Visual Creativity 07.10.2009
Posted by Tabita in generelt, skole.Tags: centrestage, kørekort, Martin, tegninger, uni, visual creativity
add a comment
I dag havde vi Visual Creativity og legede med blæk og tush osv. Yay! :) Her er en af tegningerne fra i dag. (skal nok klikkes stor for ikke at være sløret)
Vi har en lille opgave hvor vi skal tage “linære” ting og tegne fire 30×30 cm tegninger med kun linier til næste gang. Har tegnet tre af dem, så må vi se hvad jeg finder på til den sidste. Forresten forestiller tegningen til højre et par smadrede briller, en klips og noget pynteståltråd.
I går havde vi Digital Media, men lavede ikke så meget. Vi fik vores første opgave, som bliver interessant at komme i gang med. Mere om det når jeg beslutter mig for hvad jeg vil.
Mandag havde jeg en køretime, oooh. De ting jeg var nervøs for (så som parkerede biler, holde god nok afstand til fortovet osv) var faktisk rimeligt nemme at overkomme, men til gengæld er der nogle ting jeg virkelig skal vænne mig til. Håndbremsen er én af dem. Har en time igen på mandag, så det lærer jeg forhåbentlig der.
Skal til koncert på Centrestage (Martins teater) i weekenden.
Skema 02.10.2009
Posted by Tabita in skole.Tags: skema, uni
2 comments
Mit skema er blevet ændret en lille smule:
Tirsdag: 13-16 – Digital Media
Onsdag: 10-13 – Visual Creativity
Torsdag: 13:30-16:30 – Film & TV Production
Det var noget med at der var så mange studerende med det fag (der er to-tre studier der har det), at de blev nødt til at splitte det op, så det blev på tre forskellige tidspunkter. Indtil videre har jeg haft alle tre tider i mit skema, men det burde være fastlagt nu.
Film & TV Production er forresten bare hvad titlen siger: at lave film. Så det bliver nok meget sjovt.
Jul 30.09.2009
Posted by Tabita in generelt.Tags: Martin, jul, danmark, fly
add a comment
Det skal da forresten lige siges, at jeg har bestilt flybilletter hjem til jul. Jeg tager Martin med og lander i København den 17. december. Martin tager hjem før nytår (det kan være rimelig trist at holde jul på en helt anden måde og så endda uden sin familie), men jeg bliver til den 6. januar, hvis nogen skulle være interesserede :)
Uge 1 30.09.2009
Posted by Tabita in generelt, skole.Tags: life in general, skema, uni
add a comment
Mit skema for dette semester er lige nu som følger:
Tirsdag: 13-16 – Digital Media
Onsdag: 10-13 – Visual Creativity
Torsdag: 10-13 – Film & TV Production
Ja, jeg har fri mandag og fredag – dejlig lang weekend. Til gengæld får jeg vist en del lektier for, men fra hvad jeg har set, er det meste af det ting som jeg synes er vildt interessante.
Digital Media går kort sagt ud på digital tegning, fotomanipulering, vector-tegning, plakatdesign og stort set kun i Adobe Creative Suite. Lige pt. har jeg ikke prøvet så meget andet end Photoshop, men jeg fik installeret hele pakken af programmer for et par dage siden, så jeg har masser af mulighed for at øve mig.
Visual Creativity er “rigtig” tegning med de lidt mere traditionelle medier og ting man faktisk kan holde i virkeligheden. Det siges at det normalt er førsteårselevers yndlingsfag, fordi man kan være så kreativ.
Film & TV Production ved jeg faktisk ikke noget om endnu, for jeg har det først i morgen. Skal nok fortælle lidt mere om det, når jeg ved hvad det går ud på.
Borset fra de par timer jeg var været på uni i denne uge, er der ikke sket så meget siden sidst. Martin kommer forbi i morgen til frokost, så det bliver hyggeligt.
Edinburgh 27.09.2009
Posted by Tabita in mennesker, skole.Tags: edinburgh, international studerende, Martin, strandtur, uni, venner
1 comment so far
Torsdag tog vi på stranden i stedet for i biografen.
Det blæste en del, men vi skræmte nogle fugle og gik en tur langs med vandet, så det var en dejlig tur. Da vi kom tilbage, fik vi noget varm kakao.
Fredag var den sidste dag med introduktion på universitetet i denne omgang, en stor del af det noget jeg allerede havde fået at vide til orienteringen for internationale studererende, så ikke fantastisk godt planlagt. Men det var okay. Spiste noget frokost i kantinen (det var så kompliceret at købe noget mad, at jeg blev nødt til at spørge en af dem der arbejdede der, hvordan man gjorde. Hun kiggede underligt på mig.) Anyway, efter frokost blev jeg hentet af Martin og hans bedsteforældre, og vi tog ud til et havecenter, kiggede på blomster osv. og fik varm kakao og æbletærte. Nice.
