jump to navigation

Brombær 08.09.2009

Posted by Tabita in generelt, mennesker.
Tags: , , , , , , , ,
add a comment

Aha, lige et kort resumé af hvad jeg har lavet, siden jeg landede i Skotland i torsdags. Nu med billeder fordi det er både hurtigere og mere beskrivende end en blogpost.

Torsdag tog jeg som sagt flyet fra København til Glasgow, hvor jeg blev hentet af Martin. Fik også sagt hej til de internationale studerendes “velkomstkomité” selvom de vist ikke helt forstod, hvorfor jeg gad at sige hej, når jeg hverken behøvede et sted at bo eller hjælp til at finde hen til bussen. Det eneste der ikke var helt nemt (bortset fra at koncentrere sig om at læse, når manden på den anden side af midtergangen i flyet snorkede så højt, at man fik lyst til at smide en sko i hovedet på ham) var at balancere al min baggage med cykel og det hele på en lille lufthavnstrolley.

Fredag var der besøg fra lagt ude i familien (Martins fars kusine og hendes mand), utroligt seje mennesker fra England.

Lørdag var vi til bryllup hos noget endnu længere ude familie (Martins fars anden kusines datter), så detvar også noget af en travl dag.

Yeah yeah, selvfølgelig var der masser af folk i kilt.

De fleste af dem var dog brudgommens engelske (i modsætning til skotske) venner og så et par stykker af den nærmeste familie.

Søndag skete der ikke det vilde, men vi var lige forbi Ayr for at sige hej til mine forældre, som lige var nået frem fra Newcastle. (de puttede alle mine ting i bilen, kørte via min fars familie til Amsterdam, tog færgen til Newcastle og kørte derfra op og tværs over Skotland)

I går flyttede vi alle mine ting fra bilen ind på kollegieværelset, som jeg en halv time før havde fået en nøgle til. Hele værelset er nu fyldt med kasser, poser, tasker og andet opbevaringsmateriale, som altsammen skal pakkes ud i løbet af de næste par uger. Uploader et billede af værelset en af dagene, men lige nu må I nøjes med et af kollegiet.

Om aftenen var mine forældre på besøg hos Martins forældre (ooh, første gang de har mødt hinanden!) og det gik nærmest helt fantastisk.

I dag, tirsdag, var vi (Martin, jeg og mine forældre) på tur hele dagen,fordi de gerne ville se noget af Skotland. Vi var forbi en ruin af et gammelt slot, et rigtigt slot med park og haver og det hele og et lille tehus, som ikke havde den bedste te, men havde en meget hyggelig lille overdækket bænk, hvor vi sad væk fra regnen og kunne kigge ud over svanesøen.

Udover det fik vi også spist en masse brombær. Skotland er fyldt med dem på denne årstid.

Mmm.

Torsdag planlægger vi at tage i Ikea og købe de ting jeg lige pt. ved jeg kommer til at mangle, når jeg flytter ind på kollegiet. Det bliver godt at få det hele pakket ud osv.

Det er vist alt der er at sige lige nu.

*shrugs* 04.06.2008

Posted by Tabita in mennesker.
Tags: , , , ,
add a comment

Der er sket så meget siden sidst. Om der er overhovedet er nogen, der har tjekket min blog og set om der er kommet nye posts, tvivler jeg stærkt på. Og hvis der er, må de få personer (måske faktisk kun én) som nogensinde har læst noget på min blog føle sig enten svært skuffede eller måske bare være irriterede over at de endnu engang har fundet en af de utallige blogs, som aldrig nogensinde bliver til mere end “Yay, jeg har en blog” og “Meh, jeg har travlt med alt andet i mit liv”. Anyway, jeg har aldrig påstået at min blog var andet end tidsspilde (og hvis jeg har, kan jeg ikke huske det), så en lille post i ny og næ er mest for kedsomhedens skyld.

Lige pt. sidder jeg på min faster og onkels loftsværelse og stener for vildt. Min fætter skal giftes i morgen, så hele familien er kørt til Holland for at være med til den glædelige begivenhed. Og jeg kørte halvdelen af vejen, yay! For jeg har nemlig fået mit kørekort. Faktisk er der sket en del ting siden sidst jeg skrev:

  1. Jeg fik aldrig nogensinde afleveret den kemirapport.
  2. Min SRP blev afleveret juleaftensdag (og jeg fik 10 for den)
  3. Jeg bestod køreprøven den 11. april – første gang.
  4. I uge 24 har jeg fået mig et lille job som interviewer for et marketingsfirma i lufthavnen.

Det er på ingen måde alt der er sket, men måske noget af det mest… “interessante”. Eller måske ikke. Mest bare noget som folk ville spørge om fordi de ikke tror jeg laver andet i mit liv. Selvfølgelig bortset fra den evindelige “Aww, det må være så hårdt for dig!”-kommentar når folk som jeg ikke snakker vildt meget med hører om min dejlige scotsman. Ham bliver der ofte spurgt til og de fleste kommer enten med førnævnte kommentar (mest hunkøn) eller noget i retningen af “Går han i kilt, har han rødt hår, spiller han sækkepibe, er han nærig, kan han godt lide haggis?!” (mest hankøn). Sidstnævnte hvortil jeg svarer “Nej, nej, nej, nej, ja”.

Anyway, der var som sagt ikke nogen dybere mening med denne post, og mest af alt keder jeg mig bare. Så alt jeg laver lige nu er at stene her, på Facebook og på MSN. Måske poster jeg ligefrem flere gange i løbet af denne uge. Tror min aldrig-afleverede kemirapport holdt mig lidt fra det, hvor fjollet det end lyder, men nu er jeg færdig med det fag for evigt, så den kommer jeg ikke til at skrive mere om. Måske er jeg tilbage – masser af fritid, masser af godt vejr og ekstra meget sløvhed resulterer ofte i computersteneri.