Torsdag tog vi på stranden i stedet for i biografen. Det blæste en del, men vi skræmte nogle fugle og gik en tur langs med vandet, så det var en dejlig tur. Da vi kom tilbage, fik vi noget varm kakao.

Fredag var den sidste dag med introduktion på universitetet i denne omgang, en stor del af det noget jeg allerede havde fået at vide til orienteringen for internationale studererende, så ikke fantastisk godt planlagt. Men det var okay. Spiste noget frokost i kantinen (det var så kompliceret at købe noget mad, at jeg blev nødt til at spørge en af dem der arbejdede der, hvordan man gjorde. Hun kiggede underligt på mig.) Anyway, efter frokost blev jeg hentet af Martin og hans bedsteforældre, og vi tog ud til et havecenter, kiggede på blomster osv. og fik varm kakao og æbletærte. Nice.

Lørdag var den store internationale studerende tur til Edinburgh. Med “store” mener jeg at vi var omkring 15 personer afsted, fordi vi ikke er flere af vores slags her på Ayr Campus.

Universitet havde lejet en bus til os, selvom vi var så få, så der var masser af plads. De fleste valgte da også at have to sæder for sig selv og sove det meste af vejen. Da vi kom til Edinburgh gik folk hver for sig eller i små grupper ud for at se og gøre hvad de havde lyst til. Jeg vandrede rundt, så slutningen af en mini-koncert med gamle skotske sange, kiggede ind på et legetøjsmuseum, var inde i en katedral, så slottet udefra, spiste frokost i en park, shoppede lidt og nød generelt bare det gode vejr og de charmerende omgivelser. Noget som alle andre i Edinburgh (plus mindst ligeså mange tourister) også havde valgt at gøre, så der var helt vildt mange mennesker nogle steder.

Klokken 17 mødtes vi alle ved bussen for at køre tilbage til Ayr. Jeg havde valgt at tage min gamle grønne (min mor ville sige grimme) skuldertaske med i stedet for en mere praktisk rygsæk, hvilket viste sig at være en god ting, da den er en god samtale-starter med alle de små pins og badges den har fra alle mulige steder. Martin fra Tyskland (han bor faktisk også i min bygning, men i en anden lejlighed) spurgte om jeg havde været alle de steder, og vi endte med at snakke hele vejen hjem. Han er, som vist nok den eneste anden end mig på første år, ikke en udvekslingsstuderende, men læser hele sin uddannelse (noget med film) her. Endelig nogen som faktisk kunne tale godt engelsk, ikke kendte nogen og var på min alder! (som nævnt tidligere er de fleste førsteårsstuderende 17-18 år og generelt rimeligt teenage-agtige og de fleste internationale studerende ikke fantastisk gode til engelsk). Så det var en hyggelig hjemtur.

I dag, søndag, valgte jeg så at sove længe og læse det meste af dagen. Jeg har stadig en hel bunke bøger fra sidst jeg var her, som skal læses.