Lørdag var den store internationale studerende tur til Edinburgh. Med “store” mener jeg at vi var omkring 15 personer afsted, fordi vi ikke er flere af vores slags her på Ayr Campus.
Universitet havde lejet en bus til os, selvom vi var så få, så der var masser af plads. De fleste valgte da også at have to sæder for sig selv og sove det meste af vejen. Da vi kom til Edinburgh gik folk hver for sig eller i små grupper ud for at se og gøre hvad de havde lyst til. Jeg vandrede rundt, så slutningen af en mini-koncert med gamle skotske sange, kiggede ind på et legetøjsmuseum, var inde i en katedral, så slottet udefra, spiste frokost i en park, shoppede lidt og nød generelt bare det gode vejr og de charmerende omgivelser. Noget som alle andre i Edinburgh (plus mindst ligeså mange tourister) også havde valgt at gøre, så der var helt vildt mange mennesker nogle steder.
Klokken 17 mødtes vi alle ved bussen for at køre tilbage til Ayr. Jeg havde valgt at tage min gamle grønne (min mor ville sige grimme) skuldertaske med i stedet for en mere praktisk rygsæk, hvilket viste sig at være en god ting, da den er en god samtale-starter med alle de små pins og badges den har fra alle mulige steder. Martin fra Tyskland (han bor faktisk også i min bygning, men i en anden lejlighed) spurgte om jeg havde været alle de steder, og vi endte med at snakke hele vejen hjem. Han er, som vist nok den eneste anden end mig på første år, ikke en udvekslingsstuderende, men læser hele sin uddannelse (noget med film) her. Endelig nogen som faktisk kunne tale godt engelsk, ikke kendte nogen og var på min alder! (som nævnt tidligere er de fleste førsteårsstuderende 17-18 år og generelt rimeligt teenage-agtige og de fleste internationale studerende ikke fantastisk gode til engelsk). Så det var en hyggelig hjemtur.
I dag, søndag, valgte jeg så at sove længe og læse det meste af dagen. Jeg har stadig en hel bunke bøger fra sidst jeg var her, som skal læses.
Blond 24.09.2009
Posted by Tabita in generelt, skole.Tags: international studerende, kørekort, studiekort, uni
add a comment
Tirsdag blev jeg officielt registeret, fotograferet og alt det der. Det stod til at tage 40 minutter på skemaet, men endte med at tage noget mere i retningen af 2½ time i stedet. Ak ja, glæderne ved at være international. Anyhew, de manglede nogle af mine papirer (som jeg egentlig sendte engang i januar), så de fik dem og kunne langt om længe oprette mig i systemet. Fik taget billede til mit studiekort (se til højre) og ser af en eller anden grund ud til at have platin-blond hår. Meget skandinavisk.
Oh, jeg mødte min “ven” fra facebook til registreringen. Han genkendte mig ikke, og jeg nåede ikke at sige hej før han forsvandt over til sin gruppe af venner, men det var ham. Han havde det rigtige navn på studiekortet. Bare lige som en opfølger.
I går fik vi vores uni-email-adresser og en kort introduktion til biblioteket. Har fri i dag (det har jeg for resten hver torsdag. Og mandag), så tager nok i biografen med Martin – bare fordi vi kan! Skal til noget mere introduktion i morgen, denne gang med… eh, hvad hedder det? Studenterforening? Nah. Det er noget socialt.
Har også fundet mig en kørelærer til at give mig et par timer, bare så jeg kan vænne mig til at køre i en omvendt bil. Jeg må egentlig godt bare køre, men jeg vil helst ikke totaltskade Martins bil :P
International studerende 21.09.2009
Posted by Tabita in mennesker, skole.Tags: international studerende, uni
2 comments
Er lige kommet tilbage fra den internationale studerende orientering (det har sikkert et bedrelydende navn på rigtigt dansk). Der var to piger fra Irland, fire piger fra Sverige (de er dog kun delvist her og delvist på Paisley campus i Glasgow) hvoraf to hed Maria, fire mennesker fra Canada, de fire tyskere fra min lejlighed (Maria, Claudia, Kati og Christian), endnu en tysker, den franske pige Angie fra min lejlighed, Jessica også fra min lejlighed, mig og så en dansker som hedder Hans. Han er her kun i tre måneder indtil videre og læser til lærer. Og så bor han på sjette sal i min bygning. Så jeg blev pludselig nødt til at tale dansk, det var rimelig uforventet.
Var SÅ tæt på at grine meget af dem der stod for orienteringen. De gik vildt meget op i det med kaffe og te og småkager og snakkede ekstra langsomt og store armbevægelser og fortalte ting, som bare lidt praktiske personer ville have slået op på deres hjemmeside. Bagefter var der en lille dame som var overdrevet glad og hyper og havde et powerpoint-show som havde for mange animerede ting. Men hun virkede meget flink.
