet, for det skulle jo alligevel gøres på et tidspunkt. På mit skab fandt jeg et lille 16MB Olympus hukommelseskort jeg engang samlede op fra jorden i Bonbonland for så lang tid siden, at jeg slet ikke kan huske hvornår det var. Anyway, der var så mange mennesker og det var sidst på dagen, så jeg tænkte at der nok aldrig var nogen der ville spørge efter kortet i glemte sager så jeg tog det med hjem.
Dengang havde jeg hverken laptop eller kortlæser, så jeg satte det op på mit skab sammen med alle de andre random ting. Nu tog jeg det så ned igen og tænkte “Hey, Henk kan da godt læse xD (jeg læser det som en smiley) kort!” så jeg satte det i, og der er faktisk noget på kortet. Et par billeder af en bil, et af en pige og et af en hund. Interessant. De blev allesammen taget i 2004, så det må have været på efterskolens Bonbonlandtur jeg har fundet kortet.
Tænkte at det var så tilpas fascinerende at det skulle deles. Samtidig undres jeg over hvordan man kunne nøjes med 16MB.