Så det var min første dag på uni. Skal møde kl. 9 i morgen, og har fri når jeg er blevet registreret som officielt studerende.
Det regner 21.09.2009
Posted by Tabita in generelt, skole.Tags: heste, regn, uni
add a comment
For første gang i flere uger regner det. Det har ellers været dejligt vejr. Ikke at det gør så meget, jeg bor lige ved siden af uni (og jeg har en paraply!), så jeg kan ikke nå at blive så våd.
Jeg bor også nærmest lige ved siden af en hestevæddeløbsbane (hedder det det?), så i lørdags var jeg lige forbi med Martin og se starten af et løb. Vi ventede i et kvarter og så de første fem sekunder af løbet. Interessant.
I dag er så min første dag på uni. Vi har ingen timer i denne uge, men en del introduktion og diverse formelle ting der skal ordnes så som studiekort osv. I morges var der registrering (det tog omkring to sekunder, den officielle indregistrering med studiekortfoto er først i morgen) og så en bunke forskellige ting der egentlig mest var en masse studerende der sad og et par vigtige mennesker der snakkede. Fik sagt hej til et par stykker fra min klasse, men der var ikke vildt meget tid til at snakke. Det kommer senere, når vi ikke bliver gennet rundt til alle mulige forskellige rum for at høre om endnu en ting vi skal vide.
Her om lidt skal jeg til orientering for de internationale studerende (jeg er den eneste af den slags i min klasse), mere om det senere. Hvis der sker noget interessant.
Juice 18.09.2009
Posted by Tabita in flot, generelt, mennesker.Tags: ayr, cykel, halls, henk
add a comment
Hvis du ville ønske at folk ville kigge efter dig på gaden, skal du bare tage din cykel med ind til Ayr centrum. Masser af underlige blikke. Men ellers en hyggelig by.
Jeg er nu flyttet ind på kollegiet, men der er ikke så meget at sige om det endnu. Der flyttede et par stykker ind i lejligheden i går så vi er nu mig, Helen (ved ikke hvem hun er, men hun har mælk i køleskabet), Maria (har mødt hende, men kan sikkert ikke genkende hende næste gang jeg ser hende), fransk pige (fik ikke fat i navnet), en anden pige (fik heller ikke fat i hendes navn), tysk pige (som jeg ikke har mødt, så vidt jeg ved) og Jessica fra Kina (tror jeg). Nogle af dem med navne, er muligvis nogle af dem, jeg ikke kan navnene på. Det finder jeg jo nok ud af i næste uge engang.
I morges startede jeg forresten dagen med at spilde juice ud over min computer. Det meste ramte uden for keyboardet, så den er okay. Ellers ikke så meget andet nyt at rapportere lige pt.
Flytter ind i morgen 15.09.2009
Posted by Tabita in generelt.Tags: brombær, facebook, flytning, halls, ikea, Martin
1 comment so far
Var i Ikea i torsdags. Vi spiste morgenmad, frokost og eftermiddagste der og fik købt det meste af det jeg manglede. Og så selvfølgelig også et par ting jeg ikke rigtig manglede, men bare syntes var seje. Herovre går de, modsat derhjemme, meget op i at Ikea er svensk og har endda en lille butik med navnet “Swedish Food Market”, hvor de blandt andet har knækbrød, brunkager og Malaco slik (lyserøde svampe er absurd billige, så jeg købte en stor pose af dem).
Om aftenen, da vi var blevet lidt trætte efter at have vandret rundt i en halv dag i Ikea, tog vi i et stort shoppingcenter, købte nogle mapper og notesbøger til uni og spiste på KFC. Derefter gik vi i biografen og så District 9. Så alt i alt en dag fuld af ting.
Næsten hele fredag eftermiddag og lørdag aften blev brugt på at pakke ud og rydde op osv. på kollegieværelset. Jeg fik samlet dvd-hylder og tøjstativ (der var ikke plads på gulvet i værelset, så jeg flyttede det ud i gangen) og flyttet rundt på tingene. Skrivebordet er stadig fuld af printer-, skanner- og skærmkasser, men det bliver hurtigt ordnet, når jeg flytter ind i morgen.
Jeg har allerede fået en “ven” på Facebook fra kollegiet. Med “ven” mener jeg at jeg aldrig har mødt ham, men at han tilføjede mig fordi jeg er medlem af gruppen for nye studerende på UWS. Det bliver interessant at se hvilke andre mennesker der er. De fleste er vist en del yngre end mig, da det normalt at starte uni når man er 17-18 år her.
Vi plukkede forresten nogle flere brombær og lavede en brombær/æblekage ud af dem.



